Spørgsmål:

Hvad er min drivkraft?

Dato: 03.01.2014

Alder: 

26år

Hej netstof

Jeg prøver at gøre en lang historie kort.

Jeg er nu 26, og har siden 15 års alderen røget hash on/off. Mest on, desværre. Derudover tog jeg rigtig mange stoffer engang, men nu er det f.eks. kun til nytår eller andre store begivenheder det plejer at ske. Det skal dog også være slut med den slags efter dette indlæg. Hash er jeg stadig dybt afhængig af.

Det er sådan at jeg er selvstændig. Jeg har flere ansatte at holde styr på og en skøn skøn kæreste. Jeg har nu røget i ca. 1 år intensivt (efter 2 års pause!!!!). Når jeg skriver intensivt så mener jeg 7-8 joints om dagen alene. Før i tiden var det på bong osv. dette blev jeg dog for langsom af, når jeg skulle passe min virksomhed.

Jeg ved udemærket godt at stoffer, hverken de hårde, hash, smøger, sprut/alkohol, medicin whatever fører noget godt med sig, jeg er en fornuftig mand med en stor skøn familie der intet mangler. Hverken materielt, pengemæssigt, familiemæssigt eller kærligheden. Jeg har det hele og jeg burde bare være taknemmelig og glad. Gang på gang ødelægger jeg det så for mig selv ved at tro jeg godt kan tåle at ryge hash. Jeg ryger intensivt i en længere periode og stopper så herefter op når jeg finder ud af min psyke dør, jeg bliver deprimeret, får lyst til forsvinde fra overfladen og bliver ekstremt agressiv og den slags dumme ting.

Jeg forstår ikke hvor drivkraften i mig kommer fra. Hvordan får jeg lyst til at ryge, når jeg har været stoppet i 2 år og er frisk og i godt numør? Jeg ved jo gang på gang det intet godt fører med sig. Hvordan kan jeg sikre mig at jeg ikke vender tilbage til misbruget igen, når jeg er stoppet?

Jeg har for 3. gang skubbet mine rigtige venner væk, og det er nok for sent at få dem tilbage denne gang. Jeg forstår dem godt. Jeg elsker normalt at være sammen med min familie, men dem har jeg også skubbet fra mig. Min kæreste er træt af mit ynk, og jeg er denne gang meget tættere på undergrunden end jeg hidtil har prøvet. 

Jeg er pt. i gang med et rygestop. Jeg er på min anden dag, og jeg sidder allerede og ryster, sveder, er deprimeret, sulten, mine øjne flakker rundt og jeg har den sygeste hovedpine. Inderst inde ved jeg det er psykisk, og sådan er det bare. Derfor har jeg taget fri fra arbejde et par dage, så jeg kan få styr på det her.  Jeg fik symptomer på abstinenser bare ved at tænke på jeg skulle til at holde op med at ryge, det er helt ekstremt. Jeg ved jeg kommer clean ud på den anden side, men jeg er bare så bange for at falde i igen. Også selvom der er gået 2-3-4-5 år. Jeg kan ikke finde grunden til at starte igen, men jeg bilder i hvert fald mig selv ind at jeg nyder at ryge hash (indtil jeg er afhængig). 

Mvh

En trist idiot

Svar: 

Hej med dig

Du må undskylde at det tog mig lidt mere end en uge at besvare din mail, men du har skrevet en svær mail som har krævet en del overvejelser om hvordan jeg skulle besvare den.
Jeg kan godt forstå at du har svært at forstå din drivkraft for at ryge hash. Du har åbenbart et godt liv og det virker ikke til at du får ret meget fornøjelse af at ryge hash. Det er desto mere underligt at du kan også holde lange pauser. Så, nu at der ikke er indlysende forklaringer, bliver vi nød til at kigge efter ikke så indlysende forklaringer.
Når jeg kigger på din mail med det i baghovedet, så er der et par ting som undrer mig: at du kan blive meget aggressiv, at din kæreste bliver træt af dit ynk, at du skubber din rigtige venner væk, og at du begyndte at ryge da du var 15 år.
!5 år er ikke super tidligt for at begynde at ryge, men dog tidligt nok til at jeg tænker at du har måske haft problemer på det tidspunkt i dit liv, som du prøvede at løse eller lægge låg på ved at ryge (desto mere at du tog "rigtig mange stoffer en gang"). Du skriver meget lidt om din barndom/ungdom og dine forældre, og derfor bliver jeg nød til at bruge min fantasi her. Du skriver at du skubber dine rigtige venner og din familie væk, Det får mig til at tænke at du har svært at tackle nære relationer, og at når folk kommer for tæt på dig i for lang tid, så har du brug for at få dem på afstand igen, enten ved at ryge hash eller ved at skubbe dem væk. En anden mulighed er at der er noget du slet ikke kan lide hos dig (alt det "ynk" din kæreste er træt af), og derfor holder du folk på afstand fordi du vil ikke have at de ser det, især når du på overflad fungerer så godt: har egne virksomhed, en sød familie, m.m.I den sammenhæng tænker jeg at du måske er en mand som har store ambitioner og sætter store krav til sig selv. Måske bruger du også hash i den sammenhæng til at tackle presset og stresse af? For at komme lidt dybere i hypoteserne/ fantasien, så er en overordnet ting i det du skriver, at du ikke forstår dig selv, og som du skriver det, ikke ved "hvad er din drivkraft". Til en vis grad er det almindeligt for de fleste mennesker at de bliver ved med at blive overraskede over sig selv hele livet  og prøver at finde nogle mere eller mindre sandsynlige forklaringer for at forstå sig selv... man kan tro på psykologi, biologi, karma, skæbne, m.m....til en hvis grad er det ligegyldigt, så længe den "forståelse" giver mulighed for at holde nogenlunde styr på sit liv og være i nogenlunde harmoni med det. Men når man, ligesom dig, forstår så lidt sig selv at man få den oplevelse at man hverken kontrollerer eller er i harmoni med en stor del af sit liv, så har man et problem...og løsning er så at du skal finde en forståelse som giver dig indflydelse på dit liv. Nu er jeg psykolog og derfor tilbyder jeg dig nu en psykologisk forståelse, men en anden kunne være lige så god. Som jeg ser det, så virker det til at du kommer fra en familie hvor du har åbenbart haft gode grund til at være vred eller trist, men at der har ikke været plads til det. Derfor tog du som ung stoffer for at lægge låg på disse følelser. Det har muligvis også været vigtigt for dig at vise dine forældre at du kunne få et godt liv (...på trods af hvad?) med en god familie og et godt arbejde. Hvis tingene hænger sammen nogenlunde på den måde, så dit arbejde består nu i at på en eller anden måde acceptere dine dårlige følelser og "aflevere" dem hvor de hører til (dvs, f.eks. blive vred på de mennesker som gør dig vred og ikke andre), og så at lære at finde den rigtig afstand som passer dig i dine nære relationer og holde dem der, så du ikke spiller yoyo med dem. Jeg håber at mit svar giver nogenlunde mening...som sagt har jeg brugt rigtig meget min fantasi (faktisk, mere end jeg bryder mig om), men selv om du skrev en forholdsvis lang mail, så var der ikke mange elementer for at besvare spørgsmålet "hvad er min drivkraft?".Du er velkommen til at skrive igen.Held og lykke med at stoppe med hashen.Eric

Erics billede

Besvaret af: Eric Allouche