Spørgsmål i Brevkassen d. 19.9.2012

Hvorfor kan jeg ikke komme i gang?

KategoriAlkoholNysgerrighedSelvoptimeringTraumerTrivsel i hverdagen
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde

Hej Erik. Jeg er en pige på 26 år som hele mit liv har levet med en mor der har været alkoholiker og haft mange voldelige kærester, hvilket har gjort at hun svigtede mig meget, og ikke gav mig den fornødende opmærksomhed og omsorg jeg havde brug for. 
Jeg begyndte selv at udvikle et alkoholmisbrug da jeg blev 14 år, og var meget seksuel udfordrende i mange år. jeg dyrkede sex med hvem som helst og drak mig altid fuld. 
Jeg mødte en fyr som var 17 år ældre end mig og var lige så glad for at drikke som jeg var.Jeg blev gravid efter 3 mdr og sagde ja til at få det. Jeg drak ikke under min graviditet, men efter fødslen gik der ikke lang tid før jeg begyndte igen. Min mor var meget imod min graviditet men begyndte til sidst at blive stolt over at hun skulle være mormor, hvilket gjorde mig super stolt og glad, men hun døde 4 mdr før jeg fødte og jeg var knust. Min datters far om mig flyttede til et hus langt fra alle og vi begyndte at drikke, og han blev mere ekstrem i sit druk, og kørte ofte ud for at drikke. Til sidst gik fra min ekskæreste, og lod vores datter blive hos hendes far. Og det resulterede i at hun til sidst skulle anbringes i frivillig pleje hos hans forældre, da jeg ikke var i stand til at tage mig af hende. 
Jeg blev en dag ringet op af politiet om at min datters far sad i varetægtsfængsling på grund af overgreb på vores datter. Han blev dømt men vores datter er aret for livet. 
Jeg er endelig kommet ud af mit misbrug for 2 år siden da jeg mødte den perfekte kæreste, og jeg fik vendt mit liv fuldstændigt, jeg fik et arbejde, som jeg så endte med at blive fyret fra på grund af fravær. Og så fik jeg et andet arbejde som pædagogmedhjælper, som jeg virkelig holder af og elsker. Men nu er jeg efter 1½ år blevet fyret på grund af for meget sygdom. 
Jeg lider meget af at blive "syg" da jeg som barn kun fik omsorg af min mor når jeg var syg. Men problemet er at jeg ikke længere er barn, og jeg har en kæreste som er yngre end mig og mere ansvarsfuld end mig. Så mit spørgsmål til dig er: Hvorfor bliver jeg ved med at være "syg". Hvorfor kan jeg ikke når jeg bliver dårlig bare stå op og tage på arbejde? Jeg har været væk fra mit arbejde i snart 3 uger p.g.a forstoppelse, men jeg burde være i stand til at tage på arbejde da det ikke har gjort ondt hele tiden. Jeg prøver at forstå mig selv og finde ud af hvorfor jeg svigter mig selv om min kæreste på den måde. Jeg kæmper en kamp hver dag med at overbevise mig selv om at jeg bliver nød til at tage afsted. Men hvorfor gør jeg det så ikke bare? Jeg håber du kan give mig et praj om hvad jeg evt kan gøre. Jeg går til psykolog, men selv om jeg syntes det hjælper, handler jeg stadigvæk ikke. Pleace hjælp mig 
Hilsen Den fortvivlede

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej med dig 

 

Du må undskylde at det tog mig lang tid for at besvare din mail, men jeg har lige holdt ferie…og har haft ret travlt lige før det. 

 

Du stiller så et meget direkte spørgsmål. " hvorfor bliver du ved med at være syg?". Selvfølgeligt kender jeg ikke svaret til det spørgsmål…men det er for så vidt lige gyldigt fordi, at jeg kommer med et godt svar er ikke så vigtig end at du kommer med et godt spørgsmål. Og åbenbart har du fået fat i et dårligt spørgsmål. Dit spørgsmål er i sig selv fornuftig og interessant nok, og jeg kan godt forstå at du gerne vil finde et svar…men sagen er at det er spørgsmål som ikke hjælper dig til at komme videre, men tværtimod som forstærker din følelse af at være magtesløs. 

Så min råd er at du i stedet for prøver at finde nogle spørgsmål som kan "aktivere" dig. Det kan være mere praktiske spørgsmål, som f.eks " hvordan kan jeg holde op med at min sygdom forhindrer mig i at komme på arbejde?", eller kan det være "teoretiske" spørgsmål, lidt ligesom det du stiller…men hvor du har en god mulighed for at finde et svar. Så i stedet for at spørge "hvorfor bliver jeg ved med at være syg?" kan du f.eks. spørge, "er der nogle bestemte omstændigheder som gør mig syg?" eller omvendt "er der omstændigheder hvor jeg jeg ikke bliver syg, eller hvor min sygdom ikke forhindrer mig i at gør hvad jeg vil?". 

 

…og så til sidst; en gang imellem, kan spørgsmål uden svar være en undskyldning for ikke at gøre noget, fordi man udskyder beslutningerne til efter man har fået svaret. Min erfaring er at man skal efter et stykke tid finde en anden måde at "løse" problemet og ""skære igennem". Kan du ikke finde ud af hvorfor du ikke gør det du ønsker…så lad være med at opleve det som en forhindring, og bruge din vilje til at gøre det du vil alligevel, selv om du ikke har fået svaret på dit spørgsmål. En gang imellem kommer svaret længe efter beslutningen. 

 

Jeg håber at mit svar giver mening og kan hjælpe dig lidt. 

 

Mvh 

Eric 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
Læs spørgsmål
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Læs spørgsmål
Pige / kvinde17 år

Min bror er kokain og hash misbruger

hej min storebror har haft et stort stof og druk misbruge. han er kommet ud i noget værre rod med dømbøder så nu bor han hos vores bedsteforældre. vil bare høre om i har nogle hjælpe midler til at ...
Læs spørgsmål
Se flere spørgsmål >