Spørgsmål:

Tager min kæreste stoffer?

Dato: 19.09.2012

Hej,

Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over et halvt år, og jeg er ikke i tvivl om, det er den store kærlighed, jeg har fundet mig. Jeg er rigtig glad for ham, og jeg kan ikke forestille mig min hverdag uden ham nu.

Vi er i vores forhold specielt gode til at snakke om ALT, og derigennem kommer snakken ofte på vores fortid.
Jeg ved, min kæreste, for mange år siden, har levet et vildt liv med mange stoffer. Han går højt op i at fortælle mig, hvor glad han er for at kunne dele det med mig, da det jo er en del af hans historie. Jeg har lyttet meget til hans historier omkring stoffer, og har selv følt, han har fortalt det, fordi han er så glad for det bare er fortid nu.

Jeg har aldrig selv taget stoffer, og jeg kan på ingen måde acceptere stoffer. Meget groft, anser jeg folk, der tager coke og amf som tabere, der ikke har noget selvtillid. Jeg har før boet med en kæreste, der også tog meget coke, og efter det forhold gik i stykker, lovede jeg mig selv, at jeg aldrig skulle ende i et forhold med stoffer igen. Det forhold sluttede for 4 år siden, og ham jeg har fundet nu, er den første kæreste, jeg har haft siden.

Jeg har intet problem med, at min kæreste har en fortid med stoffer, og jeg ville aldrig dømme ham på det, så længe jeg bare ved, at han er kommet videre nu.
Jeg har ikke indtryk af, han som sådan har haft et rigtig misbrug. Stoffer har vist bare været fast inventar til hver en fest i weekenderne. Han har fortalt mig om alle de gode tider på stoffer til disse fester. Han har også fortalt mig, at han derfor gør det ca én gang om året nu for at have det sjovt. Vi valgte ikke at holde nytår sammen, da jeg vidste han skulle tage stoffer der, og derfor gad jeg ikke at se ham. Han ved derfor godt præcis, hvordan jeg har det med det, og han kender også til historien om mit tidligere forhold.

Jeg kan dog mærke, at jeg går og er mistroisk over for ham, og jeg tror ikke, det med stoffer, er fortid. Han har et stresset job, og jeg synes hans hverdag og døgnrytmer er underlige. Til tider vil jeg beskrive ham meget manisk. 

Vi var i weekenden sammen til noget fest, og til den fest så jeg ham pludselig låse sig inde på et toilet med en anden fyr. Hvis de ikke skulle tage stoffer, så ved jeg ikke, hvad to fyrer laver på toilettet sammen. Han havde til festen også mistet sit dankort, på trods af, der ikke var noget at købe (det var en privatfest). Jeg kan simpelthen ikke se, hvad han tog det dankort op af pungen for, hvis det ikke var for at ordne sine 'baner'.
Jeg har efter festen haft det elendigt med at være så mistroisk, og jeg kan jo ikke være sikker på, at han rent faktisk tog stoffer den aften.
Min mistroiskhed tog overhånd, og da han i morges tog afsted på arbejde gennemsøgte jeg alle hans ting. I hans toilettaske fandt jeg en æske med to blå piller samt nogle forskellige poser med hvidt pulver i. Jeg kan ikke sige, om det er noget fra hans fortid, som han har liggende, eller om det er stoffer, som han tager nu.
Jeg har det virkelig elendigt med, at jeg gennemrode hans ting.

Eftersom vi snart mange gange har snakket om stoffer, og han gang på gang slår fast, at det er fortid, ved jeg ikke, hvordan jeg kan konfrontere ham med det.
Jeg er helt ude af den, og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal tænke eller føle. Jeg kan ikke finde ud af, hvad der er værst ved det hele. Det at han tager stoffer, eller det at han lyver omkring det. Jeg endda bange for, at han går og lyver over for sig selv og ikke kun for mig. Han fortalte nemlig sin historie omkring stoffer, inden han vidste, hvad mit syn var på det. 

Jeg er så glad for ham, og jeg vil ikke miste ham. Men jeg kan også mærke, at jeg ikke kan leve med, at han tager stoffer - også selvom, det bare sker til et par enkelte fester. Jeg er så bange for, hvis jeg får ham til at indrømme, at han tager stoffer, at han blot vil sige, at det er sådan han har valgt at leve sit liv, og det må jeg tage med. De af hans venner jeg har mødt, kunne meget vel også ligne nogle, der levede af coke, og jeg er bange for, han ikke vil miste dem. 

Jeg kan ikke gå på kompromis med mine værdier, og ved derfor ikke, hvad jeg skal gøre. Håber du kan hjælpe. 

Med venlig hilsen
MM

Svar: 

Hej MM

Jeg har lige læst din mail, og er ked af at jeg ikke har taget mig tid til at gøre det tidligere i ugens løb, da jeg kan se at du skriver lige den samme dag hvor du gennemsøgte hans ting og fandt piller og poser.

Jeg går ud fra at du har snakket med ham om det siden og at situationen har udviklet sig, men jeg kun kan skrive ud fra det du skrev i mandags.

Først og fremmest vil jeg gerne understrege en grundlæggende ting: Hvis du har en begrundet mistanke, så mener jeg ikke at det er det mindste forkert at du undersøger sagen videre …og f.eks. gennemsøger din kærestes ting. Det der vil være rigtig forkert, er ikke at ønske at vide og lukke øjnene. Når alt kommer til alt, det kan aldrig være forkert at søge sandheden...selv om vejen dertil kan være ret ubehagelig. Så, der er intet grund til at have det dårligt fordi du har kigget i hans ting.

Nu, mht det du har fundet. Det er svært for mig at sige om de to piller og de poser med hvidt pulver indeholder stoffer eller noget andet (som man har kunnet set det for nyligt i medierne så skal man ikke beskylde nogen før man har nogle pålidelige beviser). Men hvis det er stoffer, så er det meget usandsynligt at det er gamle ting som hører til hans fortid. Man har ikke stoffer i sin toilettaske hvis det ikke er fordi man planlægger at bruge dem.
I den sammenhæng er det meget sandsynligt at hvis du konfronterer din kæreste med det, så vil han fortælle dig enten det du ønsker at høre (at ”det er gamle pakker som har været der i mange år”, at ”han holder dem for en ven”, at ”han ikke ved hvad det er”, at ”det bare er hovedpinepiller”, m.m.”) eller at han vil spille hårdt mod hårdt og sige noget i retning af : ”sådan er det bare, og kan du ikke tage det, så må vi gå fra hinanden). Det er til gengæld meget usandsynligt, at han vil, i først omgang, tage det seriøst, og snakke med dig om hvordan problemerne (at han har taget stoffer…og ikke mindst, at han har løjet over for dig) kan løses.

Når det er sagt, så har du fuldstændig ret i dine iagttagelser: hvis man lægger 2+2 sammen (at han går i toilettet med en anden fyr og mister sit dankort), så er det svært at nå frem til et andet resultat end 4 (at han tager stoffer)…med mindre man forestiller sig at din kæreste er biseksuel og har ” købt” den anden fyr til lidt sex. 

Så, hvis tingene hænger sammen på den måde du beskriver dem, så er du i klem mellem din kærlighed til din kæreste på den en side og dine værdier (og de dårlige erfaringer fra din tidligere kæreste) på den anden.
Stillet op på den måde, kan det virke ret håbløs…men man kan også vende det om og betragte det som en god mulighed. For mig at se er der mere at glæde sig over. Både værdier og kærlighed har det godt af at blive udfordret. Så du vil vinde ved at se dine problemer som en god chance for at udforske dine værdier: hvorfor er det så vigtigt at folk, og især dine kærester, tager eller ikke tager stoffer. Og hvor lægger du grænsen. Hvis det er ok at tage stoffer en gang om året, er det så ok 2 gange om året? Og hvornår bliver det så ”for meget”? Og i øvrigt, hvorfor er det så vigtigt for dig ikke at gå på kompromis?
Og hvad angår kærlighed., så brug lidt tid på at tænke om du synes at der findes en ”eneste en” og at det er ham, eller om du synes at den kærlighed du føler i bund og grund skyldes det evne du har til at blive forelsket, og at du kunne lige så godt blive forelsket i en anden mand.
I den sammenhæng kan jeg ikke undgå at gør dig opmærksom på at det er meget tankvækkende at du falder to gange i træk for mænd der (sandsynligvis) tager stoffer…selv om det er dybt imod det. Tro mig, den slags ting sker ikke tilfældigt…der må være noget i dig som er tiltrukket af det.

Og så til sidst vil jeg gerne fortælle dig at livet stiller os ofte foran vanskelige valg hvor vi kan tænke ” øv, det er ikke nemt. Hvorfor skal jeg vælge”. Men her skal man huske at det er lige præcist når vi tager disse vanskelige valg at vi rigtig fremtræder som frie mennesker og viser hvem vi faktisk er.

Jeg håber at mit svar giver mening og kan hjælpe dig lidt.
Held og lykke med din kæreste.
Eric

Erics billede

Besvaret af: Eric Allouche