Spørgsmål:

Hvad skal jeg gøre?

Dato: 05.01.2016

Køn: 

Pige/Kvinde

Alder: 

16år

Hej Jeg er en pige på 16 år, og jeg har nu haft et ret stort forbrug af hash (stort set dagligt indtag) i over et år, og jeg har ekspermenteret med andre rusmidler end hash. Dette har vakt kæmpe dysfunktionalitet i min familie, da jeg holdte mit forbrug hemmeligt indtil for 5 måneder siden, hvor mine forældre fandt ud af det. Jeg går med til at gå i behandling, da jeg synes, mit forbrug begyndte mere og mere at ligne et misbrug. Jeg går 2-3 uger uden men falder så i efterfølgende. Dette gentager sig, hver gang jeg stopper. Jeg er kommet til den konklusion, at jeg simpelthen ikke kan få en hverdag til at fungere uden at ryge. Jeg tror bare ikke, at jeg vil det nok. Dette vil mine forældre ikke acceptere, og vi skændes konstant, og de vil smide mig ud, hvis ikke jeg holder op, og det kan jeg ikke. De har også taget mine vigtigste ejendele som mobiltelefon, ungdomskort og hævekort. På en måde forstår jeg dem godt, og juridisk set bestemmer de til jeg er myndig. Men jeg synes stadig ikke, at det er okay, for jeg har lige fået min løn - penge som jeg har tjent - men ikke kan bruge. De er bange for at jeg bruger dem alle på hash, men det er mine penge, så de kan vel ikke være herrer over det? Desuden får de mig til at fremstå som sindssyg, fordi de tirrer mig i allerhøjeste grad, når jeg konsekvent beder om MINE ting. Jeg har temperament, ja, men det er mine helt egne penge, som jeg ikke kan benytte, fordi de skal have det godt med sig selv. De ringede endda til politiet, da vi havde en konfrontation. Min far har gennem hele mit liv været meget aggressiv, hvilket har påvirket mig rigtig meget, men jeg føler ikke, at jeg kan fortælle det til nogen, uden at jeg udstiller ham eller virker som en hykler. Min mor har en kræftsygdomsforløb hun er i gang med at afslutte, og jeg har dårlig samvittighed med de ting jeg udsætter vores familie for. Men jeg synes, at nogen af mine generelle rettigheder bliver frataget - og det vil jeg ikke finde mig i. Det blev længere, end hvad jeg regnede med, men sådan er det. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Hilsen mig

Svar: 

 

Hej med dig

 

Der er mange forskellige ting i din mail og jeg tror at det bedste er at tage dem hver for sig.

  

Før at starte med hashen, så ja, du har ret i at hvis du har røget hver dag i næsten et år samt at du har svært at holde op, så begynder dit forbrug at ligne så meget et misbrug at du burde virkelig fokusere på helt at holde op med at ryge hash. Det er rigtig godt at du går i behandling, og det er faktisk også rigtig godt at du kan holde dig hashfri i 2-3 uger. At du falder i er selvfølgeligt ærgerligt, men lad være med at tage det som et større problem end det er. De fleste personer som jeg møder falder også mange gange i, før det lykkes dem på et tidspunkt at stoppe helt. Det der er vigtigt er at du prøver at lære lidt mere om dig selv og hvad der får dig til at falde i for hver gang det sker...og selvfølgeligt er det også vigtigt at du ikke mister mod og begynder at tænke at du aldrig bliver hashfri.

  

Nu ift dine forældre, så kan jeg nemt tro at din hashrygning kan skabe en kæmpe dysfunktionalitet i din familie. De fleste forældre som opdager at deres barn har et stofproblem, vil begynde at reagere voldsomt og uhensigtsmæssigt og dermed begynde at skabe dysfunktion. Når det er sagt, det modsatte er også sandt: at din hashrygning er måske din måde at reagere på din dysfungerende familie. Så, prøv at lad være med at tænke at hvis familien ikke fungerer, er det pga dig eller at det er syndt for din mor at du ryger. Som sagt er det ikke godt at du ryger så meget hash, men i bund og grund er det et problem du skaber for dig selv, ikke for dem. At de har svært at forholde sig til det er deres problem, ikke dit.

 

 Ud fra det du skriver, virker det til at de problemer du har med dine forældre er nået til et punkt, hvor de ikke kan løse sig af sig selv. Derfor tænker jeg at du burde henvende dig til din kommune for at høre om du og dine forældre kan få hjælp ifm familierådgivning eller lign. så I får en mulighed for at finde en løsning. Ellers frygter jeg at tingene bliver værre og værre og at du enten lige pludseligt stikker af hjemmefra eller at dine forældre smider dig ud, uden at der er en fornuftig plan for dig eller et godt sted hvor du kan bo.

 Nu at du kun er 16 år, så er din kommune forpligtet til at hjælpe dig. Når du bliver 18 år, bliver den ved med at skulle hjælpe dig, men i meget mindre omfang, så det gælder om at udnytte at du stadig kan få særlig hjælp fra din kommune.  Du kan måske prøve at snakke om det med din behandler. Hvis jeg ikke tager fejl arbejder han/hun også i kommunen.

 

 Endeligt har du ret i at du ikke er myndig og at dine forældre kan derfor bestemme over dig og tage din penge m.m....selv om det ikke er okay. Men selvfølgelig må det være fordi de gerne vil hjælpe dig men føler sig magtesløse og ikke kan finde på bedre. Nogle gange tror desværre folk at en dårlig idé er bedre en slet ikke nogen idé...

 
Og bare for sikkerheds skyld: Det jeg synes du skal lige nu er at henvende dig til din kommune og bede dem om hjælp, ikke for dit misbrug, men for de problemer du oplever i din familie. Som sagt, tror jeg ikke at du har noget at vinde ved at vente. Det virker ikke til at de problemer du har med dine forældre er nye eller begrænser sig til dit hashproblem, og til gengæld virker det til at både dig og dem vil kunne få gavn at få støtte lige nu.

 

 Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig lidt videre.

 Skriv igen hvis du er i tvivl.

 Held og lykke

 

Eric

 

Erics billede

Besvaret af: Eric Allouche