Spørgsmål i Brevkassen d. 20.9.2012

Hjælp os væk fra hash!

KategoriAlkoholBedøvende stofferCannabisHashKonkrete bekymringerKrop og sundhedNysgerrighedPotSelvoptimeringSkunk
Se svar
kommentar

Spørgsmål fra

Hej. jeg vil først lige skrive at jeg synes, at det er fantastisk, at i bruger jeres tid på noget så vigtigt som misbrug blandt unge og at det giver en stor trøst at vi kan beholde vores anonymitet. Håber virkelig at i også har hjælp til mig:

Mig og mIn kusine som også er min bedste veninde(begge 16), lever i familier af misbrug, det har vi aldrig haft nogle videre store problemer med, da det jo føltes som det mest normale når det er det vi altid har kendt. 
Men vi er selv i løbet af det sidste år, kommet ud i en mørk tåge af hash-rygning, Vi har altid haft det utrolig sjovt sammen når vi var skæve, men fornylig kom vi virkelig meget tættere ind under hinandens facader og det gik op for os begge, (vi var begge både skæve, fulde og væk på ADHD-Piller) at vi havde fortrængte problemer som havde skjult sig og vokset under vores egen selvbenægtelse siden vi var børn. Den aften åbnede vi os mere op end nogensinde før, og vi forstod hurtigt at selv om, at vi havde set vores ugentlige weekend rygning, som noget normalt og sjovt, har det bare været vores måde at glemme vores barndomserindringer og mimikere vores forældre som vi aldrig havde set som problemet.

Jeg er tvangsfjernet fra min mor som ryger, min veninde bor ved hendes mor der slap ud af misbruget. Med min venindes mor som voksen støtte, har vi sat os for at få sat en stopper for denne farlige sociale arv. men vi kan ikke gøre det alene. For vores problem er at selv om, at vores misbrug kun har været ugentligt og ikke dagligt, har vi aldrig – og frygter aktuelt at vi stadig har dette problem. 
Kan du hjælpe os med at være mønsterbryderne i denne familie ,og evt give os nogle tips der vil gøre det lettere? – vi ser ikke åben hjælp som f.eks støttemøder og lign som en aktuel mulighed…
Mvh. De Unge&Dumme.

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej med dig

Du må undskylde at det tog mig så lang tid at besvare din mail. Jeg har haft meget travlt på arbejde de sidste uger.

Jeg synes at det er rigtig flot at dig og din kusine ønsker at være mønsterbryder og stoppe med at ryge hash.
Jeg kan godt forstå at det er vigtigt for jer at I kan beholde jeres anonymitet, men jeg må sige at jeg kan ikke helt forstå hvorfor ”åben hjælp” slet ikke er en mulighed for jer. Det er slet ikke sikkert at I har eller får brug for ”åben hjælp”…men hvis det skulle vise sig at være tilfældet, så synes jeg at det er ærgerligt at være fuldstændigt afvisende over det. For mig at se vil være mere relevant at I undersøger hvorvidt I kan få åben hjælp uden at ”hjælpen” skaber større skader end selve problemet. Der er f.eks. faktisk rigtig mange steder i landet hvor man kan få ”åben hjælp” anonymt.

Når det er sagt, så lad os kigge på dit spørgsmål: hvordan kan I være mønsterbryder? Der er mange forskellige opskrifter, og lige nu tænker jeg at det kunne være hjælpsomt hvis I fokuserer på de to følgende ting: 
Den første er at finde en person som kunne fungere som forbillede for jer. Prøv at finde nogen som I synes er en god person, og fordybe jer i hende (eller ham): hvad er godt ved den person, hvad vil hun gøre hvis hun var i de situationer I oplever, hvilke råd kunne hun give jer, m.m? På den måde vil I kunne få inspiration til at bryde de mønster I er vokset med.

Den anden ting er at I skal prøve at finde en voksen I har det godt med og som kan støtte jer. Det virker til at din venindes mor fungerer lidt sådan. Hvis hun er god til det, så holde brug hende alt det I kan. Forskningen viser at når man spørger de mennesker som har klaret sig godt på trods af vanskelige vilkår, så siger de ofte at det der har hjulpet dem er at de har mødt på et tidspunkt en person som har været betydningsfuld og som de har kunnet knytte sig til.

Endeligt, vil jeg også nævne at det er rigtig godt at I går på nettet og prøver at finde lidt hjælp der. Jeg synes at det er god måde at prøve at finde løsninger på ens problemer og svare til ens spørgsmål.

Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig/jer lidt. Skriv igen hvis I er i tvivl.

Held og lykke med at bryde mønstrene.

Eric 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Se flere spørgsmål >