misbrug

Kære pårørende

Tak for jeres brev. At have været i kokain-misbrug i 22 år, er lang tid. Hold da op, hvor må I som forældre, have mødt mange situationer hvor det har været svært. Og hvor må det være smertefuldt at se en man elsker, have det skidt, i så lang tid. I er jo bragt i en magtesløs situation – en situation hvor I er sat uden for indflydelse. Jeres søn er voksen og vælger selv sit liv.

22 år hvor kroppen jævnligt udsættes for kokain, vil selv klart sætte sine spor. Så det er ikke mærkeligt, at han begynder at mærke bivirkningerne af det. Dels vil der være de fysiske konsekvenser, som du også beskriver, som angst og depression, men også det at stoffet lægger låg på følelser og sanser. Det kan betyde at stof-brugeren ofte kan virke selvcentret, ikke kan se egen adfærd i forhold til andre mennesker og vil have tendens til at forklarer sit stofbrug som helt almindeligt eller lyve.

Stofbrug er noget man bliver vænnet til over tid og kan være en løsning på noget andet der er svært. F.eks. en ubehandlet AD/HD, en depression eller andet. Det betyder at man ikke får lært at håndtere de vanskeligheder eller at man ikke får den rette hjælp fordi misbruget fylder meget.

Det er altid svært at få et andet menneske til at lave livsstilsforandringer. Det er langt nemmere selv at lave forandring og tro på at de forandringer vil smitte af på den anden. Det kan være at sætte nogle nye grænser for det man vil være med til eller finde sig i.

For at lave forandringer skal det give mening og man skal virkelig selv ville det. Så afvænning eller indlæggelse er ingen mirakelkur, men hårdt arbejde for den der indgår i det.

I kan kun appellere til jeres søn om at ændre livsstil.

Alle kommuner har tilbud om misbrugsbehandling. Enten i egen kommune eller vil de henvise til nabokommunerne. I Rusmiddelcenterne er der tilbud til pårørende. Jeg vil anbefale jer at opsøge den hjælp, fordi I der vil kunne få mere konkret råd og vejledning, præcis omkring jeres situation.

Bedste hilsner Lone Walsøe