Spørgsmål i Brevkassen d. 18.6.2021

Er ketamin Terapeutisk

KategoriKetaminKrop og sundhedMedicinNysgerrighedPsykedelikaViden
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand45 år

Hejsa 

Jeg har et rigtigt godt spørgsmål til dig, jeg er ikke på nogen stoffer pga. jeg ønsker det sjovt men pga. mit handicap er jeg på Medicinsk Canabis Sativex er Spastiker så får det for mine spasmer fordi det er det eneste som der virker. 

Jeg er så så heldig at jeg har et par gode venner som alle er overlæger i anæstesi og de afhjælper mig med mine spasmer i urinvejene som gør at jeg ikke kan tisse ved at lægge Katheter men da jeg har været udsat for overgreb aktivere dette mine spasmer i meget voldsom grad så de er nød til at sedere mig. 

Og for at kunne holde frie luftveje på mig samt få mig så langt væk uden at jeg er under fuld anæstesi har de fundet en cocktail som hedder 25 mg ketamin og 25 mg propofol og det er lige net op dette som mit spørgsmål går på. fordi. 

Nu tager jeg jo ikke min sativex for at blive skæv men bliver det ind imellem så kan sagtens mærke den effekt ketamin giver mig er meget meget voldsommmere men det er os enormt behageligt og jeg føler sådan lidt at det hjælper mig 2 veje det hjælper så de kan lægge katheter men os iform af at det letter min evne til at fortælle de ting som gør ondt i min fortid. Det virker på mig som om jeg er i en slags kemisk tranze tilstand hvor jeg svare inden jeg har tænkt mig om men det jeg svare er altid sandheden. 

Jeg har os googlet stoffet og set at det også bruges til Depresion og PTSD dog i langt lavere doser end det jeg får når de lægger mig i rus. Men jeg føler jeg balancere på en knivsæg med det jeg er virkelig på kanten hvor det kan gå begge veje, Det skal dog siges at når jeg får det af Rasmus som os er ret gode venner med mig er jeg 100% tryg i det og helt rolig. Men er alligevel nervøs for at jeg vælter ned på den anden side fordi det tror jeg på man kan og jeg så får det dårligere psykisk. 

Har bare brug for om det bare er min hjjerne som fucker med mig eller om der virkelig er noget om snakken om at Ketamin har en terapeutisk effekt.

MVH

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej Søren

Som jeg læser det får du ketamin i forbindelse med at du får lagt kateter og i den forbindelse får du en psykisk effekt som du beskriver som behagelig men er i tvivl om det kan have negative konsekvenser.
Ketamin bruges både som et rusmiddel og eksperimentelt til antidepressiv behandling i en bestemt setting med nøje kontrol af dosis. Som rusmiddel giver det naturligvis en behagelig effekt som du beskriver.
Som du beskriver det, får du ketamin overvåget af en anæstesilæge til et bestemt formål så antager jeg at det er en sikker dosis og at den er behagelig er så en udmærket bieffekt.

Hvis du tager stoffet illegalt skal du passe meget på med overdosis som kan være dødelig – ketamin er et potent rusmiddel som har medicinsk effekt helt ned til nogle få milligram men i den medicinske behandling er det ikke kun det at indtage det men måden, varigheden og det sted det foregår som har betydning. Så ketamin har indflydelse på din hjerne, helt sikkert men effekten kan være uforudsigelig hvis man selv tager det. Der er ikke så meget viden om sikkerheden ved at tage det i længere tid.

Hilsen
Henrik  

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde30 år

Cbd m. under 0.2% thc

Hej😊 Jeg har røget hash hver eneste dag i over 15 år, men da jeg fik kørekort, tog jeg en kold tyrker, og jeg har ikke røget hash i 1 år og 4 måneder nu. Forleden dag fortalte en veninde mig om cb...
Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
Pige / kvinde13 år

Min 13-årige datter og risikoadfærd

De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash....
Se flere spørgsmål >