hashmisbrug
Spørgsmål fra
Vi har et stort problem, omkring vores søns hashforbrug.
Han er 29 år, og har sandsynligvis røget on and off i en ti-årsperiode. Han er veluddannet,men har intet arbejde. Vi opdagede for alvor hans problem, da han for et års tid siden flyttede herhjem midlertidigt.
Hans personlighed er meget præget at et svingende forbrug,og når han nærmer sig bunden af hashkassen bliver han meget ubehagelig og svær at omgås. Vi har foretaget os forskelligt, for at dreje hans liv i en anden retning, og givet ham forskellige muligheder, så hans liv er opfyldt af noget, han er glad for at foretage sig, til trods for arbejdsløsheden.
Min mand bruger meget af sit liv på dette, og jeg bakker op så godt, jeg kan. Jeg er dog ikke så tålmodig som min mand og bliver ofte "tosset", når sønnen er urimelig eller lyver om sin situation.
Han benægter som oftest fakta, nemlig at han ryger joints dagligt og det er efterhånden blevet sådan, at vi lader som om, vi ikke ved, hvad der foregår, for at kunne holde dagene ud. Jeg mener imidlertid ikke, at dette i længden er vejen frem, og det er umuligt for mig at trænge igennem sønnens panser af benægtelse og usandheder.
Jeg mener også, at vi gør ham en bjørnetjeneste ved at lade som ingenting, men er for første gang i mit liv fuldstændig blank hvad løsningsforsøg angår.
Han vil ikke gå til læge, og slet ikke høre tale om behandling. Han virker en smule "barnlig" og urealistisk i sin tilgang til livet, og har ligesom ikke rigtig udviklet sig siden han gik ud af gyminasiet…. Andre opfatter ham som en rar og "ordentlig", måske lidt speciel person. Han har ikke mange relationer umiddelbart, og dem han har, er alle nogen, som har en liberal holdning til hash, og sandsynligvis selv bruger det.
jeg har smidt ham ud herfra et par gange i løbet af dette år, men han bor her endnu, fordi jeg er usikker på, hvordan det skal gå ham. Det koster utallige søvnløse nætter.
Kun hans yngste bror kender til hans problem, resten af familien ved ikke noget om det, idet jeg synes, det er vigtigt for hans selvrespekt, at de ikke ved det, hvis det lykkes ham at komme ud af det, hvilket det ikke ser ud til at han kan eller vil pt. Hvad gør man? Vi er helt blanke, og meget deprimerede over, at det er gået sådan for ham.
Vi har tænkt meget over, om det kan være genetisk betinget, da både hans farfar og farbror havde og har et liv præget af afhængighed, og selvom han ikke har haft noget som helst med nogen af dem at gøre, kan vi ikke skyde tanken herom fra os.
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej med dig
Du må undskylde at det tog mig en måned for at besvare din mail, men jeg har haft (og stadig har) meget travlt på arbejde, og så var også ret i tvivl om hvad jeg skulle svare dig.
Du nævner mange forskellige problemer i din mail og jeg vil prøve at tage tre af dem hver for sig.
For det første vil jeg gerne gør dig opmærksom på at der er to vidt forskellige måde at hjælpe din søn: den ene er at forsøge at få ham til at holde op med at ryge hash, den anden end at forsøge at begrænse de problemer som opstår fordi han ryger. Desværre disse to måder hænger ikke altid særligt godt sammen, og f.eks kan du (muligvis med ret) tænke at hvis du acceptere alt fra ham så vil han aldrig blive motiveret for at stoppe, eller kan du mene at hvis får ham til at flytte hjemmefra, så vil du presse ham så meget at han bliver nødt til at stoppe med hashen.
Er man ikke opmærksom på disse modsætninger, kan man hurtigt ende i en blindgyde hvor man tænker at lige meget hvad man prøver, så er det forkert.
Derfor er det meget vigtigt at du er klar over hvilket projekt er det vigtigste for dig, samt hvilken balance mellem de to aspekter du gerne vil oprette.
Mit eget syn på det er at det er mere frugtbart at arbejde på at reducere problemer end at prøve at få folk til at stoppe med deres ”misbrug”. Min erfaring er at folk er som regel mere villige til at stoppe med at tage stoffer (eller have en anden skadelig adfærd) når de har det godt end når de har det dårligt. Sagt på en anden måde, hvis du kan få din søn til at få det bedre med sig selv og sin omverden, så vil hashen få ,mere eller mindre hurtigt, en mindre og mindre plads i hans liv (dog skal du ikke forvente mirakler).
Så, min råd er: lad være med at fokusere så meget på hashen, og bruge din energi på at begrænse de problemer din søn skaber for sig selv lige nu…og især de problemer du faktisk kan gøre noget ved: først og fremmest de problemer mellem dig og ham. Dvs, lad være med at smide ham ud, konfrontere ham med alle hans fejl m.m. og i stedet for bruge dine kræfter på at lave de hyggelige ting I nu kan lave sammen, og komme med positive bemærkninger når han gør noget som du synes godt om. Det er en almindelig psykologisk viden at belønning giver meget bedre resultater end straf.
Nu er der to andre ting jeg vil gør dig opmærksom på.
Den først er at du ikke kan hjælpe din søn hvis du ikke i først omgang hjælper dig selv. Du skriver at du er trist, har mistet din evne til at finde løsninger, m.m.
Det vigtigste du skal gøre nu er så at genfinde din energi og kreativitet. Gør nogle ting som er gode for dig, hvis dig og din mand er til den slags, prøv at lave nogle ting som giver jer ro og overskud igen, tag på weekendtur eller ud at spise sammen, m.m.
En anden mulighed er at dig (og måske din mand) deltager i en gruppe for pårørende til misbrugere. Sådan grupper findes i stort set alle byer. Prøv at ringe til dit lokale misbrugscenter for at høre om de har sådan en.
Endeligt, du skriver at din søn lyver, benægter, er ubehagelig m.m.
Her synes jeg helt klart at du skal markere at det ikke er i orden. Og det er heller ikke i orden at I laver som om ikke ved hvad der foregår. Du har fuldstændig ret i at det er at gør ham en bjørnetjeneste.
For mig at se er det grundlæggende at man tager det man siger alvorligt (ellers vil jeg i øvrigt ikke kunne være psykolog), dvs, i det absolutte mindste, at man ikke lyver samt at man ikke laver som om man ikke ser det man ser. Når din søn lyver, må du sige til ham ”jeg tror ikke på det” og forklare ham stil og roligt hvorfor. Det kan godt være at han vil komme med nye elementer der vil ændre dit syn på sagen…men lige meget hvad, så vil han blive klar over at du hverken er blind, naiv eller uopmærksom på ham.
Derudover er det sådan at hvis man begynder at ”løse” problemer ved at lyve (eller lukke øjne…)så ødelægger man sine muligheder for at lære at løse sine problemer i virkeligheden. Så alt i alt er det en meget dårlig ”løsning”, både etisk og praktisk.
Endeligt vil jeg bare nævne at lysten til at ryge hash er (så vidt jeg ved) ikke genetiskbetinget.
Og så, der findes en engelsk hjemmeside med et selvhjælp program som nogle hashryger får meget glæde af. Prøv at vise den til din søn. Den hedder: Cannabis help” (http://www.knowcannabis.org.uk/selfhelp.htm).
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig lidt.
Mvh
Eric