Spørgsmål:

Hjælp hvad skal jeg gøre?

Dato: 09.02.2018

Køn: 

Pige/Kvinde

Alder: 

20år

Hej.

 

Jeg er en ung kvinde på 20 år, og jeg skriver til dig/jer fordi jeg står i et stort dilemma, der er svært og se mig ud af, jeg har fået en del input fra mit eget netværk, men føler jeg vil forhøre mig hos nogle professionelle.

 

Jeg har en kæreste på 24 snart 25 vi har kendt hinanden i snart et år og har været kærester i over et halvt, det skal siges det er min første seriøse forhold og mit længste forhold jeg har haft. 

 

Min kæreste ryger hash, og har gjort det siden han var helt ung teennager , og er blevet det jeg vil gå så langt til og være stor misbruger af det, jeg vidste det godt inden vi blev kærester, men valgte og se bort fra det , da jeg virkelig elskede ham og stadig elsker ham virkelig meget. 

Som tiden gik begyndte hans adfærd og ændre sig, han har ofte vredesudbrud og jeg er selv meget psykisk sårbar og har en del diagnoser hvilket gør at hans vredesudbrud rammer ekstra hårdt. Han fortryder det altid bagefter og undskylder, men det forsætter bare. Han har aldrig slået mig og jeg tror oprigtig på han aldrig kunne finde på det, men alligevel er der et og andet indeni mig som ikke føler mig så tryg ved ham som før. 

Jeg føler jeg har mistet en stor del af ham og den jeg forelskede mig i , jeg elsker ham stadig og jeg ved jeg er hans livs store kærlighed og han ikke vil miste mig, men jeg kan bare heller ikke holde til på sigt at se ham forsvinde helt væk.

Han siger han ikke ønsker at stoppe sit misbrug, jeg har sagt at jeg ikke har noget imod han ryger osv, men det var før jeg kunne mærke hvor meget det har ændret hans adfærd og hvor meget det påvirker vores forhold og også mig som person.

Jeg føler ikke jeg kan tale med nogen om det, da min omgangskreds har mange fordomme om det, og jeg ved hvilket svar de vil give mig.

Hans omgangskreds er selv rygere, så dem kan jeg heller ikke rigtig tale med det om.

Jeg er bekymret for fremtiden sammen og hvad det kan ende ud i hvis vi flyttede sammen, han er virkelig min store kærlighed, men jeg føler bare slet ikke han er nærværende mere. Enten ryger han, eller sidder med mobilen, eller også sover han. Han er dog god til at udtrykke hvor meget jeg betyder for ham osv, og det jeg så glad for, men det også det der bare gør det svære hvad jeg skal gøre i denne situation.

Jeg har prøvet og tale med ham, men han går i forsvarsposition med det samme, og jeg føler virkelig ikke han kan se sin egen ændret adfærd. 

Hjælp mig hvad kan jeg gøre?

 

 

Svar: 

Tusind tak for dit brev, det er rigtig godt du har skrevet herind, for at få vendt dine tanker og følelser med nogen uden for dit netværk.

 

I dit brev skriver du, at i har været kærester i lidt over et halvt år og at han har røget al den tid i har været kærester, hvilket du har været okay med, indtil han begyndte at ændre adfærd.

Når du skriver at du ikke længere er så tryg ved ham, at han har ændret adfærd og har vredesudbrud, lyder det, for mig, som om han har ændret sig meget i forhold til den fyr du blev forelsket i. Selvom du skriver, at du er hans store kærlighed, så er du nødt til at overveje om han også er din, hvis han fortsat vælger rygningen, som en del af hans liv også. Især når du, som du skriver, er psykisk sårbar og det derfor rammer dig ekstra hårdt. Derfor er du nødt til at finde ud af, hvor dine grænser går og hvad du vil være med til, hvis i ender med at flytte sammen.

 

Jeg tænker derfor, at du er nødt til at tænke over, hvad du elsker ved ham og hvilken fremtid du ser for jer. Du kan ikke ændre på ham, hans tankegang og holdning til stoffer, men du kan fortælle ham, hvordan du gerne vil leve dit liv, hvad du har brug for og hvordan du ser din fremtid, herefter er det op til ham at vurdere, om han har lyst til, at være en del af din og jeres fremtid.

 

Ud fra dit brev får jeg en følelse af, at du er nervøs for, at han bliver ked af det, hvis du går fra ham, idet du er hans store kærlighed. Det lyder som et stort ansvar og en rigtig ubehagelig følelse at gå rundt med, især over for en du elsker og vil det bedste for. Et andet alternativ kunne være, at foreslå ham muligheden for behandling, hvis han ønsker at fortsætte med jeres forhold, på en måde der er bedst for jer begge. Et forhold hvor den ene prøver at være behandler, er ofte rigtig svær.

Du kan derfor foreslå ham, at du kan være hans stoffri kontakt, idet flere unge der går i behandling, mangler stoffri mennesker omkring sig, når de enten forsøger at reducere eller stoppe. Så det kan du tilbyde ham, for at være der for ham, på bedst mulig vis. Du kan ikke være sikker på, om det er noget han er interesseret i, men du kan gøre op med dig selv, hvordan du vil leve dit liv og sige det til ham. Det bliver så ham, der skal træffe valget mellem rusmidlerne og dig.

 

 

Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvad der er det rigtige at gøre i din situation, men jeg håber du kan bruge mine svar og overvejelser til, at finde den løsning der fungerer bedst for både dig og jer. Jeg ved ikke hvor i landet du bor, men hvis du har brug for det, kan du altid henvende dig hos dit lokale rusmiddelcenter og få en pårørende-samtale anonymt eller i et headspace-hus, hvilket er anonymt og man er velkommen så ofte man har lyst (www.headspace.dk). Begge steder er gratis tilbud, der tilbyder nogen at snakke med, så du kan finde ud af hvad og hvordan du skal vælge.

Flemmings billede

Besvaret af: Flemming W. Licht