Hej, jeg har som barn haft nogen episoder hvor jeg går blackout og ikke ved hvem jeg er og hvor jeg er, hvor jeg så efter et par sekunder bliver mig selv igen. Dengang var det meget sjovt for mig at have det sådan for det var nærmest som om at være i drømmeland jeg glædet mig nærmest til det skulle ske igen. Nu efter et par år med hashrygning er det som jeg sidder fast i "drømmelandet" . Ikke fordi jeg glemmer hvem jeg er eller hvor jeg bor men mere såen at jeg har svært ved at være i mig selv det er som om jeg er forsvundet ind i mig selv. Jeg er ikke tilstedeværende mentalt jeg kan ikke koncentrere mig jeg har svært ved at lære og huske , jeg kan ikke rigtig huske noget fra min barndom sådan rigtig. Jeg føler min hjerne kontrollere mig jeg tænker for meget over ting jeg går i dybten i ting det ikke betyder noget, jeg skal anlysere alt jeg ser møder høre på mit vej, det er vildt provokerende . Hash har på igen måder hjulpet mig, det har gjort mig deprimeret jeg tænker over så nogle underlig ting når jeg skæv hvor de andre har det vildt grinern ,men alkohol hjælper rigtig meget fordi så kan jeg sluk for den, mig og min hjerne kender ikke hinanden når jeg er stiv hvilket er det fedeste fordi jeg er så træt af den, hvilket er totalt sindssygt, hvordan kan man være træt af sin hjerne. Jeg lever et deprimerende liv