Spørgsmål i Brevkassen d. 21.8.2019

I forhold med en misbruger, hvad gør jeg?

KategoriBedøvende stofferCannabisHashKæresterKærlighedKonkrete bekymringerNysgerrighedOpioiderPårørendePot
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde21 år

Hej

Jeg har i 3 år været i forhold med en misbruger. I starten var jeg ikke klar over hvor galt det stod til, men et 1,5 år inde i forholdet blev jeg klogere. I starten vidste jeg godt at min kæreste røg hash, men jeg havde på fornemmelsen at det "kun" var i små mængder og til specielle events. Jeg finder dog ud af at han inden arbejde, kan finde på at ryge en joint, jeg oplever også at han inden en familiefødselsdag kan finde på at ryge en joint. Jeg finder hurtigt ud af hvordan han er når han har røget, kontra når han ikke har røget. Når han ikke har røget er han meget irritabel og kan ikke rigtigt slappe af, udover det kan han brokke sig over han har ondt i maven, og har også kastet op, uden nogen speciel grund. Når han derimod har røget, så er han kærlig, let til smil/grin og i det hele taget meget overbærende. 

Min kæreste kender min holdning til stoffer, og jeg har før sagt at hvis han røg/tog andet end hash, så ville jeg slå op. Til min store overraskelse begynder jeg at finde forskellige piller. Jeg har bla. fundet piller ved navn Contalgin, har også fundet de smertestillende Kodimagnyl, og jeg ved at han har venner der "sniffer" dem, så jeg er meget bange for at han er begyndt på det samme. 

Derudover kan jeg se at han har taget lån, og jeg frygter at det er for at finanisere hans forbrug. Han kan ofte sige at han ikke har flere penge tilbage, på trods af at han bor hjemme hos sin mor, hvor han hverken betaler husleje eller penge til mad. Så hele hans løn kan han bruge. Han får oftest de 5-6000 kroner udbetalt, så derfor undrede jeg mig over at hans penge slap så hurtigt op. 

Jeg føler vores forhold er præget af svigt og løgne, uanset hvad jeg siger, så har han altid en god undskyldning parat. Første gang jeg fandt piller og spurgte ham om hvad de var til, fortalte han at han var begyndt at sælge piller. Og jeg ved med sikkerhed at min kæreste ikke sælger piller, det ville han aldrig gøre, han har en "dealer" han ringer til, så han sælger ikke. Næste gang jeg fandt nye piller, spillede han helt uforstående og kunne bestemt ikke genkende de piller, og forsikrede mig om at dem havde han ikke haft, og at det var hans vens. 

Min kæreste har desuden været tilknyttet til misbrugscenter, hvor han kom hverdag og fik ordineret piller, så han ikke fik abstinenser, men det er han stoppet fra fordi han mener han ikke har problemer. 

Jeg er så bange for at min kæreste er ude i et misbrug han ikke selv kan styre, og jeg ved simplehen ikke længere om jeg kan være en del af det. Men på samme måde, så godtager jeg altid alt hvad han siger. 

Hvad kan jeg gøre? Jeg overvejer mest bare at gå  fra ham, fordi jeg er så træt af løgne, men på samme måde holder jeg stadig af ham og vil ham det bedste. Men jeg føler jeg ikke kan stole på ham og de ting han siger. 

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Hej

Du spørger hvad du skal gøre. Tja det ved jeg ikke, men jeg tænker der er nogen ting du skal overveje, og så kommer svaret måske til dig.

Ud fra det du beskriver – hans måde at være på når han har røget og ikke har røget. Så lider han af abstinenser når han ikke har røget. Så jeg tænker han har røget så meget i gennem så lang tid. At når han ikke ryger, så er han abstinent.

Contalgin – er et morfin præparat, du skal selv slå det op på nettet, det er meget vanedannende og du kan nemt få en overdosis. Så jeg tænker han er ved at accelerere ud i et endnu større forbrug af rusmidler.

Han låner penge, så forbruget er ved at accellerer, og måske er han begyndt at sælge for at dække han eget forbrug – så måske er det rigtigt, at han sælger.

Om han er ude i et misbrug, kan jo være svært at afgøre, men han har i hvert fald ikke kontrol over hans forbrug. Det er også bekymrende, at han siger han ikke har brug for hjælp, for det tyder alt det du skriver at han har.

Mit "standart" råd er ofte at du skal finde ud af hvordan du gerne vil have det med din kæreste og hvordan jeres forhold skal være. Så skal du selvfølgelig tage en snak med ham og så finder I ud af sammen hvordan jeres forhold skal være. I sådanne "forhandlinger" har vi alle jo nogle bundlinier, og det er vigtig at du finder dine grænser og hvad der er vigtigt for dig i jeres forhold.

Jeg tænker det ville være rigtig godt hvis du fandt en du taler godt med om svære ting, og fik en snak om hvad dine grænser er, og hvordan du gerne vil leve dit liv. En ting kunne jo være som du tidligere har sagt til ham, at du ikke vil være sammen med han når han tager andre stoffer. Så tilbuddet til ham er at når i er sammen skal han ikke have taget andre stoffer. Eller at han skal følge et behandlingstilbud (det han er droppet ud af). Eller ??? Eller ??? det er jo det du skal finde ud af.

Så i første omgang er det dig der skal blive klogere på dit eget liv. Hvad vil du være med til? Hvad vil du ikke være med til? Når du er klar på det, er du også klar til at tale med din kæreste. På den måde bliver det ham der evt fravælger dig og ikke dig der siger du ikke vil være sammen med ham.

Håber det gav mening, ellers skriv igen.

mvh

Flemming

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Pige / kvinde35 år

Hash

Hej Jeg testede desværre min 14 årige søn positiv for hash i lørdags. Hvor lang tid kan jeg forvente det er i kroppen, før jeg forhåbentlig tester ham negativ? På forhånd tak. ...
Dreng / mand18 år

Opioider

hvordan påvirker opioider hjernen og hvor mange er cirka misbrugere? (gerne nogle tal da jeg skriver et studie projekt om dette) ...
Se flere spørgsmål >