Min søn på 16 har røget hash.
Spørgsmål fraPige / kvinde46 år
Jeg har i denne weekend taget min søn i at have røget hash. Min bekymring er nok som mange andres hvordan jeg griber rigtigt det an. Min søn er 16 og har ADHD. Han får medicin i hverdagene for dette, men ‘holder fri’ i weekenderne efter hans eget ønske. Han går på en speciel efterskole for unge med en diagnose. Han syntes livet er svært, kedeligt og uden indhold, når man sådan går til ham, men ellers plejer han at være munter, tillidsfuld og han er en god dreng og vi har et rigtig godt forhold til hinanden og vi kan snakke om de fleste ting. (Der er nok ting han ikke fortæller) og han ved at han altid kan komme til mig. Jeg bliver aldrig vred eller fordømmende. Jeg syntes vi har haft en god dialog om weekendens hændelse og min søn er fortalt mig hvor og hvor mange gange det er sket. Han havde selv handlet denne gang. Han fortæller han har prøvet det 2-3 gange, så jeg tænker det er dobbelt så mange gange. Men det er egentlig også ligegyldigt. Mit spørgsmål er nu, hvordan fortsætter vi herfra. Skal jeg blive ved med at spørge til det? Han fortalte at hashen gav ham en dejlig ro i hovedet og det er naturligvis det der bekymre mig mest. Men jeg forstår så godt hvorfor han nyder det – Jeg ved jo godt at ADHD er en svær størrelse at have som følgesvend 24/7. Hvordan hjælper jeg ham med at give hans liv mere indhold og mening? Hilsen Mia
Svar fra rusmiddelekspert Løkke Dee Vium
Hej Mia
Hvor lyder det dejligt, at du snakker med din søn og at han har tillid til, at fortæller dig omkring hans erfaringer både de gode, men også de svære. Som for eksempelvis når vores unge prøver at ryge hash. Og som du selv skriver er det ikke så vigtigt om det er 1 eller 5 gange han har prøvet det.
Du har også ret i, at mange unge med en ADHD kan opleve, at det giver den ønskede ro i hoved og at der for en kort stund bare er ro.
Så hvad gør du herfra? Det simple svar vil være, at du skal blive ved med at gøre det som du har gjort frem til i dag. Interessere dig for hans liv, erfaringer, være nysgerrig, lyttende og hjælp ham med, at reflektere over livet.
Det som jeg møder mange unge der siger er, at de ikke gider at deres forældre spørger dem direkte ind til deres røg hver gang de snakker sammen og at de jo både kan være trætte, sure og ugidelige uden, at de har røget. Hvis de føler sig dømt på forhånd så holder de bare op med, at fortælle om deres liv og erfaringer.
Hvis røgen griber ind i hverdagen og forstyrrer så den bremser for andre ting så er der et reelt problem. Det er i mange tilfælde en balancegang om det er noget der sker ind i mellem eller om det er et egentlig overforbrug.
Jeg kan anbefale at tage kontakt til det lokale rusmiddelenter, hvis du har brug for mere konkret viden eller sparring. De kan sikkert tilbyde nogle pårørende samtaler, som vil tage udgangspunkt i dig og de udfordringer du står i som mor.
Hvis du på et tidspunkt skulle få brug for noget mere, så kan jeg anbefale at tage kontakt til det lokale rusmiddelcenter for at få pårørende samtaler. Samtalerne der vil tage udgagnspunkt i dig og de udfordringer du kan stå i som mor.
Jeg vil ønske dig alt held og lykke
De bedste hilsner Løkke