Hej Mit spørgsmål er jeg får ordineret oxycontin af egen læge mod en smadret ryg,har læst mig frem til at man må køre bil op til 110 mg skal jeg have et stykke papir med fra lægen hvis jeg skulle blive stoppet og kan deres spyttest overhovedet vise oxycontin og hvis den kan hvad slår den så ud på?da det jo ik er opiat, men opioide og egentlig ik morfin? 1.skal jeg have et stykke papir fra egen læge? 2.hvad slår oxycontin ud på på spyttest? Mvh den nysgerrige
Hej
Du skal ikke som hovedregel medbringe en seddel fra din læge. Generelt må man gerne køre bil hvis man får op til 110mg oxycontin som du skriver men der skal gå et par uger fra start og lægen skal vurdere om man må køre bil.
Lægemiddelstyrelsen anbefaler i Vejledning om helbredskrav til kørekort sådan her:
9.2.2 Lægeligt kørselsforbud
Lægen bør normalt udstede kørselsforbud, hvis patienten bliver sat i behandling med større doser stærk smertestillende medicin fra starten. Det vil oftest være relevant med et kørselsforbud på et par uger.
Langtidsvirkende opiater (depotpræparater) anses som udgangspunkt for at være forenelig med bilkørsel. Det forudsætter, at den ordinerende læge har vurderet, at patienten ikke er kognitivt påvirket af behandlingen, og der ikke gives større doser end de anførte i nedenstående tabel (som er de 110mg oxycontin som du skriver)
Oxycontin er ikke helt det samme som morfin men det syntetiseres ud fra thebain som findes i opiumsvalmuen og kemisk er der ikke så store forskelle så det vil sandsynligvis dukke op på en narkotest. Der er forskel på hvor meget de forskellige opioider sløver og der er også forskelle i effekt fra person til person.
Hilsen
Henrik
Det jo løgn, oxy slår ikke up på en normal opiat test – der skal en speciel test til