Spørgsmål i Brevkassen d. 2.12.2025

Hvad sker der?

KategoriAndre stofferBehandlingBehandlingOpioiderViden
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde61 år

Hvad sker der hvis man kontakter,et misbrugscenter, ved misbrug af subetex, hvordan er, foregår, det videre forløb.

Svar fra Rusmiddelekspert Thomas Beck

Hej

Som jeg forstår dit spørgsmål ønsker du viden om, hvordan behandlingen af et misbrug af Subutex (opioid) foregår – i nedenstående svar følger et omrids af den generelle procedure. Du kan altid kontakte dit lokale misbrugscenter for at blive klogere på den konkrete proces eller booke en samtale for at høre mere om mulighederne.

Alle kommuner i Danmark har gratis rusmiddelbehandling, og de fleste kommuner har en anonym rådgivning, hvor du kan få samtaler og støtte uden, at det bliver registreret. Du kan finde en oversigt over et tilbud nær dig her på Netstof: Find rådgivning og behandling nær dig. Du kan også google “rusmiddelbehandling [din kommune].”

Medicinsk behandling af et forbrug af opioider
Hvis man har et højt og hyppigt forbrug af opioider, som gør det meget svært at stoppe fra den ene dag til den anden, er det muligt at få medicinsk behandling. Det kan f.eks. være med Suboxone eller ren buprenorphin enten som tablet eller indsprøjtning. Som regel skal man først stabiliseres på en dosis, og herefter forsøger man at lave en udtrapningsplan, så man til sidst bliver helt fri for medicinen. Planen laves med en læge og en behandler.

I første omgang skal man tage nogle dage fri til behandlingen, da man skal monitoreres på medicinen. Herefter kan man hente sin medicin ugentligt, hvis man får tabletter, eller på månedlig basis, hvis man får medicinen som indsprøjtning.

Social behandling
Når man modtager medicinsk behandling er det lovpligtigt også at få social misbrugsbehandling. Den sociale behandling kan se ud på mange måder, men har til formål at hjælpe dig med at klare en hverdag uden rusmidler og tackle de udfordringer, du eventuelt møder. Det kan være individuel samtaleterapi, gruppeterapi, borgercaféer, akupunktur, kreative grupper og meget andet, afhængigt af det misbrugscenter, du bliver tilknyttet.

Du kan med al sandsynlighed være med til at forme en behandling sammen med din behandler, så den passer til dine behov og ønsker.

Med venlig hilsen
Thomas Beck

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde32 år

Phenibut

Hvilke informationer kan i give om phenibut ifht. “alvorlighedsgraden” og toxiciteten? På min arbejdsplads oplever vi enkelte brugere med udslag for dette. Stoffet er dog ikke så beskre...
Pige / kvinde61 år

Hash

Hvis jeg tager 450 g queaitapin pg ryger joints får voldsom høj puls,kan det være farligt? ...
Pige / kvinde30 år

Smagen af kokain

Hej Jeg har flere gange fundet ganske lidt hvidt pulver liggende på badeværelsesbordet, min mand har tidligere taget stoffer men skulle være ude og væk fra det. Han benægter det er stoffer. Hvordan...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4