Spørgsmål:

Alkoholmisbrug ved oplevelse af kontroltab

Dato: 06.02.2019

Køn: 

Pige/Kvinde

Alder: 

25år

Hej Eric. Jeg er en 25-årig kvinde, der gerne vil ændre nogle dårlige vaner, som jeg har haft nærmest siden, jeg blev introduceret for alkohol. Siden jeg har været omkring 16 år, har jeg brugt alkohol til at dulme angst og tristhed. Tidligere fyldte det så meget i mit liv, at jeg ikke havde en almindelig hverdag. I dag er jeg færdiguddannet og står og skal til at finde mit første job, hvorfor det heller ikke bliver ved med at gå. Mit spørgsmål til dig, er om du har nogle gode råd til, hvordan jeg håndterer min vrede/angst/tristhed og følelse af kontroltab uden pr. automatik at drikke? Den primære årsag til at jeg drikker efter jeg er blevet voksen, er hvis der er noget, jeg har planlagt i mit hoved, som pludselig ændres. Jeg har overvejet antabus, men jeg har som sådan ingen trang til alhohol og jeg nyder også friheden til at kunne drikke et glas vin med familie og venner. På forhånd mange tak for hjælpen.

Svar: 

Hej med dig

 

Du må undskylde at det hat taget mig så lang tid at besvare din mail, men jeg har haft både travle dage og ferie, og så, da jeg endeligt var færdig med at skrive mit svar...så gemte jeg det i sted i min computer hvor jeg ikke kunne genfinde det og skulle skrive om igen :-( 

 

Først og fremmest vil jeg gerne takke dig fordi du skriver mit navn i din mail. Det er rart at mærke at du ikke tænker at du skriver til en anonym brevkasseredaktør eller et computerprogram, men  til et rigtigt menneske (som, som du kan læse, også har helt almindelige problemer...)

 

Tillykke også med at du er blevet færdig med din uddannelse. Jeg håber at du finder et job som du bliver glad for.

 

Mht. dit spørgsmål, så: 

 

-Ift. kontroltab, det bedste er at lære at give slip. Det er meget i tidens ånd, at selv om man skal lære at "stå fast" så skal man også lære at være lidt buddistisk og give slip lade tingene ske. Tingene kommer alligevel aldrig til at være som man har planlagt dem eller forestillet sig dem, så man er helt klart bedre stillet hvis man ikke se det som er problem, men som et tegn på livet har sin egne dagsorden som ikke altid passer med vores. At ønske at kontrollere alting er efter min mening en rigtig god måde på at skabe sig selv et meget frustrerende liv. 

 

Hvad angår dine mere mørke følelser "vrede, angst og tristhed", så er der en rækkefølge man skal følge for at komme i nogenlunde harmoni med dem.

 

Det første trin er at give dig selv lov til at mærke dem. Tristhed og angst er ikke farlig, og så længe du ikke skader dig selv eller andre mennesker burde din vred helle ikke være det. 

 

Det andet trin er at forstå disse følelser, dvs prøve at finde ud af hvor de kommer fra, hvad peger de mod, hvad prøver de at fortælle dig. Følelserne fortæller altid noget vigtigt.. men som ikke er altid direkte forbundet til den konkrete situation hvor man oplever dem, og de kan således opstå i en forkert sammenhæng. Typisk kan man være angst for køre i tog eller flyve, ikke fordi man er bange for tog og fly, men fordi man f.eks. er angst for at forlade sit hjem, eller fordi man er angst for at være i en transportmiddel hvor man ikke kan kontrollere noget som helst, m.m.

 

Det tredje trin er at give udtryk for dine følelser. Ikke bare at give dig selv lov til at være vred eller ked af det, men også at forsøge at give dem en positiv form som f.eks. at spille musik, male...selv løbe en tur kan være passende. At drikke alkohol er også en løsning, men ikke en løsning man skal bruges alt for ofte, fordi den ikke løser noget, men -som du skriver det- kun dulmer. Og så ender den med at skabe større problemer end dem man forsøgte at løse...

 

Endeligt, det fjerde trin er at -igen- lade din følelser gå. Du skal således ikke prøve at holde fast eller fodre dem ved f.eks. at tænke at du skal blive ved at med at være vred på nogen, selv om du mærker at du ikke er det længere. Ikke mindst hvis de objektive årsager til din vred stadig gælder, og du f.eks. tænker at det vil være svag af dig at opgive din vred.

 

Jeg vil ikke skjule for dig, at det er mere oplagt at gøre den slags arbejde med nogen som kan hjælpe dig: en psykolog eller lign.  Men du kan sikkert også gøre et pænt stykke vej ved at snakke med en god veninde eller lign.

 

En gang til, undskyld for den lange forsinkelse for mit svar.

 

Jeg håber at det giver mening og kan hjælpe dig lidt.

 

God weekend

 

Eric

 

Erics billede

Besvaret af: Eric Allouche