Overdosis af svampe
Spørgsmål fraPige / kvinde36 år
Kære Henrik
Jeg skriver med forhåbning om, at der kan komme lidt klarhed over min situation og helbredstilstand.
Jeg har i 20 års alderen og nogle år frem, indtaget masive mængder af svampe, kokain, speed, alkohol, lidt LSD & Ecstasy
Jeg mindes én gang på svampe, hvor jeg indtog ca. 7-8 gange så meget som mine kammerater, og jeg efter den dag, aldrig er blevet mig selv igen.
Jeg fik flash backs uger efter den aften og livet har aldrig været det samme igen, blev ekstrem angst, panisk og virkelighedsfjern, psykotisk.
Ingen passion eller lyst til noget.
Det var som at kigge i Pandoras æske- på en sær måde.
Sagen er at jeg nu er sygemelt på 5 år, uden at have fået en større klarhed over min situation.
Stress, angst, PTSD, depression, manio -depressiv ect.
Har gået i intens terapi ved forskellige terapeuter samt landets bedste psykiatere i mange år og får anti depressiv på 4 år.
Men jeg bliver bare ikke bedre.
Har en fornemmelse af at mit sind drejer ud af virkeligheden flere gange dagligt og er dybt ulykkelig og græder meget.
Det skal siges at de har oplevelsen af at jeg er hypersensitiv overfor stimulanser og medicin.
Jeg har været clean & ædru i over 11 år.
Tusinde tak.
KH. C
Svar fra læge Henrik Thiesen
Hej C
Din mail beskriver meget fint det som mange andre her på Netstof har oplevet, nemlig at de har taget forskellige stoffer i et stykke tid og pludselig kommer der en negativ effekt. For de fleste forsvinder det igen forholdsvis hurtigt men for nogle hænger det ved i meget lang tid og ender med at blive kronisk.
Det er jo svært at skulle rådgive dig bedre end de mange andre fagfolk som har været tæt på dig og snakket med dig gennem tiden men jeg kan prøve at beskrive hvordan jeg ser på det der sker efter at man har indtaget store mængder af stimulerende og psykedeliske stoffer igennem nogen tid (eller bare én gang hvis man er meget sårbar).
De fleste beskriver at de har haft det fint med deres forbrug op til det knækker og de får deres ”problem” og jeg har beskrevet det på den måde at man bevæger sig rundt i mørke og et eller andet sted er der en afgrund som man kan falde ud over. Man kan være kilometer fra den og man kan være et enkelt skridt fra den og man ved ikke hvor man er, før foden smutter.
For dem der får ubehagelige virkninger sker det på baggrund af den biologi de har. Nogle er disponerede til angst og nogle er disponerede biologisk til at udvikle psykosetilstande og andre igen får blandingstilstande men det er lidt som at have lært at cykle – det er svært at få den måde at fungere på væk igen. Når man er depressiv og angst er der videnskabelige undersøgelser der tyder på at hjernen kører for hurtigt og bruger meget energi og det er det der, set med min optik, gør det svært at komme ud af fordi der ikke er energi til at hjernen kan ændre sin måde at fungere på.
Hjernen har så behov for en blanding af medicin der sætter tempoet ned eller øger plasticiteten (og her er antidepressiva en af medicintyperne der kan forsøges) og en terapi der stiler mod at genoptage en almindelig livsførelse så hjernen kan opleve at det godt kan lade sig gøre uden at der opstår panik.
Det lyder måske noget flyvsk men det er meget flot beskrevet af en neurolog som behandler fantomsmerte på en speciel men også meget enkel måde: http://www.ted.com/talks/vilayanur_ramachandran_on_your_mind#t-544577
Se fra 9 minutter og 10 sekunder inde.
Jeg ved ikke om det hjælper men jeg kan ikke komme med mere specifikke behandlingsforslag på nettet. Min erfaring med senfølger efter stoffer og medicin er at de ofte kan rettes op også selvom der er gået lang tid.
Hilsen
Henrik