Spørgsmål i Brevkassen d. 19.2.2019

min teenagesøn benægter sit snus misbrug

KategoriForældreKærlighedKonkrete bekymringerNikotinPårørende
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde49 år

Hej,

Min mand og jeg er fortvivlede; vores teenage søn, som nu er på efterskole, tager snus. Første gang vi fandt ud af det, var i efteråret, hvor vi konfronterede ham med det. Under denne snak lagde både han og os kortene på bordet og vi blev enige om at det skulle stoppe. Ligesom vi havde en god snak om at vi stod parat til at hjælpe ham med at stoppe.. Efterfølgende har vi haft mistanke om, at vores søn ikke er stoppet. Han benægter alt. Senest har vi været indkaldt til møde på hans efterskole. Her kom det frem, at vores søn har købt snus på skolen. Vores søn benægter stadig alt.

Vi er som sagt på Herrens Mark her; hvordan griber vi snakken an?

Vh Tinna

Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe

 

Hej Tinna

Tak for dit brev. Jeg har i de sidste par år hørt en del om unge og snus og netop at det særligt ses på efterskoler og højskoler. Jeg tænker de unge er nysgerrige og letpåvirkelige i forhold til nye trends. Og da det ofte er forbudt eller meget besværligt med rygning på skolerne – opstår der selvsagt noget andet.

Jeg lægger mærke til at du skriver, at I blev enige om at snusforbruget skulle stoppe. Måske var I alligevel ikke helt så enige. Måske kunne sønnen godt forstå jeres argumenter og derfor gået med til en aftale, for at få fred og for ikke at komme i konflikt med jer. Jeg tænker på om hans argumenter og hans vinkel, mon har haft samme gyldighed.

Hvis man ser isoleret på brug af snus, er jeg med på at der ikke er mange gode argumenter for at bruge den stimulans. Tvært i mod. Unges hjerner er oven i købet meget følsomme over for nikotin og de bliver derfor nemmere afhængig af nikotin.

Men unge er også under udvikling, har større risikovillighed og de er ”flokdyr”. Det vil sige at de er villige til at sætte noget vigtigt på spil for at blive accepteret af andre unge.

Jeg tror derfor den næste snak I skal have med sønnen, mere må blive i retning af at hjælpe ham til selv at perspektivere og reflektere over det at tage snus. Man får sjældent en ny indsigt på baggrund af det forældrene siger – andres erfaring – eller over natten. Giv ham tid og vær oprigtig nysgerrig omkring det der er vigtigt for ham og lyt. Hjælp ham, forstå ham og støt ham.

Bedste hilsner

Lone

 

 

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand20 år

hashmisbrug

Hej, jeg var sammen en pige i 3 uger ,hun elskede mig og jeg elskede også hende ,men jeg vidste også ik at hun har et hashmisbrug ,altså hun ryger hver dag om aftenen fordi hun siger at jeg kan ikk...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde40 år

Oxycondon

Hej Er så fortvivlet og på randen til at blive skør i hovedet af at tænke mig gul og blå, for at finde på løsninger som virker. Min man er i behandling på CSU for misbrug af Oxycondon. Han lyver om...
Se flere spørgsmål >