Kom i Online behandling

Er du klar til at ændre dit forbrug af stoffer? Få professionel hjælp her. Det er anonymt og gratis. Find din lokale anonyme linje og få en tid til din online samtale.

Book en tid ved at SMSe til vores anonyme sikre linje

Vi kan hverken se dit nummer eller dit navn, kun din besked. Du kan skrive lige når det passer dig, så svarer vi indenfor 24 timer på hverdage.

 

… men hvad skal jeg skrive?

Skriv hvornår du gerne vil mødes online, så aftaler vi en tid over sms og sender dig et videolink.

Aftal tidspunkt og stil spørgsmål

Du sms’er direkte med behandleren, hvornår I skal snakke sammen. Hvis du har spørgsmål om samtalerne, før du beslutter om du ønsker at starte, kan du også stille dem via SMS’en.

Sådan foregår samtalen

Når I har aftalt et tidspunkt sender behandleren dig et link til videochatten og et telefonnummer, du kan ringe til, hvis der opstår problemer.

Ved jeres første videosamtale vil du kunne se behandleren, men dit kamera vil være slukket. Du må selvfølgelig gerne slå det til, så I kan se hinanden, men det er dig der bestemmer.

Du bestemmer, hvor meget du vil dele

På samme måde er det dig, der bestemmer, hvor meget du vil dele – og du kan trygt tage første skridt, uden at nogen andre behøver at vide det.

Hvem er tilbuddet til?

Tilbuddet er gratis. Det er til dig som føler, at du har behov for hjælp.

Tryghed og fortrolighed

Via de sikre online samtaler får du mulighed for at tale med en erfaren behandler, der møder dig med åbenhed og fokus på det, som er vigtigt for dig.

Samtalerne foregår hvor du føler dig mest tryg – uanset om det er hjemme på værelset eller et andet sted, hvor du har ro til at tale.

Samtalerne foregår via video, og du starter altid med at være helt anonym. Du behøver ikke fortælle os dit navn eller vise dit ansigt – medmindre du selv har lyst.

Alt hvad du vælger at dele bliver behandlet fortroligt.

Dit udbytte af samtalerne

I samtalerne giver vi dig støtte og redskaber til at håndtere det du gerne vil ændre på. Vi arbejder sammen om at finde nye – eller måske allerede kendte – veje til en hverdag hvor du trives og føler dig bedre tilpas.

Vi sidder klar til at høre fra dig, hvis du har lyst til en snak. Du bestemmer tempoet – vi er her, hvis du får brug for os.