Afvænning og følgerne derefter…
Spørgsmål fra
Hej Eric.
Skal prøve at gøre det kort.
Jeg startede med at ryge hash som 13-årig, og det blev til et fast forbrug som 16-årig, min fortid er den samme tale som mange andre, er mellembarn, en far som er alkoholiker og en mor som prøver at hænge sammen på familien. Jeg har kæmpet med psykiske lidelser siden 12 års alderen, og har netop påbegyndt psykolog samtaler igen, efter at være blevet nægtet psykisk hjælp pga. hash misbruget. Kravet for hjælp var at blive clean.
Jeg er clean nu, og havde store forventninger om at nu skulle alt nok blive godt, jeg flyttede i nu lejlighed for at få friske og rene rammer osv. Jeg har ikke set mine venner siden jeg blev clean da de ryger. Og det er i virkeligheden nok det som er mest trist ved det hele…
Jeg står i den situation, at jeg siden jeg holdte op med mit store daglige forbrug af hash, er blevet rigtig deprimeret igen, selvmordstankerne fylder bægeret op. Jeg føler at jeg står på herrens mark. Og jeg kan ikke lade vær med at tænke at jeg faktisk havde det bedre som misbruger:( Alt det her er noget jeg kunne tale med min psykolog om eller min misbrugskonsulent, -men jeg stoler ikke en meter på min psykolog og hader at komme der, og min misbrugskonsulent er med hans ord; Jo ikke uddannet til de psykiske sager, han er uddannet til at minde mig om faldgrupper og tage mine urinprøver.
Hvad skal jeg stille op? -Jeg er for stædig til at falde i igen, samtidig med at jeg føler at det hele snart kan være lige meget. Det eneste holde punkt i min hverdag, min flugtvej er taget fra mig… Når jeg røg var jeg afslappet, ingen angst ingen problemer, ingenting. Nu sidder jeg uden rusmidler, og kan slet ikke styrre mine tanker eller min angst. Væggene falder ned omkring mig og jeg tør dårligt gå ud for en dør. foruden det er jeg konstant forvirret…
help.. :'( -har ikke rørt noget i 23 dage…
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej
Du må undskylde at det tog mig lidt over en uge at besvare din mail.
For det første, tillykke med in 23 clean dage…som nu må være blevet til 33 dage.
Lad os tage de problemer de nævner hver for sig.
– Mht din psykolog så synes jeg at du skulle fortælle at du ikke stoler på ham/hende og hader at komme der. De fleste psykologer (håber jeg) er vante til at arbejde med den slags problemer (som i øvrigt er nogle af de meste almindelige følelser man kan have ift at gå til psykolog)…så længe de bliver bragt frem. Hvis din psykolog ikke aner en pind om hvad du rigtig tænker og føler og arbejder ud fra en anden dagsorden, så kommer der aldrig noget fornuftigt ud af jeres samtaler.
En anden mulighed er at du skifter psykolog. I alle omstændigheder er der ingen mening i at fortsætte med samtalerne som de er nu.
-Mht at du har det dårligt lige nu, så kan jeg fortælle dig at det tager lang tid for kroppen og psyken at vænne sig til ikke at bruge stoffer. Prøv at være tålmodig og giv dig tid. Du kan f.eks. aftale med dig selv: hvis det ikke går bedre om 4-5 måneder så skal jeg genoverveje om jeg rigtig ønsker at undvære hash resten af mit liv.
-Mht dine venner som du savner, så kan du prøve forskellige ting. Den ene er at genoptage kontakt med dine venner men med nogle begrænsninger. Typisk skal du aftale at du kun er sammen med dem når de ikke ryger og/eller ikke er skæve. Du kan også aftale med dem at de ikke skal lade dig ryge hash hvis du tilfældigvis skulle få lyst til det når du er sammen med dem. Pointen er at du ikke skal nødvendigvis tænke i ”enten/eller”, men prøve at finde nogle mere kreative løsninger.
Og så kan du benytte at du ikke længere ryger hash og ser dine gamle venner for at opsøge nye venner. Det er meget krævende…men du kan også se det som en mulighed og ikke kun som en belastning. Tænk for eks. ”hvilken slags mennesker vil jeg gerne mødes?”…og så bagefter prøv at forestille sig hvor du kan finde dem ( i en sportsklub, et spillested, på nettet)…og prøv at være aktiv i disse steder.
– Lidt i samme ånd, hvis du savner det følelse af at være afslappet, uden angst og problemer som hash gav dig, så prøv at finde nye ting der kan give dig nogenlunde den samme følelse. Nogle opnår noget lignende ved at løbe, dyrke yoga, have sex….mulighederne er faktisk ubegrænset. Det er en kliché, men som man siger ”når en dør lukker sig, så er der en ny en der åbner sig”. Så lad være med at bruge alt for mig tid på at savne hashen, og undersøge i stedet for hvilken dør er i gang med at åbne sig.
– Endeligt skriver du ” Min forti d er den samme som mange”. Hvis jeg kan give dig en råd som psykolog, så er det at lade være med at reducere dit liv til noget som er det samme som alle de andre. Når det kommer til stykket har vi alle sammen nogenlunde det samme liv. Vi bliver født, vokser op, klarer og igennem livet med mere og mindre held, og så en dag dør vi og alt det som var så vigtigt, så lykkeligt eller smertefuld er overstået. Det giver ikke ret meget mening at se livet ud fra den vinkel, så prøv i stedet for at være opmærksom på de mange ting der er helt enestående ved dig og din historie. Hvis man tænker at sit liv er helt banalt og ikke har en vis kærlighed for sin egne historie, så hæmmer det en rigtig meget i at være åben og nærværende når man er sammen med andre mennesker.
Jeg håber at mit svar giver mening og kan give dig lidt inspiration for at løse nogle af dine problemer.
Held og lykke med det.
Eric