Spørgsmål:

Døgnbehandling

Dato: 18.03.2021

Køn: 

Dreng/Mand

Alder: 

43år

Hej brevkasse

Jeg ved ikke helt, hvor jeg skal sende dette hen, men jeg føler mig håbløst fortabt. Jeg har nu været afhængig i 12 måneder af heroin / metadon. Jeg valgte desværre, at tage heroin for 13 måneder siden og valgte med det samme, at spørge om hjælp til, at komme hurtigt i døgnbehandling og fik også et mundtligt ja, men inden jeg kom afsted var min misbrugkonsulent stoppet. Desværre... Jeg startede op i metadon"behandling". Jeg fik en samtale person, hvor jeg spurgte om han kunne hjælpe mig i døgnbehandling og det havde han ikke noget, at gøre med. Alt er kun blevet værre og værre. Det sidste lange stykke tid. Jeg ved selvfølgelig godt, at det ligger ved mig. Men jeg synes det har været et langt og forfærdelig forløb. Hver gang jeg har spurgt om jeg kunne få noget hjælp er jeg blevet tilbudt fri heroin. Endelig fandt jeg så min nye misbrugkonsulent og pga covid-19, så har det været via telefon. På 2,5 - 3 måneder har jeg ringet og ringet og ringet til en voicemail. Da jeg så ringede et andet nummer som jeg fik af en behandler fik jeg endelig fat i en ægte person, som så også var min nye konsulent og det er vidst nummer 4 på dette år. Jeg er endt med at købe metadon på det sorte marked, da jeg skylder nogle penge væk og er mega utryg. Og da udlevering er på et bestemt tidspunkt kan jeg ikke hente det på misbrugcenteret. Jeg fortalte lidt af det hele til min nye konsulent i sidste uge og da hun ville finde ud af noget til idag og så ringe mig op så vi kunne snakke sammen osv. Men igen har jeg siddet og ventede på at hun ringede igen uden held. Jeg kan ikke mere. Jeg har ikke flere kræfter. Jeg bor på et forsorgshjem, da mit ægteskab også er ved at opløse sig. Jeg går konstant i angst. Jeg svigter konstant mine børn. Alt og det er virkeligt Alt synger mod enden. Jeg blev lige nødt til at få lidt luft, da jeg er alene hele tiden. Jeg har tabt mig 27 kilo. Hvis jeg kunne vælge at ingen unge mennesker skulle blive afhængig af stoffer. Så var det mit største valg. Jeg troede, aldrig at jeg skulle blive afhængig. Det er det værste i hele mit liv. Det ødelægger Alt. Venskaber, kærligheden, mine forældre, mine børn og mig selv.

 

Svar: 

Hej 

Tak for dit brev og for den advarsel du kommer med.

Jeg håber at du kommer ovenpå igen og får den behandling du har brug for og krav på. Måske det bliver bedre når coronaen har sluppet sit tag og du kan komme til en "rigtig" samtale.

Mange hilsner

Morten

Mortens billede

Besvaret af: Morten Hørup