Spørgsmål i Brevkassen d. 8.8.2016

Ubehagelig oplevelse

KategoriAngstBedøvende stofferCannabisHashKærlighedKonkrete bekymringerPotSkunkStoffer og hverdagenTHC
rusmiddelekspert-torben
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde20 år

Hej.
Jeg er en ung kvinde på 20 år, der har røget hash i et par år. Jeg startede ud med at ryge brunt på bong, hvilket jeg senere fandt ud af, er meget kraftigt at starte ud med. Jeg er senere hen gået over til grønt.

Jeg havde natten til søndag en meget ubehagelig oplevelse.
Min kæreste og jeg havde røget rent grønt fredag aften. Det skal lige siges, at jeg normalt ryger et par gange om måneden i gennemsnit, og at det var ved at være halvanden måned siden jeg sidst havde røget.

Der gik lidt tid, hvor meget husker jeg ikke, men pludselig begynder jeg at få det dårligt. Jeg føler en slags kvalme, svimmelhed, og ellers en god bunke ubehag, som alt sammen eskalere utrolig hurtigt. Jeg kommer ned at ligge, og det går stille og roligt over igen.

Lørdag aften beslutter vi os for at ryge igen, men denne gang mikser vi med tobak.
Vi sidder og hygger og hører musik, og er meget påvirkede. Jeg har ikke så megt fornemmelse i forhold til tiden, men lige pludselig begynder jeg at få det dårligt igen, FORDI jeg sad og tænkte på, at jeg ikke skulle få det ligesom aften forinden. 
Jeg siger til min kæreste, at jeg er nødt til at ligge ned. Han bliver ved med at spørge mig, om jeg er okay, og om det er nødvendigt, og jeg begynder så småt at gå i panik.
Jeg får rejst mig op. Min kæreste følger efter mig, og tager fat i min arm, da han begynder at blive meget bekymret, og vil stoppe mig for at snakke med mig. Lige da han tager fat i min arm går jeg i total panik, fordi jeg ved, at jeg ikke kan komme ind i sengen med det samme. Så jeg besvimer, falder om, og rammer væggen med hovedet. Heldigvis når min kæreste at tage fat om livet på mig, så slaget ikke bliver lige så hårdt som det kunne have været. Jeg var væk i meget kort tid, og da jeg vågner har jeg ufatteligt ondt i hovedet og kan slet ikke forstå, at det skete, det hele føltes så uvirkligt. Jeg er utrolig bange, og tror at jeg skal dø.

Jeg skriver, da jeg er lidt bekymret, og vil gerne vide om det er "normalt" at være ude for sådan en oplevelse som denne. Kan det være et tegn på psykose?
Jeg har stadig ondt i hovedet, dog ikke lige så kraftigt som da jeg vågnede. 

Mvh.

Maria 

Svar fra rusmiddelekspert Torben Vangsted Boel Hansen

rusmiddelekspert-torben

Hej Maria

Det lyder som en meget ubehagelig oplevelse du har haft. Jeg kan godt forstå du er bekymret.

Du spørger om det er normalt med sådanne oplevelser, det kan jeg ikke svare enkelt på. Men det er bestemt noget jeg jævnligt hører om. Vi er alle forskeligt indrettet og nogle tåler noget andre ikke tåler. Selvom du har røget hash flere år kan du godt pludselig få oplevelser som du har beskrevet. Der er ingen garanti for ikke at få dårlige oplevelser selvom man har røget længe eller meget.

Det kan måske også hæge sammen med at du har røget noget ”grønt” der var ekstra stærkt. Styrken i hash, pot, skunk eller cannabis varierer meget.

Hash udløste psykoser kan opleves på mange forskellige måder: panik som du beskriver. Angst, paranoide tanker, vrangforestillinger og hallucinationer er der også nogle der oplever. Jeg kan ikke ud fra dit brev afgøre om det er en psykose du har oplevet. Hvis du bliver ved med at have det dårligt psykisk og/eller fysisk vil jeg anbefale dig at kontakte en læge, det er den eneste måde du kan få det afklaret på.

Jeg håber jeg har svaret ordenligt på dit spørgsmål, hvis ikke eller du har andre spørgsmål er du meget velkommen til at skrive igen. 

Mvh 

Torben

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand24 år

Hvad gør jeg og er det det rigtige jeg gør

Jeg har tidligere haft et misbrug i 7 år og har nu været afhængigheds fri i 3 år og endtlig klaret mig fint end til vidre. men fordi jeg har haft mit misbrug sammen med et familie medlem og ved at ...
Pige / kvinde18 år

Kæreste med problem

Hej Jeg har en kæreste som ryger hash omkring 3-4 gange om ugen. Han har været en hyppigere bruger og har også prøvet andre stoffer, men det har ikke været ham at forsætte de fleste. Problemet er j...
Dreng / mand15 år

Føler jeg er blevet dum

Hej jeg er en 15 årig dreng der røg hash for cirka 4 dage siden. Men dagene efter har jeg følt mig helt anderledes For det første har jeg det konstant en smule svimmelhed og intet overblik, og så e...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4