jeg tror min kæreste er misbruger

Hej, jeg er en pige på 17 år, som står i lidt af et dilemma. Min kæreste (18 år) og jeg har været kærester i snart 5 måneder, men var bedste venner lang tid før det. Vi mødte hinanden på efterskolen og blev i starten af året, rigtig tætte meget hurtigt. Da vi havde været venner i lidt tid lod han mig ind i hans verden. Han fortalte mig at han havde taget stoffer før og jeg vidste godt at han ofte, når vi tog hjem fra efterskolen i weekenderne, røg hash med sine venner eller tog til fester og prøvede andre ting (MDMA, kokain, ecstasy osv.), og også gerne flere ting på en gang. Som vi kom længere hen i efterskoleåret, blev vi også meget tætte (som venner), vi var en dag til en fest i weekenden som en af vires fællesvenner holdte. Til den her fest røg han både virkelig meget hash og drak utroligt meget. Han var slet ikke sig selv. Han skubbede til mig og ville ikke have min hjælp da jeg prøvede at få ham til at sætte sig ned. Han fik det dårligt og lagde sig på en sofa i et andet rum, og der sad jeg med ham hele aftenen og “passede på ham”. Efter en uges tid, spurgte jeg ind til hvad der skete til festen. Jeg vidste at han tidligere havde været indblandet i noget kriminalitet og nogle andre bandeting. Han fortalte mig og en meget voldelig episode han engang havde været indblandet i. Det var ikke han det var gået ud over, men han havde været med til nogle dumme og voldige ting (da han var ca. 15 år). Han fortalte mig at han nogle gange tænkte på det og han var dårlig til at håndtere det, så hans løsning var enten at ryge meget hash eller drikke virkelig meget. Jeg sagde til ham at jeg ikke ville se anderledes på ham, og at jeg selvfølgelig aldrig ville sige det videre. Jeg har holdt det jeg lovede. Og som tiden gik begyndte vi at falde for hinanden. Det tog mig meget lang tid at beslutte om jeg havde lyst til at være sammen med ham. Jeg gav ham det ultimatum, at hvis han skulle være sammen med mig som kæreste, så skulle han tage sig sammen. Han skulle stoppe med at ryge hash på efterskolen og ikke være indblandet i kriminalitet med sine gamle venner hjemmefra (det stoppede han med da vi bare var venner), og ham skulle finde hjælp og få løst nogle af de problemer fra hans fortid, så han kunne finde en ny måde at håndtere dem på. Det sagde han at han selvfølgelig ville gøre. Der er nu gået 5 måneder og han mener stadig at han ikke har brug for hjælp. Men hver gang han drikker og jeg bliver ked af det, og siger til ham at det gør mig ked af det, så svarer han bare at han nok skal ændre sig. Jeg bliver altid ved med at tro på det, selvom jeg inderst inde godt ved, at det ikke ændre sig lige nu. Jeg er bare ikke klar til at give slip på ham. For han er den eneste der nogensinde har lyttet og været der for mig som han er, så jeg har også brug for ham. Selvom han ikke altid er til at få fat på, eller er i stand til at være der når han er påvirket, hvilket her de sidste på uger, er sket en hel del. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre?? det virker ikke når jeg siger noget til ham, og han mener ikke selv han har brug for hjælp. Jeg er ikke klar til at gå fra ham endnu. Og vigtigst af alt, så vil jeg ikke se ham ødelægge sit liv. Jeg ved ikke om han har et misbrug eller hvad det er, men i mine øjne er det ikke godt det han gør lige nu. Hvad skal jeg gøre? Hvad kan jeg gøre?