Kolding

Ungebehandlingen tilbyder rådgivning og behandling ift. rusmidler, til dig der er ung og 14-25 år.

Vi arbejder sammen med dig, om det du er motiveret for, og vi støtter dig i at nå dine mål med behandlingen.

Der er mulighed for 3-4 anonyme rådgivende samtaler, og der er mulighed for anonym behandling.
Hvis du er under 18 år kan du også få anonyme samtaler, men et eventuelt behandlingsforløb kræver at dine forældre informeres om det.

I et behandlingsforløb laver du sammen med din behandler en behandlingsplan.
Vi har samtaler, hvor vi taler om hvordan tanker, følelser og kroppen påvirker os til handlinger, og hvordan vi derfor kan ændre på ting og mønstre vi gerne vil ændre på. Også selvom det nogengange kan tage lidt tid at ændre.

Ungebehandlingen ønsker generelt at støtte op om:

  • At du kan reducere eller stoppe med dit forbrug af rusmidler.
  • At du kan blive eller starte i uddannelse eller arbejde.
  • At styrke din trivsel, stabilitet og andre livsvilkår, for at skabe ro til den udvikling du ønsker i dit liv.
  • At styrke de relationer du kan ønske at styrke, både i familie og netværk.

Find hjælp i Kolding