Spørgsmål:

Min søn på 18 ryger hash med mellemrum

Dato: 17.06.2020

Køn: 

Dreng/Mand

Alder: 

18år

Vores søn på 18 år, som går i 2.g.. Han ryger hash med mellemrum. Han har bil. Og vi (forældre tester ham når vi ligesom ved han har røget. Han siger vi er vildt irriterende. Men vi har sagt at så længe han bor her i huset er der nødt til at være nogle regler. Og vi bliver nødt til at tage nøglerne til bilen indtil hashen er ude af kroppen. Vi har sagt til ham at det jo er fordi vi holder af ham og ikke ønsker han skal ende som manden på "bænken. Vi har også spurgt om han har nogle problemer.Men han lukker i som en østers. Vi ved han har haft en kæreste et stykke tid som han var rigtig glad for.., Men hun har gjort det forbi. Og vi ved han har været rigtig ked af det. Men han ved ikke at vi ved det. Vi har altid passet ekstra på ham , da han er født med trykskader på nyrerne. Så derfor er vi ekstra på vagt overfor alle disse rusmidler.Og jeg som mor kan slet ikke have alt hvad der har med misbrug at gøre. Så jeg/vi vil gøre alt for at få ham ud af det. Hvordan skal vi gribe det an? Mvh. de bekymrede forældre

Svar: 

 

Kære bekymrede forældre.

 

Jeg går ind for, at man selvfølge ikke køre bil når man har røget hash og derfor er det fint, at I er opmærksomme på den udfordring.

 

Jeres søn er 18 år, bor hjemme og derfor er der regler der skal følges, men I risikerer også, at han en dag flytter ud og så kan det være svært eller umuligt, at have denne kontrol på ham. Han siger selv, at det er irriterende, at I gør som I gør. Desuden lader det til, at han har svært ved at lukke op for de tanker og følelser han går med, men måske fordi jeres kontrolfunktion sætter ”et uvillig kæp i hjulet” for tillid og åbenhed. Det tror jeg ikke er det I er ude på, men det kan desværre være en konsekvens af det som I gør.

 

Han har en medfødt sygdom der gør at I er særlig opmærksom på ham og hans livsførelse. Nu står han som en voksen mand og vil gerne have sin frihed, leve sit eget liv og gøre sig fri fra sine forældre. Det er svært for alle at være i den proces, men for ham er det måske ekstra svært fordi han ved, at han har en sygdom og bekymrede forældre der gerne vil passe godt på ham.

 

Mit råd til jer vil være, at undersøge muligheden en vejleder, mentor eller rusmiddelkonsulent. Det kan være på skolen han går på, eller det kommunale rusmiddelcenter.
Her vil han vil kunne snakke om, hvad han får ud af at ryge, hvad det er der svært, eller andre ting der fylder og som kan være grunden til, at hashen er ”nødvendig” for ham lige nu.
Det kunne evt. også være dem der tager, hvis han ønsker det, urinprøverne. Det vil fritage jer for, at være en kontrolinstans og I kan være mor og far der er nysgerrige og interesserede i hans liv og være et sted, hvor han ikke skal stå til regnskab på samme måde som nu.

 

Jeg ønsker jer alt held og lykke

 

Løkke 

 

Løkkes billede

Besvaret af: Løkke Dee Vium