Spørgsmål i Brevkassen d. 29.1.2018

min intrapersonelle intelligente hjerne!!!

KategoriAmfetaminFeststofferHvad sker der når jeg stopperKæresterKærlighedNysgerrighedPårørendeTrivsel i hverdagen
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand25 år

Jeg er en ung mand, som har levet et meget turbulent liv. Siden jeg var omkring 12 år har jeg lidt under betydeligt mange nederlag af forskellig karrakter og type. Jeg har haft en misundelsesværdig, god opvækst, med nogle rare og omsorgsfulde forældre. Jeg har flere søskende og de har aldrig haft problemer, som ligner mine. Vi har altså aldrig manglet noget og jeg har haft et godt fundament i min opvækst. Jeg har ingen psykiske eller fysiske lidelser, “tro mig” jeg er blevet undersøgt alle steder, især da jeg var i skole alderen, hvor min hjerne begyndte, at udarte disse “idéer”. Jeg har altid været meget intelligent, både socialt såvel som bogligt, men også fagligt i mange fag. Jeg besidder altså en stor mængde viden, jeg kan udrette en masse ting og så kan jeg begå mig socialt på et meget højt niveau, altsammen noget som kunne have ført mig rigtig langt i en masse retninger. Det har jeg dog ikke udnyttet til fulde. Jeg har brugt alle mine evner og krafter på en kriminel løbebane, tilmed fyldt mig med amfetamin på periodisk dagligt bassis. Jeg har afsonet nogle domme og derefter fandt jeg en motivation for, at normalisere mig i samfundet, så jeg kunne passe ind og bare være den rare mand jeg også er. Jeg er idag næsten færdig, med min uddannelse og jeg kan snart se frem til en højere løn og en titel. Alligevel bliver jeg ved med, at gøre dumme ting. Jeg tager stadig narko, selvom jeg holder det nede på en lille uge af gangen, hvor jeg er vågen og laver en masse dumme ting, hvorefter jeg holder pause en uge eller to. Mit problem her og nu er, at jeg ved, hvilke fejl jeg begår og jeg ved at jeg kan lade være, men min “kloge” hjerne siger mig, at jeg skal gøre det jeg selv for mest ud af lige nu. Jeg er altså en skiderik, men jeg kan for det meste skjule det, hvorfor andre ser mig som en venlig mand med styr på det hele og hjertet det rette sted. Jeg har 4 kærester, jeg ved godt det lyder helt sindsygt, men det har jeg faktisk og jeg bor endda ved de to fast og jeg er tilmed forlovet med den ene. Jeg træder altså på folk, hver eneste dag, uden at de ved det. Jeg snyder og bedrager i meget stort omfagn. Jeg har en stor lyst til ikke, at være sådan og jeg har da også gjort noget, men det er som om, at min hjerne altid er klogere, end det at følge normen. Den ser forbi alle regler og retningslinjer, samt sund fornuft og almen adfær. Den ser behovet for mig og det kan den opnå i alle sittuationer. Så hvorfor kan jeg ikke ændre det her? Når jeg nu bare gerne vil være helt normal og leve som alle andre. Hvorfor kan jeg ikke komme skridtet videre? Åbentlyst svar er vel mit misbrug, men det skal siges, at jeg ikke har rørt det i hele 2014 og 2015, uden nogen ændring i mit hovede og min tankegang. Det skal også siges, at alt det her begyndte flere år før jeg startede med narko.

Svar fra læge Henrik Thiesen

 

Hej med dig

 

Tak for din mail.

Nu at du skriver at du er blevet undersøgt alle steder og har ingen psykiske lidelser, så vil jeg ikke begynde at spekulere på hvad du evt. kan fejle, selv om jeg må sige at din måde at –som du skriver det- kun se dit eget behov, se forbi alle regler og retningslinjer, træde på folk hver eneste dag, blive ved med at gøre dumme ting, m.m., nemt kunne få mig i til at overveje en psykisk lidelse.

Som du skriver det, tror jeg heller ikke at din adfærd skyldes dit misbrug, og det du skriver om 2014 og 2015 virker til at bekræfte det.

Så, hvis man kigger på andre ting end misbrug og psykiske lidelser, så tænker jeg at det danske samfund er rigtig meget bygget på tillid: man stoler umiddelbart på hinanden, man regner at man holder det man siger, osv. Den gode side er at det er meget nemt at omgå hinanden, den bagside er at det er rigtig nemt at snyde hinanden. Man kan lyve enormt meget uden at der sker noget, man kan snyde og stjæle i et omfang som vil være totalt utænkelig i f.eks. Frankrig (hvor jeg kommer fra). Som barn eller ung kan det virke som en åbenbaring at man så let kan lyve og stjæle og de fleste personer vil gøre det i en tid bare for fornøjelsen skyld, og så vil man stoppe, fordi følelsen af fællesskab eller at man bygger noget sammen er stærkere. I dit tilfælde virker det til at du stadig er i den fase hvor du tænker ”man skulle være rigtig dum ikke at snyde når det er så nemt”. Så en del af det arbejde du skal er at du ikke længere vælger det der er nemt og sjovt som den første option, men at du overvejer det du gør fra mere overordnede perspektiver: hvad vil du tænke f.eks. hvis dine kærester selv havde 4-5 andre kærester, eller hvis, når du bliver færdig med din uddannelse får at vide at vide at dit uddannelsessted har lavet et fupnummer for at tjene penge og ikke har ret til at give dig et diplom, m.m.

Det betyder ikke at du skal fremover være en mønsterborger som følger alle regler, men en god retningslinje er at man prøver ikke at lyve, hverken for andre eller for sig selv. 

Jeg håber at mit svar giver mening.

 

Bedste hilsner

 

Eric

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde25 år

THC puff

Hvis man ryger thc olie i puff bars, bliver man så påvirket, hvis ikke puffen er opladt og kan varme olien ordentligt op? ...
Pige / kvinde40 år

Oxycondon

Hej Er så fortvivlet og på randen til at blive skør i hovedet af at tænke mig gul og blå, for at finde på løsninger som virker. Min man er i behandling på CSU for misbrug af Oxycondon. Han lyver om...
Se flere spørgsmål >