Min kæreste er hashmisbruger, og jeg har barn med ham

Jeg har fået et barn med en mand på 43, som ikke havde oplyst mig om at han dagligt ryger hash flere gange om dagen. Det var hans store datter der afslørede det da jeg var tre måneder henne. Han mener ikke selv at det er et misbrug. Han kalder autoriter´nes holdning for lommepsykolgi. Han mener at han bliover mere intilligent af at ryge det. Problemet for mig er at han jævnligt slår op, bliver følelseskold og vil være alene, siger at han ikke elsker mig og at han mener det, og dagen efter eller efter en ny hashcigaret er han glad igen og kan ikke forstå, at jeg har taget hans afstandtagen fra mig alvorligt, for vi har jo regel nummer 1 siger han, at vi skal blive sammen altid. Hans undskyldning for at ryge det er at han har ondt i sin fod fordi han tidligere i sit liv har været ude for et uheld, og derfor mangler han brusk og har brud på knoglerne. Dengang blev han sat på morfin af sin læge, som han tog i 4 år, og det kom han selv ud af uden hjælp. Når jeg beder ham om at holde op med hash så siger han ok men så tager jeg morfin i stedet for, og så ved du selv, hvordan jeg bliver. Han har nemlig taget nogle morfinpiller tidligere i vores forhold, og da blev han også totalt kold. Andre dage bliver han deprimeret og gider ikke at lave andet hele dagen end at ligge foran fjernesynet. Andre dage er han helt manisk og siger at han ryger for at få lavet en masse i huset (han sætter det i stand for at sælge det, men han er stort set færdig nu). Og han ryger det hver gang han har lyst til sex med mig. Nogle gange blander han gigtmiddel med pinex og siger at det tager toppen af smerterne. Samtidig er han for stolt til at diskutere problemet med sin læge. Han passer sit arbejde, han er på en paragraf 56 som tillader ham at have en del sygedage. Jeg er også bekymret for hans påvirkning af vores barn på sigt. Han er meget følsom for kritik fra mig mht vores barn og siger at han føler at jeg bare skulle bruge ham som sæddonor. Når han bliver kold kan han finde på at sige at han ikke har nogen søn. Senere når han er i godt humør benægter han at jeg har sagt det. Han tror at jeg er ondskabsfuld når jeg konfronterer ham med at han ikke selv kan huske de følelseskold ting som han har sagt. 

Det værste er at han har fået mig overbevist om at det er bedst for ham at ryge hash i forhold til gigtmedicin, morfin og alkohol. Men jeg har svært ved at klare det psykisk i hverdagen. Jeg bliver i tvivl om han elsker mig, og vores fremtidsplaner bliver hele tiden ændret mht at købe hus sammen pga hans humørsvingninger og fordi jeg får kolde fødder fordi jeg et eller andet sted bliver bange for hvordan det bliver at leve sammen med en misbruger uden at have mit eget hus at kunne tage hjem i. Selvom jeg har jo lyst til at være sammen med ham hele tiden. (Vi har to huse nu og min mor blander sig og siger at det er vigtigt for hendes barnebarn at jeg beholder mit eget hus). Jeg er pt på barsel og oplever nok også problemet meget intenst fordi jeg ikke har så meget andet at tage mig til at spekulerer over, og jeg er af natur meget tænksom. Jeg vil af hensyn til vores barn blive sammen med ham, men hvor ville det være dejligt hvis han var den søde mand hele tiden som jeg faldt for. Synes du at jeg skal råde ham til at holde op med at ryge hash? Sidst han prøvede blev han virkelig modbydelig og skældte mig og og slog op med mig, og jeg troede at det var derfor, men nu kan jeg godt se at det gør han jo også når han ryger det dagligt.