Hej, mig og min kæreste (på 20 år) har nu været sammen i 4 måneders tid. Jeg har dog kendt ham i mange år og vi har samme vennekreds. Problemet med vores vennekreds er at nogle af dem tager stoffer. Min kæreste skjuler at han er med til at tage det i weekenderne, når vi er til fester eller Lign. Mine tætteste veninder ved godt at han gør det og har b.la. Taget ham i at købe det, hvor han prøvede at benægte det. Han ved ikke at jeg ved, at han tager det. Det gør mig så ked af det, når jeg ved at han tager det, da jeg har nogle familiemedlemmer der er rodet ud i det. En morgen efter vi havde været i byen, sidder vi i sofaen derhjemme, hvor jeg kan se der har lagt noget hvidt pulver på bordet. Jeg spørger ham om hvad det er, for at se hans reaktion, men han lader som om han ingen idé har, og det gjorde mig så sur, da det er taget i min lejlighed. Jeg tør ikke at konfrontere ham med det, da jeg er bange for at vi havner i et kæmpe skænderi og han vælger at gå fra mig. Derudover ved jeg allerede at han vil benægte det så meget han kan. Hvad skal jeg gøre? Jeg har lyst til at tage snakken med ham, men kan ikke få mig selv til det. Hvordan kan jeg eventuelt starte samtalen, og være sikker på at han ikke bliver sur/ked af at jeg “beskylder” ham for sådan noget?
Hej
Svær situation at være i. Lige nu tænker jeg I begge to er i en uholdbar situation, og ved ikke at tale om elefanten i rummet, er I langsomt ved at ødelægge forholdet. Så den eneste måde du/I eventuelt kan redde forholdet, er ved at tale om det.
For at du kan tale med din kæreste om jeres forhold og hans brug af rusmidler, så er du nødt til at finde en du taler godt med, og som er god til at lytte. Så du finder ud af hvordan et godt forhold er for dig. Når det er vigtigt at finde en du taler godt med og som kan lytte, så er det fordi at vi ofte først ved hvad vi selv mener når vi hører os selv sige det ”jeg ved først hvad jeg mener når jeg hører mig selv sige det”. Så det er vigtigt at du finder ud af hvad du mener, og det ikke er hvad dine venner/mor/far/andre mener. I nogle kommuner, kan du få pårørendesamtaler på dit kommunale rusmiddelbehandlingstilbud.
Når du har fundet ud af det, er du ved at være klar til at tage en samtale med din kæreste, og hvordan gør du så det. En måde er at fortælle hvad du mener, tænker, føler og oplever. Hvis du i samtalen kun siger jeg og ikke du, så holder du bolden på din egen banehalvdel, og kan ikke sige noget som er forkert, fordi det er det du føler oplever.
Når du så er klar til at tale med ham, så husk ikke at sige noget du ikke mener og som du er villig til at tage konsekvenserne af (det er derfor vigtigt du har talt med nogen inden du taler med din kæreste). Så hvis du for eksempel siger at du ikke vil have at han …………. og hvis han gør det så ……………. Det er afgørende at du mener det du siger og at du lever op til det du har sagt.
Når du gør ovenstående, så er det vigtigt at huske at det måske kan være det der gør ham i stand til at træffe nogle nye valg i hans liv. Du kan være med til at være et alternativ til rusmidlerne, det er ofte det folk der ønsker at lave forandringer i deres liv, oplever som svært, de har ikke nogen at være sammen med, som ikke var/er en del af deres stofliv. Når det er sagt, så er det vigtigt at du ikke bliver hans behandler/mentor/støtte. Du kan være et positivt alternativ til et nyt liv. Du kan ikke behandle ham.
Håber ovenstående gav dig noget at tænke over, og held og lykke med samtalen. Du er velkommen til at skrive igen.
Mvh
Flemming