Hej brevkasse, jeg sidder i en situation hvor jeg ikke ved om jeg selv kan stille noget op mere… for en snart 4 siden tog jeg LSD for sidste gang da det endte med et ret ubehageligt “bad trip” dosen var på lige omkring 820ug (micrograms) og det var langt fra første gang jeg havde eksperimenteret med narko. Jeg ender i det her badtrip i en god sjat timer, jeg bliver “mig selv” igen dagene herefter og mit liv vender nogenlunde tilbage til hvad det var (ikke særlig godt) nu her 4 år efter hvor jeg er kommet videre i livet, har fast arbejde, kæreste, søn og familie ved min side, plager LSD’en mig stadig. Jeg har tendenser til angst og panik anfald, samt paranoia i en ret ubehagelig grad. min syns og høre sans kan hurtigt spille mig et puds, i det at jeg stadig ser mønstre og bevægelse i ting og genstande som ikke burde være i bevægelse (savsmulds tapet ex. Eller gulvtæpper m. Forskellige nuancer) Jeg har gået til både psykologer, psykiatere samt misbrugs konsulenter for at få svar på min søgen efter en løsning, men desværre uden held. Så mit spørgsmål er, er der noget at gøre eller er det bare sådan livet er fra nu af?
Hej
Tak for dit spørgsmål.
Det er rart at læse at du har fået et godt liv. Tillykke med det 🙂
Mht. de evt. eftervirkninger af dit badtrip, så stiller du et spørgsmål som er svært at besvare med sikkerhed fordi på den ene side, de ting man kan læse i den lødige faglitteratur har tendens til at afkræfte at der kan opstå -statistisk set- kroniske problemer efter et bad trip, men på den ene side kan man regelmæssigt høre om "evighedstrip" og lign. uden at vide om det er opdigtede historier eller noget som sker meget sjældent.
Forskere begyndte igen, for få år siden (og efter en pause på omkring 50 år) at undersøge LSDs terapeutiske effekter på psykiske lidelser, og så vidt jeg ved, virker forskningen ret lovende. For nyligt hørte jeg en engelsk forsker, David Nutt, som forklarede at LSD skaber nye aktivitet på kryds og tværs i hjernen, og på denne måde kan det ændre folks fastlåste negative mønstre og få dem til at opleve verden på en ny, og forhåbentligt bedre, måde.
Hjernes nye forbindelser på krys og tværs kan også forklare de oplevelser man har på LSD: at de forskellige sanser flyder sammen eller som du beskriver det, at sanserne spiller et puds. Han nævnte ingenting og langvarige bivirkninger ifm. indtagelsen af LSD.
Du kan læse mere om det her https://videnskab.dk/krop-sundhed/uhelbredelig-depression-skal-kureres-med-psykedeliske-stoffer , og bl.a. bliver der refereret til en norsk undersøgelse som afviser at der skulle være entydige forbindelser mellem indtagelse af lsd og psykiske problemer http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0063972
Så alt i alt, tænker jeg at du ikke skal forvente at de underlige oplevelser du har (for så vidt de skyldes lsd) skulle vare ved, selv om jeg synes at 4 er godt nok lang tid.
Hvis du har overskud til det, kan jeg opfordre dig til at kontakte den danske forskere som arbejder med lsd, David Erritzøe (se her http://www.imperial.ac.uk/people/d.erritzoe ) og spørge ham om hans mening vedr. dine problemer.
Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig lidt.
God weekend
Eric