Spørgsmål i Brevkassen d. 26.3.2017

Bevidsthedsudvidende stof

KategoriBedøvende stofferCannabisForældreHashKonkrete bekymringerKrop og sundhedNysgerrighedPårørendePotPsykedelika
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde47 år

Hej Jeg er mor til en søn, der for 14 dage siden fortalte os forældre at han har røget weed/tjal i 1 1/2 år ca 1 til 2 gange om ugen. Os forældre blev ret chokerede, men søger hjælp og forståelse angående vores 18 årige søn. Vores søn har en bedste ven, denne ven ryger han med, denne ven har hjulpet ham med hans sind. (Ved ikke hvordan) Vi er blevet enige om, at vores søn holder en pause på 1 måned fra weed/tjal. Efter nyheden om tjal kom frem, har vi snakket som aldrig før sammen. Min søn fortæller han kæmper med sin psyke, og ud fra det tænker vi som forældre en psykolog måske kunne hjælpe vores søn. Men som sagerne står lige nu. Synes vores søn overhovedet ikke at weed/tjal er farligt. Han siger han bruger stoffet bevidsthedsudvidende, det er en hjælp for ham. Jeg føler mig lidt magtesløs overfor at kunne ændre min søns indstilling omkring weed. Det er derfor jeg skriver, hvad har du af forslag af hjælp til min søn? Vi glæder os meget over at vi taler sammen, og skal passe på vi ikke ender i to lejre, nemlig en for weed og en imod. Min søn forsvarer weed/tjal som det kæreste kære, som vi ingen forståelse har for ikke er farligt. Internettet byder på mange artikler, men hvis de ikke er skrevet i 2016, ja så er det bare noget gammelt indfoldigt information om weed, som man ikke kan regne med- ifølge vores søn. Jeg har brug for klare facts om weed, vi (min søn og jeg) har en god kommunikation nu, men er altså også 1 1/2 år bagud !! Jeg ser det som et under, at jeg ved min søn har røget weed og nu holder pause, han kunne nemt fortsat have skjult rygningen. Min søns bedste ven, har jeg ikke mødt i al denne tid, har indimellem spurgt om vennen ikke også skulle besøge mit hus. Men af rent praktiske grunde har de altid mødtes hos vennen, denne ven som min søn ser utrolig meget op til, jeg vil faktisk sige, at vennen lyder som min søns forbillede. Pausen fra rygningen af weed, er et bevis på at min søn ikke er afhængig af weed/tjal, så her til morgen kunne min søn sige, at han glædede sig til at ryge til sommer, hvor man kan sidde uden for. Det er ret frustrerende at høre som mor, der stadigvæk mener at weed er ødelæggende for din hjerne og krop. Med venlig hilsen Mor

Svar fra psykolog Eric Allouche

 

Hej med dig

 

Tak for din mail. Det glæder mig at læse at din søn holder en pause fra hash. Som du skriver det, er det et godt bevis på at han ikke er afhængig af det.

 

Det glæder mig også at læse at I er begyndt at tale sammen som aldrig før. At man begynder at tale sammen på en mere åben og ærlig måde kan være en af de meste positiv sidegevinst man kan få ifm. at der opstår et problem,

 

Mht. at opfordre din søn til at tale med en psykolog, synes jeg at det lyder som en god ide (hvilket er næsten forudsigeligt når jeg selv er psykolog), men efter min vurdering vil det dog være en endnu bedre idé hvis I prøver -i en først tid i det mindste- at gå til psykolog sammen, dig, din mand og din søn. Ofte er de problemer som opstår hos en ung tilknyttet familiedynamik eller familiehistorie, og dermed giver det god mening at læse i familien. Derudover vil det være bedre for ham at opleve at det er ikke ham som er "problemet", selv om det er ham som har et synligt problem, samt at det vil være godt for dig og din mand at opleve at I kan være en del af løsningen på en mere aktiv måde end bare betale for psykologen.

 

Du skriver at du efterlyser "klare facts om weed", for bl.a. at undgå at I ender i to modsatte lejre når I snakker om hash. Problemet er dog at der -så vidt jeg har kunnet se det i de mere end 20 år jeg har arbejdet med misbrugere- ikke findes klare facts om hash. Man kan stort set finde de meste modstridende informationer om emnet….og for at gøre det endnu mere indviklet kommer der nye argumenter og forskningsresultater hele tiden.

 

For at komme ud af den blindgyde, er min indstilling at man skal snakke om hash ud fra bestemme vinkler eller sammenhæng. F.eks. er der en bred enighed i at hash er mindre farlig end alkohol…men det betyder ikke at man bare kan ryge alt det man vil hvis man ikke drikker alkohol. På lignende måde, viser mange undersøgelser, at hashens negative effekter for hjernen forsvinder efter at man er holdt op i få dage/uger…men det betyder ikke at man lige pludselig har styr på alle de skoleting og lign. man ikke har læst fordi man var skæv eller ikke var motiveret, eller at man lige pludseligt få erfaringen fra alle de oplevelser man er gået glip af fordi man havde travlt med at ryge i stedet for.

 

På den måde kan man sige at hash muligvis kun har få direkte negative effekter, men at den kan have mange alvorlige indirekte negative effekter.

 

I øvrigt, en af de negative effekter er at man prøver at "ryge" sine problemer væk i stedet for at lære at løse dem,  som f.eks. ved at tale om dem.

 

En af de gode ting ved hash er at man kan finde mange eksempler fra "the real life", og ikke bare fra forskningsverden. Bl.a kan man se hvordan det går i Holland, hvor voksne mennesker har haft muligheden for at ryge hash lovligt i mange år. Hvis hash var meget farlig, så var Holland blevet et synligt dårligt fungerende land, og omvendt hvis hash var "Guds gave til mennesker" så vil Holland været et ualmindeligt harmonisk land med masser af nobelprismodtager….Men det virker til at Holland ikke adskiller sig markant fra de øvrige vesteuropæiske land.

 

Når det er sagt, så kan du finde mange facts om hash i en stor rapport den "Europæiske overvågningscenter om narkotika" ( som hedder EMCDDA) udgav for nogle siden. Rapporten kan hentes gratis fra det følgende link: http://www.emcdda.europa.eu/system/files/publications/497/emcdda-cannabis-mon-vol1-web_103716.pdf

 

Der udkom også for nyligt en bog om "The health effects of Cannabis" (som jeg ikke har læst endnu) som man kan købe der: https://www.nap.edu/catalog/24625/the-health-effects-of-cannabis-and-cannabinoids-the-current-state

 

Endeligt vil jeg gerne fortælle dig at der er bred enighed blandt fagfolk, at det kan -til en vis grad- være uskadelig at ryge lidt hash for at have det sjovt når man i øvrigt er en velfungerende person, men at det altid er problematisk at ryge hash for at løse et problem. Disse to udgangspunkter for at ryge er vidt forskellige og vigtige at være opmærksom på. Så hvis din søn begynder at argumenter for at hash er bevidsthedsudvidende eller noget i den retning, lad være med at modargumentere det, men holdt fast i at han ikke ryger for at udvide hans bevidsthed men tilsyneladende, for at tackle sine psykiske problemer, og det er noget helt andet.

 

Det blev til et rigtig lang svar…men emnet er faktisk ret kompliceret, og jeg kunne blive ved med at skrive for at nuancere mit svar.

 

Jeg håber at det jeg skrev kunne hjælpe dig lidt. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive igen, hvis du synes at nogle punkter er stadig uklare eller lign.  

 

Held og lykke med din søn.

Eric

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
20 år

Thc og kokain i spyt test

Hej, jeg blev i dag stoppet i bil og skulle tage en spyt test. Den viste så positiv på kokain og thc, jeg havde taget kokain i går, men jeg delte kun 0.4 gram med en ven. Men for 2 dage siden var v...
Se flere spørgsmål >