Hej,
Jeg ved ikke helt hvem jeg skal snakke med så nu skriver jeg her, i håb om at få lidt gode råd til at tackle min situation.
Jeg er 22 år og har en et år ældre kæreste der igennem en årrække har haft et ret markant stofmisbrug. Jeg er en af de få der har vidst alt om hans misbrug fra det startede til nu. I sommers ændrede han holdning, han blev meget forelsket i mig igen (vi har været kærester da vi var yngre og før misbruget) og ønskede at komme ud af stofferne, fordi han vidste at han aldrig ville have en chance hos mig hvis ikke han gik i behandling. Han er i behandling 1 gang om ugen og det er gået godt i lang tid. Men på det sidste har han taget 1g kokain eller i den stil en dag i weekenden. Hans mål er at blive fuldstændig stof fri og han fortryder sine "tilbage fald" hver eneste gang.
Mit egentlige spørgsmål er; jeg synes at jeg som kæreste har en svær rolle. Jeg vil gerne rose ham for den store forandring han har gennemgået siden sommeren og forsøge at motivere ham. Men samtidig er jeg nød til at sætte grænser for hvad jeg vil være med til.
Jeg elsker ham – men er også klar til at forlade ham hvis han falder i for mange gange. Og det er han klar over. Jeg vil gerne hører om I har nogle gode råd til hvordan jeg kan håndtere denne rolle bedre?! Mvh. Mia