Spørgsmål:

Dilemma hashmisbrug

Dato: 08.04.2019

Køn: 

Pige/Kvinde

Alder: 

50år

Hej Min søn på nu 20 år har haft et misbrug af hash siden han var 14 år. Desværre. Jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at få ham på rette køl, men uden held. Han siger han ikke har et misbrug, men ryger cannbis fordi han har daglige smerter i ansigtet ( og fødder). Det har været et mareridt de sidste 5 år, som hans lillesøster og jeg og han selv har været i. Jeg har kæmpet og kæmpet, prøvet Alt for at han skulle stoppe. Han har ikke villet, kun i korte klip. Han har alle signaler nu for misbrug, han kan ikke indgå i tætte relationer, trækker sig, bliver opfarende og irriteret, ligegyldig, kan ikke passe arbejde osv, vrangforestillinger. Han er på uddannelseshjælp nu. Han har nogle få gange været til et par samtaler i psykiatrien, men det er meget langsommeligt.... og min søn vil ikke erkende hverken misbrug eller andet ..... Vi har haft utallige konflikter i forhold til hans misbrug, som han ikke selv mener er misbrug. Både mht at have hash i mit hus, kørsel påvirket osv. Mange løgne osv. Jeg har været kontrol kontrol .... for at få ham op om morgenen osv. Det har været frygteligt også for min datter. Vil stadig ikke erkende et misbrug og vil aldrig høre mig kalde det misbrug igen. Han vil ikke have medicin for sine hovedsmerter fordi det er det rene gift, men ryger cannbis istedet. Han legaliserer det ved at det er ren cannabis, han ryger, men det er stadig skadeligt og ulovligt.. jeg kan ikke diskutere det med ham mere. Det er hans valg. Min datter vil ikke se ham .... kun meget lidt. Han forsøger at spørge til sin søster. Han har været meget opfarende og vi har været næsten bange for ham. Jeg måtte give ham et ultimatum i efteråret - enten behandling eller flytte. Han er flyttet og jeg har betalt for depositum osv. Han bor i sammen by som os. Jeg ser ham selv de fleste gange uden min datter. Men jeg har været nødt til at trække mig for ikke at undgå selv at gå psykisk ned. Jeg har altid gjort alt for mine børn, men jeg tror desværre at han er ved at udvikle en personlighedsforstyyrelse. Min ex har noget bipolar og har været indlagt, min bror er skizofren. Derfor er det latent i familien. Både min ex og jeg har altid været stabile mht arbejde og har god uddannelse begge to. Jeg er stabil psykisk og har altid været meget stabil, hans far meget mere ustabil psykisk og svært ved at danne relation også til sine børn/ sin søn. Nu til spørgsmålet. Hvordan skal jeg forholde mig til når vi skal på familieture. Til påske skal vi for første gang i 4-5 år med min kæreste og hans 2 børn og deres kærester og så mig og min datter på et 4 dages ophold. Jeg havde sagt det til min søn, men min datter vil ikke med, hvis han kommer med. Højst 1 dag kan han være der, er aftalen. Men jeg er bekymret for at sige det til ham, og hvordan skal han komme frem og tilbage? Låne min bil og køre påvirket? I weekenden blev min datter 18 år. Vi var 22 gæster og både deres far, var der og min kæreste osv. Det gik rigtig godt. Min søn kan ofte ikke holde ud at være sammen med familien i mange timer, og ofte ved jeg ikke om han tage med eller ej, hvis vi skal noget. F.esk skal vi til to konfirmationer i. Da det var opbrudstid kl. 18 spurgte han om han måtte låne bilen i fitness. Jeg sagde "ja" - han træner meget. Kl. 22 kom han med bilen, og sagde at han endnu ikke havde været i fitness, men lige skulle hente sine ting. Jeg kunne se på hans omtågede røde øjne, at han havde røget og jeg sagde at jeg synes han skulle tage cyklen, når det var så sent nu. Nu tænker jeg.... skal jeg melde ud til min søn og sige, at sålænge han ryger cannabis kan han ikke være med på familieture, men kun deltage i familiefødselsdage osv. hvor det er nogle få timer. Og skal vi have sagt til ham, at hans søster ikke ønsker at være sammen med ham sålænge han ryger? Men jeg ønsker også at vi kan få nogle gode oplevelser sammen, men det giver bare nogle dilemmaer når jeg ikke kan stole på ham. Hvad tænker I.

Svar: 

Hej Mor

Det er sørme ikke nemt. Jeg ville ønske jeg havde "det" gode råd der bare virkede. Jeg kan fortælle dig hvad jeg tænker når jeg læser dit brev. Men du er nødt til selv at kigge ind og bruge mine tanker til at reflektere over hvad du/I tænker er det rigtige at gøre.

Jeg tænker det er flot du har hjulpet ham til en bolig. Det gør jo I kan mødes en gang i mellem når han magter det. Jeg synes det er ok at du/I sætter nogle rammer for jeres samvær, at når I skal være sammen, så skal han ikke være skæv. Det svarer jo lidt til at hvis du har en aftale med en ven og han så møder fuld op. Det har vennen eller du jo ingen glæde af. Så hvis din søn møder op til en fest og er skæv, så har han jo ikke noget ud af festen og I har ikke noget ud af at han er der. Jeg tænker det er vigtigt at det signal I sender til ham, er at I/du gerne vil være sammen med ham når han ikke er skæv, hvis han tænker han hellere vil ryge, er det ok, men så skal han bare blive hjemme, det vil være bedst for alle parter. På den måde er det jo ham der træffer valget mellem at være sammen med jer eller at ryge, og det er ikke jer der siger I ikke vil være sammen med ham.

Tænker det samme gælder på familieture, hvis han ikke tænker han kan tage på tur sammen med jer uden at ryge og derved være skæv, så er det bedst han bliver hjemme.

Det der ligge bag den måde at tænke på, er at I godt kan lide drengen/manden/sønnen når han ikke er skæv og påvirket, og så vil I gerne være sammen med ham. Men hvis han er skæv/påvirket/fuld når I er sammen. så har I ikke noget ud af det, og det har han jo heller ikke som sådan.

Jeg tænker du skal sætte dig ned og tage en snak med ham om hvordan du/I gerne vil være sammen med ham, men at I ikke har lyst til at være sammen med ham når han er skæv/påvirket/fuld.

var det hjælpsomt

mvh

Flemming

 

 

Flemmings billede

Besvaret af: Flemming W. Licht