Min datter mener alt er sin mors skyld

Vi er en normal familie med almindelig opdragelse med at man passer sine ting og holder hvad man lover og lyver og stjæler ikke. Vi bruger heller ikke den sidste 100kr seddel og har opdraget vores 2 døtre ens at de skal spare op og ikke bruge alt hvad de tjener til pjat. Men i 2006 tog vi vores datter i en løgn. Hun var ikke hvor hun sagde hun var og ej heller ikke sammen med de mennesker vi troede hun var og vi havde givet hende vores gamle bil at køre rundt i for at få rutine mod hun skulle betale benzinen og kort tid efter blev hun taget i at tage af kassen på sit erhversvarbejde og blev bortvist uden af blive politianmeldt heldigvis men selvfølgelig var vi såret og skuffede og vores datter var bange for at komme hjem og kørte rundt og til sidst fik vi hende overtalt til at komme hjem men så stak hun af hjemmefra og vi vidste ikke hvor hun var og vi ledte og kontaktede alle vi kunne for at finde hende. Endelig fandt jeg frem til hendes nye mobilnr og prøvede skrive. Jeg fandt ud af hvor hun boede og mødte op men hun var så forandret og bange for mig og jeg måtte ikke komme ind så jeg prøvede bruge en hvid løgn for at se om det hjalp men nej. Vi min mand og jeg var så kede af det. Det var hårdt at have sådan en datter og gå alt det igennem og blive beskyldt for alt muligt. Hun havde jo været på kommunen og fortalt historier for at få udeboende su og hjælp til at få en lejlighed. Jeg prøvede skrive med hende en aften jeg var meget ked af det men kunne ikke komme igennem med noget som helst. Næste dag havde hun kontaktet politiet og sagt jeg var ved at begå selvmord og så fik jeg besøg af tilsynsførende og familieterapeut da vi var aflastningsfamilie på det tidspunkt. Der gik et halvår hvor vi ikke kunne tale sammen og mormor hjalp med at vaske hendes tøj og hun passede ikke skolen og så lige pludselig ville hun gerne hjem og vi flyttede hende hjem og ordnede alt med den lejlighed for der kunne hun ikke gå op igen for der var minder. Det gik godt og hun kom i skole igen og fik gjort skolen færdig til at kunne få elevplads. Hun mødte en ny fyr som hurtig fik hende ud til sig i sin lejede hus men desværre var kæreste vores modsætning med gæld og restancer og havde ikke styr på forpligtelser og virkede meget karl smart osv. og vi kom på kant da vi troede vi havde en aftale men det mente han ikke vi havde og vores datte holdt med ham og de kørte og så mente min mand at de skulle lægges på is lidt og kunne passe sig selv. De kontaktede os for efter de havde kendt hinanden i 10 mdr ville de købe ejendom og synes vi skulle se det og sige vores mening. Vi rådede dem fra det idet vi ikke synes de havde råd og kæresten havde en gæld på 200000 kr men vi regnede ikke med de fik lov af BRF men det gjorde de for det var lige inden finanskrisen. Vi havde kontakt lidt og ville gerne hjælpe men kæresten var klogere end os og så det gik ikke og igen lovede han hvis jeg hjalp med alle hans skattepapirer 5 år tilbage og han fik 25000 kr tilbage i skat ville han sætte 5000 kr ind på min datter kassekredit som var overtrukket med det da hun prøvede betale regninger for ham inden de gik til incasso men det blev ikke holdt. Vi fik en sviner mere og en mere og sagde stop til at tale mere med ham. Vi har stadig haft kontakt med vores datter med at hun var hjemme hos os men vi var aldrig derude. Vi har tit fået besked om kan jeg ikke lige få lidt penge til det og det og har givet efter. 
Her i januar spurgte hun efter hjælp til at finde en lejlighed til hende da hun ville gå fra ham for hun synes ikke det fungerede og hun var træt af have minus på kassekredit. Vi tog hende hjem og hemtede alle hendes ting hjem og fandt en dejlig lejlighed og hjalp med at få rodet op i hendes ting som stod i flyttekasser endnu i en kostald og aldrig havde været inde i stuehuset. Det var en kæmpe opgave og hun blev bedt om at sige hvordan hun gerne ville have det og der blev lagt plan for at nu skulle hun flytte ordentligt hjemmefra og det var sidste gang vi rodede op i hendes ro for nu skulle hun holde det og ikke være et rodehoved for jeg kom ikke mere og gjorde det og jeg ville kigge efter hende at det blev gjort og at økonomien også gik som det skulle. Vi købte møbler og tingene fik faste pladser så det ikke kunne være grunden til at hun ikke kunne holde det. Vi hjalp med 20000kr og mormor med 18000kr og fik hende startet op på en frisk. Det holdt i 2 mdr så fik jeg en besked om hun var gået tilbage til kæresten. Der gik jeg i baglås og sagde at hun kunne vælge os eller ham for det orkede jeg bare ikke. Så har vi kontakt og så ikke og kæresten kommer vi aldrig til at tale med for han har svinet os så meget til at det ikke kan tilgives. Er det forkert at sige fra? Jeg er godt klar over jeg kan miste min datter for altid men føler mig udnyttet og at det er tillidbrud for vi stolede på vores datter da hun sagde hun aldrig ville gå tilbage til ham og nu er vi samme sted igen. Banken har fortalt at kassekreditten er brugt en mdr efter de gik sammen. Vi har prøvet siden 2006 at få tillid og stole på vores datter men det er ligesom om det kan vi ikke og kommer vi med råd bider hun og siger det er også din skyld, du vil bestemme over mig. Vi vil gerne have ro nu og selv om det er hårdt at sige må vi miste vores datter for vi kan ikke se til at hun ødelægger sin liv. Hendes kæreste har et ulovlig malerkabine på ejendommen og maler biler sort og tror det er i orden selvom jeg har prøvet forklare at der er regler for at de skal overholdes og det er farligt det han har gang i og det har jeg også prøvet forklare min datter. Selvom vi har meldt ud hun kunne vælge skriver hun en sms engang imellem og ringer lidt. Hvad er dit råd? 

( datteren er hc min mor.)