Spørgsmål:

Læge, psykolog, psykiater, coach, psykoterapeut, mor, far eller en rigtig "ven" - hvem er helten?

Dato: 28.10.2018

Køn: 

Dreng/Mand

Alder: 

32år

Kære Brevkasse,

Min første kontakt til en brevkasse. Jeg forstår dog ikke at det stadig hedder en "brevkasse, da vi hverken sender breve eller fumler med en poskasse? :)

Min overskrift kræver måske en uddybning, jeg komme tilbage til den senere..

Jeg kommer fra en familie som er helt "fucked". i bund og grund er de egoister, pengefikseret, påståelig og jeg kunne forsætte..

Kort fortalt har jeg brudt den sociale arv og "leveret" mere end hvad jeg bør kunne. Af en eller anden årsag, så har jeg fået en del gaver, blandt andet kontakt til andre mennesker. Min baggrund er alene finansiel indenfor bank, revision og ejendomme. Jeg har aldrig passet ind som typisk bankmand/revisor, hvilket har bragt både med og modgang.Jeg er her nu, da jeg har set en perfekt verden og nu har jeg set en anden version. Jeg havde ejendom, bil, kæreste, karriere, vin og en stor omgangskreds, - idag er den verden fuldstændig vendt om - blot i løbet af 2-3 år.Nu har jeg søgt kontanthjælp, uden strøm, intet af værdi, intet job, ingen familie, ingen eller få venner - Min identitet og mit indre kerne er en smule under pres, samt mine værdier og holdninger.

Jeg har kendskab til f.eks;

-"Et komliceret famileforhold/baggrund, forældre der ikke forstår deres barn eller hvor tingene bare i samfundet har ændret sig, svigt i alle typer af relationer.

- Socialeudfordringer, at være udenfor, mobning,  manglende færdigheder for at kunne begå sig socialt.

- Sorg i forbindelse med at have mistet en betydningsfuld person.

- Arbejdsløshed, fyring og bortvisning,

- Livs -og midtvejskrise,

- Lavt selvværd og manglende selvtillid.

- Afhængighed/misbrug: Ludomani, Alkohol, hash, kokain,

- Udsat for Vold,

- Depression og angst.

- Ensomhed 

. Forventningspres og krav der stilles - både indefra og udefra

- Forståelse og håndtering af følelser i alle niveauer

- Sex og samliv.

- Konfliktmægling.

- Rådgivning indenfor økonomi

- Udvikling af mennesker

- Vægttab mm.

- og meget mere..

 

Kort om mig;

Mit kærlighedsliv har budt på en god pige i 8 år fra jeg var teenager som jeg var utro de sidste 2 år. En enlig mor med en dreng på 2,5 som jeg var far for som 26 årig. Hun forsvandt fra den ene dag til den anden og kort tid og så har jeg sluttet et forhold med en pige som havde boaderline uden jeg vidste det.

 

Af en eller anden årsag er jeg blevet tillagt et ubegribelige egenskaber. Jeg ved ikke hvordan jeg skal formulere det, således jeg ikke lyder selvfed, men er anderledes og har altid været det.

 

Har altid troet på mennesket, og har en overbevisning om at tro, håb og kærlighed stadig er kernen for et menneske. Jeg ved det lyder klicheagtigt, men det er de vise ord som giver menning for mig. 

Jeg har gået til psykolog 2 gange og en healer - spændende - elsker at arbejde med mig selv. Jeg har dog ikke helt fundet ud af hvad psykologen har gjort - De lytter jo bare og kommer retur med noget man egentlig inderst inde godt vidste?

Har et par eksempler nedenfor;

Person A:

Jeg har har mødt rigtig mange personer - alt fra fremmede til familie, men fælles for alle var at jeg i løbet af ganske kort tid, samt beskeden viden om personen "flække" personen midtoverog igangsætte en udvikling. Det kan nævnes at min fætter er man. depressiv - iskold type - han snakker lige pludselig om følelser og kærlighed, hvilket han aldrig har gjort. Så en pige, om var ramt af OCD og et alkoholmisbrug. Hun var aldrig rigtig glad eller rigtig ked af det. Hun var en skygge af sig selv og ikke tilstede, sådan lidt en choktilstand. Jeg konfronterede hende med indtaget af alkohol, hendes forhold til sin familie, oplevelser hun har haft og lært hende at græde. Uanset om hun drak, skar i sig selv for første gang, ville tage kokain eller bare skabe en diskussion, så var jeg der stadig trods jeg kun havde kendt hende ca. 14 dage. Hendes forældre har haft hende i 26 år og ikke just kunne tage ansvar og vise vejen. Det kan skal nævnes, at det er en ganske normal og velfungerende familie. Jeg brugte 3 aftner a´3-4 timer på hende - intenst og heftigt - hun har 99% kontrol over alkoholforbruget, hun siger fra overfor hendes forældre, hun græder og føler noget. Forleden græd hun over et par sange der spillede på Spotyfi - det er så fedt. Hun er startet hos en psykolog som hun synes godt om og føler sig tryg ved. Hun er vild med hans personlighed, at kan få et kram, et smil og samtidig tog han hende ind trods han er totally booked med klienter fra sygesikringen. Oveni så istedet for en pris på DKK 1.200 for en konsultation, så giver 1/3 af prisen. Hvorfor nævner jeg dette? Hvis du ikke har genneskuet hvor jeg vil hen, så får du svaret senere. Jeg har udfordret en udtrapning af hendes medcin som består af en lykkepille på 150mg. - tror det er "stratelin" Min vurdering, som er baseret udfra at have set hendes adfærd og vores snakke så behøver hun det ikke - da det hæmmer hende følelsesmæssigt. Kan 150mg erstattes med en god partner, træde på græsse barfoedet eller mærke solen skinne? Hvis hun ved at hun mangler dopamin og det gør hende depressiv fordi hjernen ikke producere nok selv. Er det realistisk at kunne skelne kemien fra når du er bevidst om årsagen, hvis hun blot har en tro og har kontrol over sine tanker?

Person B:

Jeg har mødt "B" 3 gange indenfor 3-4 uger som er Person A´veninde. Hende her har en spiseforstyrrelse og og en kæreste igennem 8 måneder som ikke aner det. Han har et barn og hun aner faktisk ikke noget om kæresten eller barnet. Jeg sprugte indtil almindelige ting og hendes første ord i vær sætning var "jeg tror".." Hun er anede faktisk ikke noget om ham. Han gør nogle mærkelige ting, som ej er kan betragtes som et normalt og sundt forhold. Hun turde ikke spørge ham omkring hverken store eller helt almindelige ting - dog indtil fornyelig, hvor hun har åbnet fuldstændig op og kommunikere nu med sin partner. Hun lever et liv som 26 årig, hvor hun har behov for at tilfredstille andre, som så betyder at hun lever igennem andres liv, og prioriterer kærestes, famlilie og venners liv frem for sit eget. Hun græd 2 gange undervejs, som hun heller ikke brød sig om. På kun to aftener på isialt 4-5 timers medmenneskelighed gjorde at hun efter at jeg havde konfronteret hende - trods hun synes det var modbydeligt ,men det gjorde at hun tænkte på en ny måde, hvor hun nu er begyndt at leve sit eget liv, og betyder blandt andet at hun gået i behandling, ennda SAMMEN med kæresten. De har idag et sundt forhold tosomhed.

 

Jeg har forsøgt kort danne et billede af to personer - ganske kort, håber det derfor kan undderbygges til mine spørgsmål og min konklusion.

 

Som du måske har fundet ud af, så handler det ikke om, titler, teori, medicin mm. for mig - men blot at være  menneskelig og det at vise kærlighed, at være støttende og være ubetinget loyal, kunne give noget så simpelt som et kram, kunne lytte oprigtigt, samt at gøre noget ekstraordinært overfor et menneske som er udfordret, som f.eks som psykologen nævnt ovenfor er kan være nok. At være menneskelig og blot vise en smule kærlighed, skabe en tro og fornyet håb hos et andet menneske - Det kræver ikke en titel med kompliceret teori, men kun menneskelig egenskaber og livserfaring.

 

Hvordan kan jeg hjælpe andre mere specifikt og hvor er grænsen omkring hvad jeg ikke bør rådgiver?

 

Beklager for eventuelle slå fejl, grundet tidspres.

Svar: 

Hej med dig

Du må undskylde at det har taget mig så lang tid at besvare din mail, men jeg har haft meget travlt i de sidste mange uger og selv om jeg ikke glemte dig, løb tiden helt fra mig.

Du har helt ret i at være en "terapeutisk person" (det lyder ikke så godt, men jeg kan ikke finde på en bedre betegnelse lige nu)  handler ikke om titler men, i bund og grund, om at kunne være der for en anden person på en ordentlig måde.

Når det er sagt, så er tingene alligevel ikke så enkelte, hverken i teori eller i praksis.
F.eks. skriver du at "det handler ikke om teori", men bare at skrive det er en slags teoretisk standspunkt, og så derudover, når man frasiger sig en eksplicit teori betyder ikke at man dermed bliver fri for at have en implicit teori. Og når du nævner alle de gode menneskelige egenskaber man skal have for at være "en god terapeutisk person", skal du også huske at nogle personer får meget hjælp af et psykoterapeutisk computerprogram, hvor den menneskelige relation er objektivt set ikke eksisterende. 
Dermed bliver folk som har lyst til at gøre "at hjælpe andre" til deres profession, nød til at gå dybere og forlade en naiv tankegang hvor "kærlighed kan løse alt"...og så alligevel være i stand til at genfinde/genskabe den slags umiddelbare standpunkt i hver ny relation.

 

Men lad os nu kigge på de to spørgsmål du stiller sidst i din mail,

Hvad angår det først ("hvordan kan jeg hjælpe andre mere specifikt ?") er der, for mig at se, ingen genvej. Har du lyst til at hjælpe andre på en specifik måde, så skal du læse til psykolog eller psykotereapeut. Du skal læse en masse bøger og artikler, snakke med en masse andre fagkolleger og så arbejde med dig selv og gå selv i terapi. Det lyder måske ikke som et særligt smart eller opløftende svar, men vil det ikke være mærkeligt hvis jeg, som er har været psykolog i mange år, skrev til dig  "alt det der er spild af tid og du kan bare følge din intuition"?

 


Ift. " hvor er grænsen omkring hvad jeg ikke bør rådgiver?" så tænker at grænserne er at du skal være opmærksom på ikke at udtale dig om ting som du ikke aner noget om. F.eks. for et stykke tid siden hørte jeg en ung kollega som var i gang med at fortælle en gammel mand hvordan det var at blive gammelt. Det synes er hverken troværdigt eller smart rent terapeutisk. På den anden side af skalaen, synes jeg personligt at det er svært at sige noget om ting som ligger meget tæt på én. F.eks. har jeg altid svært at behandle franskmænd som bor i Danmark fordi jeg kommer altid i tvivl om jeg tager for lidt eller for meget udgangspunkt i mig selv. Så, grænserne ligger der: lad være med at rådgive om emner du ikke ved noget om og passe meget på når du rådgiver om emner som ligger meget tæt på dig.

 

Ellers, ud fra det du skriver, virker det til at du klarer dig godt, og jeg synes at du burde overveje om at tage dine ønsker og evner til at hjælpe andre alvorligt.

 

En gang til, må du undskylde den lange ventetid.

 

God weekend

 

Eric

Tags: 

  • rådgivning
  • Hjælp
  • selvmord
Erics billede

Besvaret af: Eric Allouche