Hash stop – Væk fra et dagligt forbrug

Cool at du deler din historie. Virker som om du har godt tjek på gode alternativer til hashen.

Ku være fedt hvis du havde tid til at opdatere tråden en gang i mellem og skrive lidt om hvordan det går med dig.

Ærgeligt,at det ikke er flere indlæg eller opdateringer fra dit rygestop. Man kan frygte, at det er fordi, du er startet igen, hvilket jo ikke just motivere ligesindede afhængige, som ønsker at stoppe.

Jeg er på 7. Og det overordnede problem for mig er kedsomhed. Sjæleødelæggende, selvmordstankeinducerende kedsomhed. ALT er kedeligt. Det eneste, der ikke keder mig, er fysisk aktivitet. Men man ka jo ikke bevæge sig hele dagen. Jeg har ekstreme humørsvingninger og vredesudbrud udover det sædvanlige. Jeg begynder at mistænke en underlæggende diagnose. Derudover har jeg INTET overskud over for andre mennesker. Nærmest det modsatte; jeg er pisse træt af andre mennesker. Det har jeg altid været, men hashen har altid lagt en dæmper på denne vrede og foragt.

Anyways…jeg frygter at et rygestop på lang sigt ikke giver mening- det er det eneste, der har gjort livet bare en lille smule interessant. Og ja, jeg har fin uddannelse, god intelligens, gode sociale evner, som jeg dog ikke bruger til andet end det aller højst nødvendige, fint job, men ja. Der mangler bare noget. Jeg kan ikke være tilfreds med base reality, frygter jeg. Jeg føler, jeg har set en anden og mere farverig side af livet, frem for den monotone, kedelige, trivielle, regnsvejrshverdag, som alle åbenbart bare helt ukritisk slæber sig igennem, fordi det er jo normen.

Weed var min portal til et mere meningsfyldt indre oplevelse af en verden, der i stigende grad mister betydning for mig. Jeg har prøvet psykologer og det, men her må jeg bare konfronteres med de samme effektløse selvhjælpsstrategier og råd. Og så er de så forudsigelige. Jeg nægter at tage anti-depressiver, da jeg ikke mener at det er et hak bedre end at skyde heroin. ‘

Mit spørgsmål til fagpersonen, der måtte sidde derude og rynke sig på panden over mit opslag: er det bedre at være glad og afhængig end føleleslammet og clean?

Jeg er der også – lige hvor I er. Hashen har givet livet dybde og tilpas afstand fra menneskelige triggere. Men hashen tager også meget af den energi man har brug for, for være i verden helt konkret.

Derfor måtte jeg stoppe. Men ser nu kun gråt i gråt. Jeg er også kun på min 4 dag uden. Kedsomheden er slem fordi jeg aldrig med hash har følt kedsomhed. Aldrig. Nåe ja og så svedeturene her i hedebølgen.

I min søgen for lidt indre fred over hvorfor jeg har brug for det her hash til være i livet, har jeg læst og hørt en del youtubeklip om være en empath. Og det har givet indsigt i nogle af de mekanikker der er i mig og hvorfor jeg har brug for lukke ned for verden med hash. Ihvertfald gir det mening. Måske også for Jer 🙂

Råd
Du må ikke skjule noget

Hvornår du begyndt skjule dig selv for pas på du ikke ender i kælderen

Hvor er det fedt at læse om andre i samme position som jeg selv.
Her er min historie indtil videre:

Jeg er 32 år gammel, og har røget hver dag i gud ved hvor lang tid. Min erkendelses proces startede 2 uger før jeg skulle være far til min nu 7 uger datter. Jeg har en søn på 2 år med krudt i røven. Jeg var nået så langt ud at jeg begyndte at opdage mine problemer med weed. Det har jeg gjort mange gange, men som i sikkert ved, gemmer man det bare til side med en joint. Men når man bliver far for anden gang finder man ud af at det slet ikke er en holdbar løsning. Jeg startede med at fortælle hele historien til min far, fordi han er meget stolt vestjyde og har en ret stærk holdning til stoffer. Var meget bange for at han ville slå hånden af mig fordi jeg har holdt det hemmeligt i så lang tid for ham. Men vi er blevet meget ældre og han tog det med oprejst pande, og støtter mig meget i mit valg om at søge hjælp. Er startet i behandling på rusmiddelcenteret. Jeg fik diagnosen add da jeg blev 30, og er på ritalin, hvilket hjælper en smule på stoppet. Er holdt i 2 uger nu, og kan virkelig mærke bivirkningerne på weeden. Jeg har spillet trommer i mit band i godt 11 år og har sagt det op fordi der ikke er overskud nok til det tempo og ambitions niveau det kører med efterhånden. Det går tit ud over min dreng da det kan være svært at styre sit temperament når han råber og skriger. Dette er jeg meget ked af, men også den største grund til rygestoppet.

Min datter kom på intensiv afd. efter hun blev født pga en sammenklappet lunge. Hun har det godt nu;) 2 Timer efter hun blev født fik jeg et opkald fra min lillesøster, at min far havde fået et hjertestop, og var på vej til Skejby hvor vi var i kvarteret med min datter. 5 min efter jeg havde lagt røret på, kom min far ind over sygehuset i helikopteren. Og der flatlinede mine følelser fuldstændigt. Kunne ikke spise drikke sove eller noget andet. Det skal siges at jeg ikke havde nået min stopdato på dette tidspunkt. Min far fik en pacemaker og har det nogenlunde godt. Som man nu kan have det efter et hjertestop.
Oven i alt dette havde min søn ferie fra dagpleje i 3 uger og det var svært at finde overskuddet til at få brændt krudtet af ham i de 3 uger. Fuck det var hårdt, og er det stadigt. Jeg er som sagt stoppet for 2 uger siden da jeg følte at det nogenlunde kunne lade sig gøre og er gået rigtig fint indtil nu, hvor jeg kan mærke abstinenserne og trangen presse sig på.

Jeg vil det bedste for mine børn og de er min største motivation for at stoppe med at ryge weed.
Dette kunne jeg ikke indse da min dreng blev født for 2 år siden, men med alt hvad der sket anden gang med min datter og far, har jeg følt mig “tvunget”/motiveret til at få det ud af kroppen.

Selvom det er fucking hårdt og jeg nogle gange overvejer at tage min bil og køre langt langt sydpå, væk fra det hele, har jeg heldigvis nogle gode mennesker omkring mig som støtter mig rigtig meget. Og ikke mindst roser mig til skyerne over det jeg har gang i for mig selv. Men det havde jeg ikke haft hvis jeg ikke havde været 100 p ærlig overfor dem alle sammen, kæreste, familie, venner, læger, rusmiddelcenter, psykiater, ALLE!

Når jeg er i godt humør, sørger jeg også for at være mega stolt af mig selv, til at få et bedre liv for mig selv, familie og mine børn især! Og jeg er mega stolt af jeg derude der prøver at give det en skalde med rygestop! Og hvis i ryger i igen, skal i ikke skamme jer! Det er mega svært, især tænker jeg for jer der ikke har børn og motivation andre steder fra! Op på hesten igen og bliv ved med at prøve!

Det var alt herfra og i er meget velkomne til at skrive til mig hvis i har noget på hjerte❤️

Peace out!

Kære jer herinde Efter at have søgt nettet tyndt efter råd og vejledning, er det særlig rart at lande herinde og læse lidt om processen i og efter stop. Min historie er som pårørende/kæreste. Indledningsvist skal siges at min kæreste og jeg har haft en turbulent start, som varede on/off i lang tid, inklusiv 6 måneder fra hinanden. Da vi i sin tid blev kærester holdte han sin rygning skjult for mig, han levede vel meget godt beskrevet et dobbeltliv. Der skulle gå turbulent og verbal voldsomme oplevelser i den før jeg fik sandheden og klarhed over den del af hans liv. Til at starte med fortalte han (og har vel nok stadig ikke helt erkendt det for sig selv eller mig, hvor stort misbrug det egentlig var) ikke hvor meget han røg, men jeg begyndte at lægge tingene sammen og valgte også at ryge med ham i en kort periode. Mest af alt fordi jeg ikke kendte til den sande virkelighed. Det var en indledning, der lidt forklare min skepsis, mindre mistillid og større frygt for at han vil falde tilbage. Problematikken opstår særligt for mig, idet han har 1 kammerat, som han dengang altid røg med, og som stadig ryger på daglig basis i stort omfang. Jeg er sådan i vildrede over, hvordan jeg støtter min kærester og opretholder den støtte og opbakning, og den rammer mig særlig hårdt når han ses med netop denne kammerat.. Derfor kunne jeg til en start rigtig godt tænke mig at vide, om det er dumt (i forsøget på at stoppe sit misbrug) at ses med den særlige ven, der fortsat ryger og om man blot lyver for sig selv og sin omverden ved at tro, at få hvæs ikke påvirker ens trang og lyst til mere/kan medvirke til at eskalere det? I den første tid efter han havde lagt det på hylden blev jeg nyforelsket i en meget kærlig og omsorgsfuld fyr, men frygten og løgnen derved omkring at han starter igen, presser mig. Jeg føler mig uvidende, og det sværeste er at han ikke rigtig vil tale det her emne ud. Desuden synes jeg at jeg oplever en opgivenhed i hans attitude. Ryger han mon igen? Ser jeg blot naivt på det? Jeg aner det ikke helt. Håber nogle vil svare lidt med udgangspunkt i deres erfaringer….

Hej alle,
Fed tråd, som jeg gerne vil tilføje mit eget kapitel til. Jeg fylder 43 år i næste måned og har røget dagligt siden 1993. Jeg startede med at ryge pot/ skunk, da jeg ikke ryger tobak, og pot/ skunk kunne jeg ryge rent. Da Pusherstreet blev ryddet i stor stil tilbage i 2004, forsvandt alt skunk og pot fra staden et par år. Det fik fik mig til at begynde med at ryge hash. De seneste par år er niveauet havnet på ca. 200 kr. Dagligt. Ved siden af mit misbrug fik jeg gennemført en gymnasial uddannelse og efterfølgende videregående uddannelse og har fast fuldtidsarbejde. Derudover har jeg en ( ikke rygende) hustru på 17. årog 2 dejlige børn. Jeg har hele tiden haft det fint med at ryge og min hustru accepterede det da hun efter et års tid fandt ud af det. Men i efterårsferien besluttede jeg mig for at stoppe, hvilket er 10 dage siden. Jeg har egentlig ikke oplevet de store humørsvingninger eller vilde drømme…men fuck hvor jeg keder mig. Før var alle mine aktiviteter forbundet med at ryge. Lige fra at handle ind( børnene skulle jo ikke finde ud af noget) til bare at lytte til musik, læse en bog, eller se et enkelt afsnit af en serie. Jeg foretog mig intet uden at ryge inden eller imens. Og jeg må sige at jeg faktisk har det sådan med alle ting nu…jeg finder intet af det interessant og gider ikke lave noget. Alle ting virker utiltalende og formålsløse. Jeg er ikke deprimeret men har lidt samme følelse som når man venter på et tog….kedsomhed og rastløshed. Jeg nyder selvfølgelig at min konto ikke går i 0 kr. denne måned, men ellers er lortet gråt og hårdt som en side i rapport. Jeg bor på Christianshavn så jeg har rimelig nem adgang til hash men tænker at jeg i første omgang vil holde den kørende frem til Jul. Hvis jeg stadigvæk til den tid syntes at alt er for kedeligt til at påbegynde, så begynder jeg sgu nok igen. Jeg ved ikke om nogen læser dette, måske jeg opdatere hvis der er interesse for det. Vh Piskeben

Kære alle læsere,

Efter at have læst tråden igennem herinde, bliver jeg en smule urolig for, om der er en lysere side ved rygestoppet?

Jeg synes kun at kunne læse, hvor hårdt, gråt og kedeligt det er, at begynde rygestoppet.

Jeg er selv 14 dage henne ca. i mit rygestop, og jeg nikker 100% anerkendende til det i alle skriver. KEDSOMHED. Hold kæft, hvor er alt skide kedeligt, når man ikke er påvirket. Og det kan man da ikke blive ved med?

Så mit spørgsmål er, bliver det nogensinde lige så dejligt, behageligt og livsbekræftende at gå gennem hverdagen uden at være påvirket, som da man var påvirket?

Faldt over dette forum, og blev egentlig pænt glad. Har røget dagligt i en del år, og det har hjulpet mig, især da jeg fik kræft i -17,men havde et ret nemt forløb,måske pga hjælp fra joints. Er rask nu,og har tumlet med tanken længe om at stoppe, især da det hæmmer mit liv mere og mere. Kommer aldrig ud at rejse, kan jo ikke have det med, og bruger et par tusinde i måneden på det…penge jeg kunne rejse og opleve for.
så vil skæbnen at min by er tørlagt, og har nu bestemt at det må være et vink med en vognstang, så når mit ” nød-stash” er væk, som nok bliver sparet på til afhjælp af de værste søvnproblemer, så skal det bare være slut…vil leve mit liv imens jeg lever, og ikke bare eksistere i en nok så afslappende, men tidsrøvende rus.
så håber på jeg kan følge lidt med herinde og se hvordan i andre klarer det.

Gud hvor kan jeg kende din historie, sidder på dag 7 uden hash og jeg har det forfærdeligt, har tabt 5 kg på en uge for jeg har absolut ingen appetit, jeg kan drikke the det er alt.
Mine svedeture om natten syntes jeg tager til, burde de ikke blive mindre og ikke forstærket?
Drømme har jeg ikke endnu, kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst drømt, kvalme, madlede, søvnproblemer, energiforladt, kulde-agtige kramper og svedeture og bare generel utilpashed er pt min dagligdag.
Hvornår bliver det bedre og kan jeg selv gøre noget?

Er i 40erne og har røget de sidste 5 år fast, og igang med denne kolde tyrker.

Efter at have læst hvordan jeg på ingen måder er den eneste der har disse problemer med rygestop har i sku fået givet mig et spark i røven som man siger..

Så nu det vel også min tur til at fortælle min historie

Nu har jeg røget nok de sidste 3 år på daglig basis det begyndte da jeg brugte hashen som udvej fra de hårde stoffer som faktisk også virkede og kunne holde igen med hashen på daværende tidspunkt men igen som i alle kender mellemrummene imellem rygeriet blev kortere pga KEDSOMHEDEN… Så ja jeg flyttede sammen med 2 venner som også røg og ja så bliver hverdagen ikke andet end at ryge og spille computer og det har stået på nok i små 2 år med arbejde, ryge, spille computer/være sammen med vennerne, ryge, se netflix, ryge og så i seng
Det var hverdag hvor vi så af og til har taget i byen i weekenderne

Så alt i mens jeg levede det ” Fede drengerøvs liv ” i gåseøjne
Har jeg valgt alt og alle andre fra til fordel for vores lille fællesskab som vi nu er vokset ud af og nu bor hver for sig
Jeg kan mærke det er på tide at smide hashen på hylden for at få noget kontrol over livet igen og komme ud og få noget mere ud af livet
Jeg er 23 år og har en bygningsstruktør uddannelse hvilket er en beton håndværker og har ofte lange arbejdes dage 6-17 så når man er hjemme ved 18-19 tiden mærker jeg også den store trang til en joint og så bare i seng da klokken ringer kl 4
Føler på ingen måder at jeg har noget overskue når jeg har fri ud over at bare at ryge en fed og slappe af pga man er træt i kroppen selv i weekenderne
Har dog forsøgt med et par rygestop flere gange da jeg også ved hashen er grunden til jeg er blevet så overskues forladt men kedsomheden som vi alle kender overvinder desværre og føler jeg sidder helt alene med det da jeg har de samme venner som stadig ryger men at kunne læse her inde at jeg ikke er den eneste der har det på den her måde og at der er lys for enden at tunnelen selven rejsen er lang og hård har det motiveret mig til at stoppe og holde den

Så må vi jo se om viljestyrken har holdt ved til næste uges opdatering!

Hej, jeg ved ikke rigtig hvorfor jeg skriver, men har vel et eller andet håb om at det vil sætte nogle tanker igang hos mig selv. Jeg har røget hver dag i mere eller mindre 5 år. Det startede meget som en uskyldig ting jeg rendte rundt og gjorde med mine venner, fordi vi kedede os i forstaden. Jeg gik ud af gymnasiet og der skete en hel masse, hvad skal livet nu bringe, hvad vil jeg, alt det som alle sikkert kan relatere til. Nogle mennesker faldt fra og nogle nye er kommet til. Røgen blev der stadig og jeg har faktisk røget hver aften, til tider også om dagen, lige siden. Jeg havde 4 måneder hvor jeg rejste rundt i Asien, hvor jeg var helt stoppet. Disse 4 måneder var fantastiske. Jeg kom tilbage til mig selv og kunne endelig mærke mit følelsesregister igen, jeg kunne mærke hvordan det var at være glad og grine ægte igen. Søvn var intet problem og jeg havde fået en hvis livsglæde tilbage, som måske var svundet lidt hen i alt den røg. Da jeg kom hjem prøvede jeg at holde skansen, men da jeg ikke gjorde mig specielle tanker om at stoppe som sådan, faldt jeg i igen. Og nu står jeg her og vil egentligt gerne adskille det fra mig, jeg vil ikke længere leve det dobbeltliv eller føle den “skam” som jeg nu engang føler, men jeg ved simpelthen ikke om jeg kan. Jeg har ikke brug for en behandling eller andet, jeg vil blot rigtig gerne have nogle råd og noget motivation der kan hjælpe mig af med denne forbandede vane, for jeg vil rigtig gerne have mit sande jeg tilbage. Ved ikke om der er nogle der kan relatere, men det er således jeg har det.

Først og fremmest, hvor er det dejligt at høre fra andre der står i samme situtation. Og dejligt med indlæg der ikke er flere år gamle!
jeg er en ung kvinde/pige i slutningen af mine 20 år. Og jeg har vel røget på daglig basis i godt og vel 5 år. Og røget for hyggens skyld i 3-4 år før det Daglige misbrug.

det startede egenligt med da jeg flyttede hjemmefra. Så gik det rigtig galt da jeg fik et job hvor jeg skulle møde kl. 3 om natten. Derfor måtte jeg ryge mig kampskæv hver eneste dag for at kunne stå så tidligt op.- og ja, så hjalp det nok ikke med de venner jeg havde dengang.

nu har jeg kæreste, bonusbarn hus Godt job og det hele. Men jeg savner at være “normal” hvis man kan sige det sådan. Og det har jeg gjort de sidste 2 år. Jeg har prøvet at stoppe on/off også. Men falder i igen. Jeg synes ærligt det er hammer kedeligt at stoppe….. jeg er begyndt det seneste år kun at ryge fra kl. 20-23:30. Også pga bonussøn. Og manden. Men hold op hvor går tiden langsom. Det er ikke engang fordi jeg plejer at have de vilde bivirkninger. Mest søvnen, kedsomheden, og min irritation.

Nogle gange er jeg faldet i efter en weekend, andre gange efter de 14 dage. Og faktisk er det pga den skide kedsomhed, og tomhed jeg konstant føler. Selvom jeg hele tiden laver en masse.

NÅ… det blev nok lidt ligegyldigt mit indlæg her, men det jeg egenligt vil skrive, er at jeg er stoppet på 4 dagen, igen. Men jeg keder mig…. og føler sku det hele er lidt gråt og nederen.

jeg håber at mange vil opdatere hvordan jeres stop har formeret sig med tiden. Altså hvordan det hele er blevet efter en del uger evt måneder. for ærligt føler jeg sku hele ens liv bliver hammer kedelift, uden den skide fjolletobak hvor man ligesom kan lade sig selv op efter en lang dag.
god aften til jer, og respekt for jer der har holdt jeres stop! sejt gået.

Interessant tråd, som jeg bare vil følge kort op på med min korte historie. Jeg er 37 og har røget lidt hver dag i ca 20 år, med to 1-2 års stop undervejs. Problemet for mig ved rygestop er primært at jeg får krampelignende smerter i først fødder, siden det meste af kroppen, hvis jeg ikke ryger. Sådan har det været i 15 år mindst, men at ryge gør det også værre. Det er måske RLS, for kaffe og smøger hjælper heller ikke, men er stoppet med begge og lever sundt – men det kan blive ulideligt hvis jeg ikke ryger. 5 sug er nok.. Ryger måske 10g om måneden men lidt hver dag. Vil bare gerne kunne stoppe helt, bl.a. fordi vi prøver at få børn på 3. år.

Andre som har den slags fysiske absinenser ved rygestop?
Svedeturene var mest den kan jeg røg rigtig meget, så vil folk undgå dem skal man måske bare trappe helt ned først.

Hej Alle!

Tusinde tak for at dele jeres historier, det har virkelig hjulpet og jeg synes det er utrolig fedt at det er et sted hvor folk er ærlige og man ikke skal “lade som om” man er en anden. Jeg er en pige på 19, og før det sidste år ville jeg ryge få gange om måneden med store mellemrum, så det var til at håndtere.

Men siden jeg flyttede til Holland for at studere, (for et år siden) kom jeg ind i en rygerkultur og vennekreds, jeg aldrig havde forestillet mig var muligt. En kultur hvor vi røg mellem klasser, efter skole, aften og om morgenen i weekender. Det var også en livsstil jeg elskede, men endte med at have enorme konsekvenser i form af min skole, og depression når jeg ikke var skæv. Igennem hele året tænkte jeg at jeg kunne klare det hele, men endte ud i jeg blev smidt hjem da det blev opdaget og kan kun muligvis komme tilbage til næste år.

Det er først nu efter mine forældre har fundet ud af det (bor hjemme pt), og jeg ikke har den samme kultur, at det er gået op for mig jeg skal stoppe. Jeg har været hjemme i en lille månedstid, hvor jeg dog stadig har røget nogle gange med venner og alene, men har nu i 4 dage været clean (ligesom mange her haha). Jeg kan virkelig mærket symptomerne og mine venner fortæller jeg virker trist og ude af mig selv. Jeg har har ingen appetit og kan ikke sove, samt en rodløshed og vrede og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Efter at have læst her er det dog gået mere op for mig at det ville være bedst at stoppe fuldstændig, for jeg ikke skal gå igennem det samme eller værre senere i livet. Nogle andre ting som jeg virkelig kan identificere mig med, er at skulle lyve og pynte på sandheden om hvor meget jeg har røget, da mine nærmeste i Danmark, ikke ved hvor omfattende det var og ville panikke hvis de fandt ud af det.

Mine tanker og spørgsmål går meget på om det ville være ansvarligt at tage tilbage til skolen i Holland til næste år, da jeg er bange for at “ryge” (lol) tilbage i den massive rygekultur der er, selvom jeg elsker stedet og folkene der. Igen tusinde tak for alle jer der har skrevet, det er dejligt man ikke er alene!

Jeg er 49 og har røget dagligt i næsten 25 år. Jeg har været varm fortaler for legalisering og for hash forbrug, måske egentlig mest for at undskylde mig selv i kampen mod min egen samvittighed og skyld følelse – jeg ved jo godt, at det forbrug, jeg havde var for stort og omkostningstungt. Så kom corona og Staden lukkede. Et par gange tog jeg til Christianshavn for at stå på volden, i ly af mørket og vente på en pusher, der solgte dårligt hash til overpris. Pludselig så jeg mig selv udefra og blev enormt træt af hvad jeg så. Og så var det nok. Hashen har jeg altid haft for mig selv, jeg har aldrig talt med veninder om mit misbrug, dybest set ved jeg godt, at det også har været den, der har afholdt mig fra at finde en kæreste, jeg havde nok i mit eget selskab. Jeg har ikke røget i 5 uger og tænker ikke, det kommer til at ændre sig. Jeg har været igennem hele møllen med nattesved og voldsomme drømme. Kedsomheden fylder indimellem, den prøver jeg at arbejde mig ud af og ved at aflede mig selv med ting og opgaver, jeg sætter pris på. Det er egentlig ikke svært at fastholde min motivation for ikke at genoptage misbruget – udover, jeg har flere penge, føler jeg mig langt mere til stede i mit liv….og så er jeg endelig begyndt at date igen. Aldrig mere vil jeg stå med den usle lortefølelse som jeg gjorde den aften på volden, hvor jeg tog beslutningen om at stoppe.

Motiverne læsning

Jeg er 20 år gammel og har røget i 3 år nonstop, 4-5 gram dagligt. Jeg har nu været stoppet 2 dage og ser frem til at stoppe helt. Dagene er blevet mere kedelige og ja..
Men har indset at det ikke er den rette vej, jeg startede med drikke den første dag, hvilket hjalp lidt med abstinenserne. Dag 2 er lidt hårdere, men nu vi se hvor langt det holder.
Opdateres….

Hej alle sammen. Super fedt at læse alle jeres indlæg om hvordan I gerne vil stoppe og ellers også er i gang. Jeg har røget hash dagligt i ca 7 år. Det startede da jeg var 18 og flyttede hjemmefra. Jeg boede i en lille provins by og flyttede til København og det var derfra det så ellers gik stærkt.

Før jeg begyndte at ryge var jeg mega social, udadvendt, fuld på, energisk og jeg kunne forstå folks følelser og havde masser af empati.

Det har jeg selvfølgelig også stadigvæk, det er slet ikke det, men jeg er blevet meget mere ligeglad med alting efter hashen er kommet ind. Ingenting giver rigtig mening hvis jeg ikke har røget og jeg føler hele tiden jeg stopper og begrænser mig selv ved at sige at jeg ikke kan lave noget hvis jeg ikke har røget.

Jeg er en aktiv gut. Jeg arbejder fuld tid, og jeg træner og prøver at socialisere mig, men jeg keder mig stadigvæk helt vildt hvis jeg ikke var røget.

Jeg håber jeg kan stoppe efter jeg har røget det sidste jeg nu har liggende, for vil gerne tilbage til den gamle mig som var et helt andet menneske.

Hey folkens.
Jeg har røget hash, næsten vær dag, i over 10 år.
Jeg har ville stoppe længe og har nu ENDLIG
kunne holde mit ryge stop i 3 måneder.
Men jeg syndes sku stadig det er mega svært til tider.
Jeg har altid godt kunne lide at ryge, og nyd det også meget.
Så det var som sådan ikke derfor jeg stoppet.
Jeg ville bare gerne ændre min liv stil og så havde jeg også
lovet mig selv at stoppe når jeg fik børn.
Det tog så lige 5 år at stoppe sådan rigtig. Som nu.
Fordi det er svært.. men jeg har det sku stadig svært.
Jeg har ingen abstinenser. Men lysten.!!
Fuck jeg har stadig lyst, en gang i mellem.
Hvorfor kan jeg ikke bare komme af med lysten
og tanken om en dejlig joint og chille lidt..
Hva fan gør i.? Man kan jo ikke bare hele tiden spille
Playstation, træne eller drikke bajer med venner hele
tiden.. hverdagen er jo også grå og kedelig en gang i mellem..
Der hvor men ellers havde elsket en joint, for hen.
Jeg ville virkelig sætte pris på nogle af jeres input..
På forhånd tak..

Jeg har røget on and off i ca. 7 år. Jeg har i de 7 år, haft tre længere perioder hvor jeg ikke har rørt hashen på hhv 7 måneder, 10 måneder og 1 års tid, og nu igen på 5 måneder, end til videre.

Den her hjemmeside og alle de mennesker som skriver herinde, har hjulpet mig meget igennem min afvænning hver gang. Tak til alle som bidrager med deres fortællinger og historier herinde.

Det er utroligt svært, sommetider føles det helt umuligt, fordi man på mystisk vis bare savner følelsen af, at blive fyldt med russen i hovedet. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Jeg mangler russen som med sin kraft skal rede mig fra tomheden og de våde mate timer. Selvom jeg nu efter 5 måneder kan se, at rusen blot plejede at tag mig ind i en overdrivelsesverden, som ingen steder findes.

Jeg har haft meget lyst til at ryge her i solskinsvejret, men jeg tillader det ikke. Selvom jeg kan mærke at det klør i fingrene og at mine lunger nærmest savler hver gang jeg er gået forbi en gruppe som har hygget sig med en fed i parken.

Alle abstinenserne er forlængst forsvundet, men lysten, der skal åbenbart mere til, måske et helt nyt liv. Hvem ved?

Når alt det så er sagt, vil jeg så gerne sige, at jeg trods lysten og længslen er glad. Jeg er faktisk rigtig glad.

Jeg har fundet mig et job på deltid som jeg godt kan lide. Derudover er jeg blevet indskrevet på den uddannelse som jeg tidligere var i gang med, men som jeg droppede ud af, hovedsageligt på grund af hashen og min manglende motivation. Jeg manglede et år af min kandidat. Nu er planen, at tag de sidste fag på min uddannelse og så skrive mit speciale.

Hold ud jer ude på den anden side, det kan godt betale sig. De første 4 uger er usmagelige, men det hele bliver meget bedre. I skal nok tæmme abstinenserne, bare I væbner jer med tålmodighed.

Find en hobby. Jeg er for eksempel blevet fritidsbotanikere. Og nej jeg dyrker ingen hamp.

Held og lykke til alle.

Jeg er en ung kvinde på 23 år – her kommer min historie, som skal fortælles for at forstå mit misbrug. Jeg er vokset op på Amager, og gået i folkeskole på Christianshavn. Min nysgerrighed for alt det farlige og forbudte styrede mine teenageår. Det hele skulle prøves af, og jeg levede meget uhensigtsmæssigt særligt fra jeg var 14 til 18 med druk, fest, hash, stoffer og masser af sex med ældre mænd, der ikke ville mig noget godt. Jeg kommer fra en god familie, som elsker mig, og altid er der for mig. Men jeg har været dygtig til at skjule min livsstil for dem. Da jeg flyttede hjemmefra som 18 årig i min egen andelsbolig, som min far havde hjulpet mig til, gik det først galt. Hashrygningen tog til, og jeg kunne ikke finde ud af, at få en hverdag til at hænge sammen. Efter et halvt år i lejligheden havde jeg udviklet en depression. En aften på Christiania tog jeg i min brandert med en mand hjem. Jeg var vandt til onenight stands, men ham her virkede mere interesseret i mig end de andre. Han blev ved med at tage kontakt til mig i ugerne efter. Jeg følte mig vel smigret, han var charmerende og gav mig den opmærksomhed jeg så desperat søgte. Et par måneder gik og han ville gerne være kærester med mig – naivt tog jeg mine få ejendele og flyttede ind hos ham. Jeg flygtede fra mit liv. Han var 35 og jeg var stadig 18. Forholdet tog hurtigt en grim drejning – han blev voldelig, psykotisk og kontrollerende. Mit liv var i denne periode forfærdeligt hårdt. I stedet for at tage afstand, håbede jeg, at han ville ændre sig (kliché), og mit hashforbrug tog til. Det dulmede mine følelser i en kaotisk hverdag. Jeg fuldførte en HF under forholdet. Min HF var min flugt fra hverdagen derhjemme. Et sted, hvor jeg kunne bevise, at jeg rent faktisk duede til noget. Jeg fik min hue på og dimitterede med et snit på 11. Når jeg var hjemme røg jeg mig skæv – for at kunne se mig selv i øjnene var det nødvendigt ikke at kunne mærke noget.

Efter 3 år i helvede med min eks, der fortalte mig, at jeg var en værdiløs junkie hver dag, så jeg ikke andre muligheder end at gå fra ham. Min familie og de få venner der var tilbage havde mistet respekten for mig. Jeg havde også mistet respekten for mig selv. Jeg havde forsøgt at forlade ham før, men jeg vendte tilbage hver gang. Denne gang lykkedes det. Hans manipulation og forsøg på at få mig tilbage mislykkedes – De år med ham ødelagte min tro på kærligheden, og det føltes som at blive revet op indefra at skulle kæmpe mod min irrationelle lyst til at være tæt på ham. Jeg flyttede tilbage i min lejlighed og var nu 21. Jeg totalrenoverede min lejlighed med økonomisk støtte fra min far (igen). Jeg holdt mig beskæftiget på den måde, og fik bygget nogle positive rammer op omkring mig selv. Men at skulle bearbejde de sidste 8 år og indse, hvad jeg havde budt mig selv var mere end jeg kunne rumme. Jeg røg hash i stedet, og fik et uinspirerende job i et supermarked. Jeg startede på uni sidste år, men jeg havde ikke valgt det rette, og jeg droppede ud. Den konstante bedøvelse af mine følelser gjorde, at jeg heller ikke kunne mærke hvad jeg ville med mit liv. Jeg mødte en fyr på arbejdet som egentlig var meget sød, men det var ikke helt oppe at ringe. Jeg har set ham on/off indtil for en måned siden, hvor jeg endelig afsluttede det. Jeg blev fyret fra mit ligegyldige job grundet uoverensstemmelser med min psyko chef (der danner sig et mønster). Og det gjorde mig en kæmpe tjeneste. Jeg skal starte på et nyt studie 1. September. Jeg er sikker på at valget er rigtigt denne gang. Jeg har trods alt gennemtænkt det. Vendt og drejet mine muligheder i et år. Da Corona ramte og jeg blev fyret resulterede al den tid mellem hænderne i, at jeg røg mig fra sans og samling. Jeg kunne mærke depressionen banke på, men nu kender jeg tegnede. Så jeg ringede til min far og tog hjem til ham i Nordsjælland, særligt for at distancere mig fra hashen. Der er nu gået små to uger. Jeg var på Christiania for et par dage siden, hvor jeg tog et par hiv på jointen. Men det er ok. Jeg tog ikke noget med hjem og jeg har egentlig ikke lyst til at være skæv. Jeg har lyst til at mærke mig selv. Mine følelser og mine grænser. Særligt så jeg ved, at jeg beskæftiger mig med det rigtige og ikke mindst de rigtige! Jeg har lyst til at være den bedste version af mig, og ikke en skygge. Jeg glæder mig til at starte på uni. Jeg er i gang med at tage kørekort, og jeg glæder mig til at komme ud og køre og føle mig totalt klar i hovedet. Jeg nyder kedsomheden. Jeg glæder mig til at finde kærligheden, for det var ikke kærlighed det jeg havde med min eks. Det ved jeg nu. Og jeg glæder mig til en dag, at få børn og være en rollemodel for de børn ❤️ jeg tror på, at mit hashmisbrug, som har eksisteret siden jeg var 14 er ved at se sin ende, og jeg håber at i alle der kæmper med at kvitte røgen kan komme frem til samme følelse.

Jeg røg første gang da jeg var 13, hvor nogle ældre børn røg mig og en kammerat skæv. Selvom det er lidt pinligt at fortælle så syntes jeg det var lidt sejt at ryge dengang.
Idag er jeg 25 år og har røget on and off i lange og korte perioder, jeg har aldrig rigtigt kunne lide at ryge, og ryger heller ikke smøger. Men jeg har røget pga fællesskabet, det sociale I starten, også til dels nu. Men jeg ryger også alene, jeg tror jeg startede pga det sociale, men nu gør jeg det af vane og når jeg keder mig.
Jeg har gået i terapi før 1 og stoppede også efterfølgende, men begyndte så måneder efter. Har nok i alt været stoppet over 7 gange i løbet af mit liv. Men det ender altid ud i jeg begynder igen på et tidspunkt, da jeg tit gør noget rigtigt meget. Når jeg først bliver bidt af noget kan jeg ikke få nok…
Jeg vil savner at mærke mig selv, og kunne være mig selv og ikke have lysten til at skulle ryge en joint før alting hele tiden, før gåtur med hunden, eller imens. Før mad. Etc…
Savner ikke at bruge penge på det lort hele tiden. Bruger Ca 4tusind om måneden…
Savner at have energi, overskud og lyst til at date
Jeg har røget Idag, og har stadig lidt tilbage. Men vil super gerne stoppe i efter det.
Men den har man jo hørt før…
Opdatering kommer

Jeg faldt over denne side, da jeg på min 2 dag som røgfri, sidder som mange andre kan jeg læse, og RØV KEDER MIG. Ungerne er lagt i seng og nu er det at virkeligheden rammer. Jeg aner ikke hva jeg skal lave.. Jeg syntes ALT i fjernsynet er kedeligt intet lige nu er noget jeg syntes er sjovt. Jeg prøver hele tiden at tænke på andet end at ryge, men jeg kan fandme ikke. Jeg ligger i sofaen og tårene triller ned af mine kinder. Hvorfor ved jeg egentlig ikke. For hvor tit har jeg ikke kedet mig??? Og det er da ikke noget at græde over. Jeg har røget i 10 år nu . Og den eneste grund til at jeg gerne vil stoppe er, at jeg ikke har råd til det længere jeg føler mig ikke som et dårligt menneske fordi at jeg ryger og har svært ved at se hvorfor jeg skal stoppe. Tit tænker jeg at jeg vil gøre min far osv stolte og være en bedre mor for mine børn. Men…. hvorfor gør jeg det ikke for min egen skyld? Jeg er jo ikke en dårlig mor. Og mine børn lider ingen nød… jeg ryger aldrig når de er der. Osv… Jeg er på ingen måde fan af det her pis. Kan man ikke, som en junkie få noget der gør at man ikke har det sådan her?? Evt piller eller andet ? Nogle som har nogle gode råd til det her kaos. Og må virkelig sige at hvis det skal være så umådeligt kedeligt uden røg , ja så er det sku været at motivere sig selv til at stoppe.

Jeg er en fyr der i dag er 31 år. Mit kendskab til hash havde aldrig eksisteret i min teenageårene.
Det hele startede, da jeg valgte at tage en Hf-studentereksamen. Det startede uskyldigt med en joint til en fest, og løbende til flere i andre sociale arrangementer, hvor der blev røget.
Inden jeg røg hash var jeg en meget livsglad person, udadvendt, smilene, social og altid glad. Havde meget krudt i røven. Kunne studerer samtidige med at arbejde mange timer om måneden ved siden af studiet.
I starten af misbruget var alt sjovt og hyggeligt i selskab med de andre når vi røg.
Jeg startede på Uni. Og fik en dejlig kæreste, på det tidspunkt var var mit forbrug af hash meget begrænset.
Vi gik fra hinanden efter nogle år, og fik en lille depression. Jeg begyndte med at ryge mere og mere for at glemme negative ting fra kæreste og omgivelser.
Mine depressioner og kom og gik i perioder. (Fik senere konstateret diagnosen Bipolar lidelse) Og jeg røg stadigvæk. Jeg holdte orlov flere gang fra studiet og endte til sidst med at droppe ud i pga. Sygdom og til fordel for hash. Hele min omgangskreds kunne se at, jeg har ændret mig, uden jeg selv kunne se det. Jeg benægtet min sygdom og at jeg røg hash.

Jeg kunne ryge mellem 1-5 g. Hash. I små og store joints.
(Kunne bruge ca.3000-3500 kr. På hash om måned)

Jeg har forsøgt at stoppe flere gange i små periode Max 3 måneder, og så er jeg begyndt med at ryge igen.
Nogle gange brugte jeg mit rygestop i lang periode til, at jeg kunne belønne mig selv med en joint, nu hvor jeg har kunne holde det så længe. Havde altid et ønske om at kunne styre mit forbrug til begrænset og kun ryge en enkelt i ny og næ. Men det kunne jeg aldrig styre. Jeg faldt altid i uden rigtig at mærke det, og så pludselig er man tilbage hvor man var.

Den 7. Januar 2020, blev jeg indlagt på psykiatrisk afdeling pga Mani/psykose.
Det var der det gik op for mig og besluttede mig for at stoppe. Jeg blev indlagt i 4 uger. Og ingen vidste at jeg røg hash, heller ikke lægerne. Alt med stoffer havde jeg altid syntes var tabu og for ikke at blive stemplet som (stofmisbruger).

Tilbage til rygestoppet og abstinenserne;
Jeg kan nikke og genkende alle ovenstående symptomer med svedeture om natten, søvnløshed, irritation, appetitløshed mm.
De får gange jeg stoppede varede det Max nogle uger og så var de væk. Men det føles som evighed når man sidder med det og tænker på det konstant.

Heldigvis da jeg var indlagt, har jeg ikke kunne mærke så mange symptomer som tidligere. Jeg havde meget svedeture de første 2 ugers tid og voldsomme drømme.
Jeg fik medicin så jeg kunne sove om natten, så jeg har ikke haft søvnproblemer.
Det der har hjulpet mig meget for ikke at kunne mærke så mange symptomer var, at jeg var indlagt og der skete hele tiden noget, så man var hele tiden optaget af andre ting end de symptomer man får når man sidder med det hele alene. Hver gang jeg fik hash træng, røg jeg smøger. Jeg har røget mange smøger for at dulme abstinenserne og pga. Kedsomhed.
Men alle de negative symptomer kan mindskes og helt forsvinde hvis man kan formue at fylde dine dage med en masse aftaler/projekter i starten af hash STOP. Prøv at dyrke sport/fitness, eller gå længe ture. Det har ihvertfald hjulpet meget på mig.
Jeg havde også købt hash urin test over nettet, for at følge med i nedtrapning og rensning af thc ud af kroppen. Psykisk har det givet mig positivt effekt, når jeg kunne se hash forsvinder gradvis fra urin/krop.
Jeg har også brugt en countdown/Timer app. Med Startsdato for rygestoppet, og det har også hjulpet med at holde øje med hvor lang tid jeg indtil videre har holdt den mm..

Idag har jeg ikke røget i 8 måneder, 2 uger og 3 dage. Og jeg er mega stolt af mig selv.
Jeg bor 500 meter fra Hash-Biks og har ikke været forbi siden. Hash lysten er der engang i mellem, men forsvinder også hurtigt igen. Man skal bare aldrig handle på det med det samme og så forsvinder lysten igen.

HVIS JEG KAN STOPPE OG HOLDE DEN SÅ LÆNGE, SÅ KAN DU OGSÅ!

Pøj-Pøj.

Faldt lige over denne tråd og vil gerne starte med at sige TAK til alle jer der deler jeres historier herinde – jeg har siddet og læst hver og en! Tænker nu, at jeg også vil dele min.

Jeg er en ung kvinde på 25år. Hashen har været en del af mit liv de sidste 7-8år. Det har altid kun været en aften ting for mig – til gengæld har den fyldt MEGET mere end hvad jeg selv gik og troede.

For at gøre en lang historie (forholdsvis) kort, så startede min afhængighed for alvor da jeg flyttede i egen lejlighed med min kæreste, som jeg stadig er sammen med den dag i dag. Vi gjorde det egentlig bare for hyggens skyld dengang.
Jeg gik på HHX og fik pludselig slem angst og depression…. så slem, at jeg blev nødt til at droppe ud.

Efter 2 år hjemme uden arbejde, fik jeg endelig mod på at starte uddannelse igen. Jeg færdiggjorde dengang en HGV og endte med at blive uddannet salgsassistent (alt sammen mens jeg stadig røg hash hver aften). På dette tidspunkt vidste ingen i min omgangskreds noget omkring hashen.

Hashen var nu bare blevet en fast del af hverdagen og ikke rigtig noget man tænkte mere over – lige bortset fra én ting, den konstante dårlige samvittighed. Dårlig samvittighed over, at jeg egentlig følte mig “for klog” til at ryge hash, da jeg inderst inde godt vidste at det var dumt, forkert og ulovligt, men jeg kunne/havde alligevel ikke lyst til at undvære det.

For ca. et halvt år siden begyndte der at gå nogle ting op for mig. Jeg var træt af, at hashen styrede mit liv. Jeg var træt af, at jeg tit tog hjem fra venner fordi jeg skulle ryge eller lige skubbede aftensmaden lidt fordi jeg skulle lave en joint. Det gik pludselig op for mig, at jeg faktisk stressede enormt meget over hashen hele tiden… Til trods for alt dette, så var jeg stadig ikke klar til at smide det. Der skete noget som gjorde, at min mor fandt ud af det og derefter valgte jeg at stoppe (nok mest for hendes skyld).

Det var den længste måned i mit liv. Jeg fungerede slet ikke, havde de svedeture som de fleste af jer beskriver og ikke mindst den ENORME følelse af kedsomhed. Følelserne sad helt uden på tøjet og jeg kunne slet ikke styre dem. Jeg havde følelsen af, at jeg ikke havde lyst til at være nogle steder og jeg følte mig generelt bare ikke tilpas.

Da jeg ikke selv var 100% motiveret for rygestoppet, så holdte det kun én måned og jeg begyndte igen – uden at informere nogle om at jeg var startet igen.

Til trods for, at jeg startede med at ryge igen, så gik der nogle ting op for mig i den måned jeg var stoppet. Jeg følte pludselig en masse ting…. en masse ting som jeg egentlig ikke havde lyst til at føle og som tydeligt var det som jeg i alle de år havde “røget” væk. Jeg havde enormt meget tankemylder og kunne slet ikke holde styr på alle de tanker jeg havde oppe i mit hoved.

Nå, men nu sidder jeg så her i skrivende stund og er på 18. dag uden hash. Denne gang fortalte jeg ALLE om min situation inkl. min chef. Jeg startede med, at gå til lægen og fortalte der om hele min situation. Jeg har fået nogle piller (Truxal) på 15mg, som jeg tager en af hver aften. De virker rigtig fint på trangen (for nu), dog følger der lidt bivirkninger med for mig, men dem kan jeg leve med. Jeg er derefter blevet tilknyttet et behandlings/misbrugscenter hvor jeg skal til samtale én gang om ugen og evt. sendes videre til psykiater mm.

Jeg VIL ud af den her afhængighed nu, men jeg var også nødt til at være realistisk og for mig virkede en kold tyrker ikke. Mit bedste råd er, få noget hjælp og fortæl det til så mange mennesker du kan, så du ikke går alene med det. Og vigtigst af alt – DIN motivation skal være der for ellers sker det aldrig.

Jeg har ikke børn, men har et brændende ønske om at få det og det er min motivation for at komme igennem det her.

Alle de følelser jeg beskrev tidligere, dem sidder jeg også med denne gang og ingen kommer udenom, at det er pisse hårdt arbejde at skulle stoppe med at ryge hash! Jeg er sygemeldt fra mit arbejde og får nu ro til at lære den “nye” mig at kende, som jeg faktisk ikke rigtig har kendt til de sidste 7-8år.

Det skal lige nævnes, at både mig og min kæreste røg og vi er begge stoppet nu og at min familie og venner bakker mig 110% op!

Den “korte” historie blev lidt længere end forventet, men jeg håber, at der sidder nogle derude der kan bruge den til noget!

Jeg tænker, at opdatere jer herinde efter nogle måneder.

Ps. findes der andre forum’s som dette? Synes at svarerne på indlæggene er rodet meget rundt herinde.

Mega fedt med denne tråd. Har læst hver og en af de historier her. Jeg startede som 17 årig, rimelig uskyldigt til at starte med indtil jeg efter et halvt år røg hver dag fra eftermiddag til aften. På det tidspunkt havde hele min skolegang været fyldt med nederlag. Jeg har autisme og har brugt det som flugt fra de problemer jeg nu havde. Hash har været min højre hånd når det har været allerværst. Det har også kostet mig venskaber og min yndlings hobby fodbold. Jeg har været på kontanthjælp fra 18 til 24 år, indtil jeg fik et job som pædagogmedhjælper. Det har reddet mit liv og for første gang følt mig noget værd. Jeg er idag 29 år og ryger stadig hash. Mit forbrug er idag sat ned fra hver eftermiddag og aften, til max 1-2joints om aftenen med 0.2 g hash de sidste 2 år. Jeg har haft enorm svært ved at tage det sidste skridt og en kold tyrker holde kun 4 dage. Jeg har derfor skåret ned til 1 joint hver 2 dag, og holdt den sådan i en måned velvidende om at jeg nok skulle ryge på et tidspunkt. Jeg sidder på 6 dagen i skrivende stund og ikke har røget. Min trang er ikke så stor som da jeg stoppede de 4 dage da jeg røg 1-2joints om dagen. Jeg har ikke fysiske abstinenser men psykiske abstinenser har jeg irritabilitet, nervøsitet, hjertebanken til tider og rastløshed. Søvnen kan klares med en øl og melatonin. Mit mål er en måned og håber virkelig som de siger at efter 14 dage falder abstinenserne. Forsvinder trangen efter en måned vil jeg være lykkelig og 100% klar til at stoppe. Har hver aften lyst til en joint, og er en kæmpe udfordring mentalt at vide at når mørket falder på så kommer trangen snigende. Jeg startede til fodbold igen for 1 år siden, og var flyvende til fodbold træning sidst og mine holdkammerater var sådan wow hvad er der sket med dig?! Jeg vil ikke længere være en slave af hashen men få kontrollen tilbage over mit liv. Opdatering kommer når jeg når målet på 1 måned. Hold ud folkens!

Denne her tråd er guld værd her midt i rygestoppets værste fase (4. Dagen), hvor jeg desperat leder nettet tyndt, for at opretholde min motivation til at holde ud. Jeg har villet stoppe i lang tid, men har altid fundet “gode grunde” til at blive ved.. (overraskende, ikk…) Og som mange af jer andre, så har corona virkelig også fået sat nogle ting i perspektiv for mig. Hvorfor bruger jeg 3000,- om måneden på, ikke at kunne mærke mig selv i de timer om aftenen hvor der faktisk er tid og rum til, at jeg kan mærke mig selv. Hvad der egentlig giver mig energi. For ja, den del er jeg ikke helt nået til endnu, men jeg vil invitere jer til at prøve og fundere lidt over det når kedsomheden banker på om aftenen. For selvfølgelig keder vi os, når vi ikke kender til andet end at erstatte den følelse med at dulme den. Jeg erstatter ikke en følelse ved at ryge, men gør den bare passiv. Men jeg er nysgerrig og klar (og angst, bange, kvalm) på, at opdage hvad der kan blive min nye “hobby”. Overvejer en prøvetime i en klatrehal tæt på hvor jeg bor og jeg er endda mega højdeskræk. Jeg er begyndt at læse om svampe (mest bare om dem vi spiser til middag) og for at få et mål med lange trættende gåture i skove og så skal jeg ned og forkæle mig med noget lækkert te i dag. Så føler jeg, at jeg tager et ansvar for, hvad der vil give mig en lille følelse af noget andet end kedsomhed i aften. Og de tre ovenstående ting er ikke normalt en del af min hverdag. Det er små tankespor hvor jeg giver mig plads til, at opdage noget andet end kedsomheden og alt det andet der følger med et rygestop. I er alle mega seje, at I deler og håber på flere updates. Jeg vil også opdatere om noget tid, når der er kommet nye indsigter og forhåbentlig en personlig sejr ved at nå over den første svære tid.

Har røget hash i 30 år med pauser og savner Christiania og Woodstock, Det er altid grønnere på den anden side, glæder mig til en joint og hygge på Christiania

Hej Alle. Jeg er kvinde på 42 år. Jeg har røget i over 20 år af mit liv. Den sidste måned har rent ud sagt været et helved. Jeg har røget 2 gange, men samvittigheden har taget over og angsten begge gange. Jeg har erfaret at der er ingen nemme løsninger her. Jeg skal igennem det. Jeg har ikke noget fast arbejde, eller børn. Jeg brød et forhold for 2-3 måneder siden. Vi havde et misbrug sammen og jeg vidste i lang tid at jeg ikke kunne udvikle mig personligt med ham. Så indimellem kan det være svært at finde motivation. Så mit rygestop er min personlige kamp. Men jeg er træt… jeg kan se klart hvorfor jeg har røget så meget og langt låg på nogle ting i min barndom, usunde og dårlige forhold og min angst. Så føler det er dobbelt op på nedtur. Jeg har aldrig stået så stille i mit liv. Hver dag er kamp. Men jeg har taget denne beslutning at gå hele vejen. Selvom det sindssygt svært. Jeg har læst alle de kommentarer herinde og det føles rart og trygt man ikke er alene. Det er jo ikke alle mennesker der kan forstå det man går igennem, det kan man hellere ikke altid selv. Jeg glæder mig til den dag jeg kommer på den anden side,

Tilbage fra mine teenageår, havde jeg prøvet at rygen en joint i ny og næ, men altid med flere måneders eller års mellemrum! Omkring 24 års alderen begyndte jeg dog gradvist at ryge oftere og oftere og omkring 25års alderen var forbruget oppe på 4-5 gange om ugen. Dette har varet ved ligesiden og selvom om at jeg aldrig har haft et dagligt forbrug (selvom der sagtens kunne være perioder på 10-14 dage i træk med røg) røg jeg alligevel som sagt 4-5 gange om ugen i snit. Og når jeg holdte en dag eller to’s pause, gik man hele dagen og ventede på morgendagen efter skole at tænde op for én. Hvis man holdte sig fra at ryge i hverdage, gik man hele ugen og ventede på det blev weekend. Og når man så havde holdt i 5 dage, kom der tit en periode lige efter på 10 dage med røg.

Jeg elsker hash, i den forstand at det er et afslappende middel, der giver en ro, og får en til at tænke i anderledes baner. Problemet er at det overtager ens hverdag. Alt man går og venter på er at fyre op for én.

I dag er jeg 31, og har ik røget i 3 måneder. Jeg har aldrig fået abstinenser i form af svedeture og søvnløshed, nok fordi jeg aldrig har røget HVER dag, selvom at jeg nok i snit har røget 5g om ugen.

Jeg fil dog abstinenser i form af rastløshed, kedsomhed, især kedsomhed, og følelsen af at være “dummere”, når jeg ikke var skæv. De fleste af disse abstinenser er dog aftaget den dag i dag (3 måneder inde), men kedsomheden kan ofte godt være et problem.. Der fandtes jo ikke kedsomhed da man røg, men den skal man forholde sig til nu. Jeg kvittede samtidig også smøgerne, hvilket måske også har gjort det hårde, men måske er det bedre i det lange løb.

Jeg ved ikke om jeg begynder igen en dag, min drøm er at kunne ryge engang i mellem, måske 1-2 gange om måneden, men ved ikke om det er ønsketænkning og at det meget hurtigt vil eskalere tilbage til gamle vaner..

Nu må vi se. Har aldrig følt at hash er et middel på samme fod som hårde stoffer som kokain og heroin. Selv alkohol synes jeg er er mere skadeligt. Problemet er bare, at kunne styre det. Og som nærmest alt andet i livet, handler det om kontrol. ALT kan misbruges og overtage ens tilværelse, blive en hæmsko og begrænse én.

Fedt med denne tråd, som blev startet tilbage i 2014 og den dag stadig er aktiv. Lad os holde den kørende mange år frem!

Jeg stopper i dag!

Jeg gider ikke mere. Jeg dyrker selv – så min adgang er meget nem og jeg ‘hygger’ mig med hele processen omkring dyrkningen som resulterer i en helveds masse skunk, som jeg benytter mig af ca. en joint hver anden dag. Har helt uden problemer stopper fx 9 Mdr. I forbindelse med graviditet.

Genoptager altid aktiviteten.

Min motivation for at stoppe er mest pga. jeg er bange for at få lungekræft eller lign.

Stoppede med cigaretter for ca. et år siden.

Er virkelig træt af at gå rundt i en tåge.

Jeg har en lang videregående uddannelse, er mor, gift og har haft et skjult misbrug i 15 år efterhånden.

Min mand ved godt jeg ryger nogle gange – dog ikke omfanget. Han synes ligefrem jeg bliver et bedre menneske.

Er ikke diagnostiseret, men jeg ville ikke blive overrasket, hvis jeg havde en underliggende psykisk sygdom i hvert fald.

Har enorme vredesproblemer, som bliver dulmet af hashen.

Er verdens kæreligste mor og har altid overskud til mit barn.

Har fået i terapi før i ca. 5 år – jeg er meget refleksiv og vælger aktivt og bevidst at ryge hash.

Jeg er træt af at jeg ikke kan styre min vrede og mine lunger må lide under det her misbrug efterhånden.

Min mand og jeg er midt i trediverne. Vi har været sammen i 11 år og har en søn på 5 år. Vi er begge helt almindelig mennesker med gode jobs. Min mand dyrker rigtig meget motion. For 4 år siden fandt jeg ud af at min mand røg hash. At han havde gjort det siden han var 15. Men det har været med flere korte og lange pauser undervejs. Han har skjult det godt. Det har ikke været et dagligt forbrug, men mest i weekenden.
Jeg har ingen tolerance overfor hash. Det kom som et kæmpe chok og min mand var så ked af det og lovede at stoppe. Han kom på afvænning og det var virkelig hårdt. Den ene dag var han ked af at han havde røget og den næste dag skældte han mig ud, fordi han synes det var noget pjat at jeg ikke kunne leve med det. Det var jo det samme som at drikke et par øl. Vi er aldrig blevet enige i det. Det kan godt være det kan sammenlignes med et par øl. Men når man kører hjem fra sin kammerat når man har røget, er det forket. Ikke mindst fordi man har et barn man har ansvar for. Desuden kan han risikere at miste sit job. Der er nul tolerance for hash og det tester folk indimellem. Hvis han mister sit job hvor står vi så. Derudover lyver han om det. Efter sin afvænning begyndte han at ryge igen og jeg lavede den fejl at lave regler for det. Kunne jeg ikke få ham til at stoppe, skulle jeg i det mindste kunne kontrollere skaden. Han måtte ikke ryge når jeg ikke var hjemme. For så bar han selv med vores søn. Den lille ting kunne han heller ikke overholde.
Men igen, han er så velfungerende og dyrker motion og i det daglige kan man ikke mærke det.
Men jeg tænker så meget på hvordan det måske kan skade ham på sigt. Jeg er kommet så vidt til at have fået psykiske skavanker ved at have en mand der ryger hash. Jeg er nødt til at forlade min mand som jeg elsker så meget, for ellers mister min søn på sigt sin mor. Min mand er gået med til at holde en pause og har været stoppet i 15 dage. Han har klaret det så godt og nu begynder han ligeså stille at ryge ned i et sort hul. Jeg har svært at se at jeg kan få ham til at stoppe helt, for at redde os. Også fordi han ryger med sine venner, så dem kan han ikke se når han er igang med at holde op.

Jeg har nu siddet og læst denne tråd igennem, fra start til slut, da jeg selv går med tankerne om at stoppe med at ryge. Fedt at se, så mange opløftende historier, og mennesker der har kæmpet for at nå dertil.
Jeg prøvede hash første gang da jeg var 15-16, men det var enkelte hvæs og det sagde mig aldrig noget. Men da jeg mødte min daværende kæreste i 2017, tog tingene en anden drejning. Jeg havde prøvet at ryge joints, sammen med hans venner til hyggedruk, men havde altid fået det enormt dårligt. Efter at have været sammen i et halvt år, flyttede vi sammen, og en aften hvor jeg havde en ven på besøg, og vi alle røg en enkelt joint sammen, ændrede mit liv sig. Siden den dag, begyndte vi at ryge fast. I starten var det bare en enkelt et-smøgs, som jeg kunne være skæv af i flere timer. Men tiden går, forbrug og afhængighed stiger, og til sidst kunne vi nemt få 3-4 joints røget, på en aften, efter skole/arbejde. I starten havde det ingen konsekvenser; i lang tid faktisk. Jeg arbejdede meget, ved siden af at jeg gik på gymnasiet, men hverken min arbejdsindsats eller karakterer ændrede sig med mit forbrug. Derfor så jeg heller intet problem i det. Ikke mange vidste om hvad hashen fyldte i mit liv, udover nogle få venner, men det gik jeg ikke op i. Mit daværende forhold var præget af manipulation, psykisk vold og ulykkelighed, men når vi røg sammen, var det der han var sødest ved mig, og vi havde der bedst. Derfor var jeg aldrig i tvivl, når han spurgte om jeg havde lyst til at ryge. vi snakkede om at stoppe mange gange, og en 12 dages tur til Asien, gjorde det nemmere, end hvis man bare sad derhjemme. Dog startede jeg igen, da jeg kom hjem, og faldt hurtigt tilbage i de gamle vaner.

Efter at have været ulykkelig i mit daværende forhold i næsten 2 år, gik jeg endelig fra ham. Men jeg stoppede ikke med at ryge, jeg røg med forskellige veninder i hverdagene, om aften, og festede en del/datede, og røg derfor også lidt inden fest, og når jeg kom hjem igen. Kort tid efter mødte jeg min nuværende kæreste, som heldigvis behandler mig meget bedre, og som jeg har fået en dejlig og stabil tilværelse med. Men hashen er der stadig. Han har nemlig røget i mange år, og da jeg mødte ham, levede jeg det vilde liv, så jeg så ingen grund til at stoppe. Det er nu et år siden. vi har prøvet at stoppe flere gange; 1 gang, efter en rejse, hvor det igen var meget vellykket, og jeg holdte den faktisk, frem til ca en uge efter min hjemkomst. Jeg havde ikke lyst til at ryge; jeg var gladere, mere afbalanceret og med mere overskud. Min kæreste havde også holdt den. Men der gik ikke længe, og så skulle jeg lige ryge med min kusine en aften, fordi jeg var i så dårligt humør, og havde tankemylder. Og så faldt vi begge i igen.

Corona gjorde det heller ikke nemmere. Vi gik begge i online skole, vores arbejde var under nedlukning, og vi kunne ikke lave andet end at lægge derhjemme, så derfor gik tiden med at ryge. Jeg har altid forsvaret mit forbrug/misbrug, med det faktum at jeg stadig er klog, træner, arbejder, er meget social og ikke lader det stå i vejen for noget. Problemet er bare, at det ikke helt er sandheden. Selvom jeg stadig lever normalt, og passer mine ting, ved jeg inderst inde at jeg ville kunne give 100% mere, hvis jeg var mit normale jeg. Jeg kan mærke på mig selv at jeg som menneske, har fået en “dæmper” på min personlighed og væremåde; og selvom det er rart, når man lider af overtænkning og angst, så savner jeg at være “normal”.

Jeg håber at min indlæg kan presse mig længere hen imod mit endelige rygestop, for hvis jeg først stopper, vil jeg aldrig starte igen, heller ikke bare et par hvæs engang i mellem, for jeg ved det ender med et tilbagefald. Men tanken om at stoppe helt er skræmmende, for som et meget seriøst og pligtopfyldende menneske, hvis forældre altid har sat enormt høje standarder og forventninger til mig, fungerer det som en lille “escape” for mig, hvor jeg kan lade op og slappe af. Tanken om at undvære det er ikke sjov.

De bedste hilsner og tanker til alle. Hvor har i været seje, håber jeg kan leve op til det!

19 jan. 21

Hej, jeg har læst de fleste af de indlæg der er herinde og selvom I er fremmede for mig føles I også som noget jeg har manglet. Tak for jeres ord og for jeres selskab.

Jeg er en dreng på 21 år og jeg har røget forholdsvist regelmæssigt el. dagligt siden min far flyttede ud og en ven flyttede ind i lejligheden. I ved hvordan det går. Jeg har fået meget ud af rygningen og jeg har tænkt mange tanker siden jeg droppede ud af gymnasiet i 3. G for lidt over et år siden. Jeg har både røget weed for sjov, rekreationelt ift. musikproduktion el. andet, for at komme ind i et godt mindset (mindske tankemylder) og for at mindske mine brystmerter/spændinger og åndenød. Det lader dog til at jeg efterhånden er blevet afhængig af det og også at det har en negativ effekt. Det lader til at give mig et usundt sind og bedøve mig uhensigtsmæssigt. Jeg mangler energi og har ondt i hovedet og jeg er træt af at jeg forbinder hverdagsting som at gå en tur, spise og sove med jointrygning. Der er gået rent pavlov i den. Jeg skriver herind både for at dele mine erfaringer men også for at finde ro i krop og sind. I dag har jeg bestemt mig for at holde en røgfri dag. Jeg har et ønske om at få det ud af systemet og begynde at føre drømmedagbog når jeg begynder at drømme igen, men jeg kan allerede mærke at jeg føler mig rastløs og at tiden går langsomt.

20 jan. 21

Nu er jeg vågnet af mig selv lidt inden 10 og jeg har haft min første helt røgfri dag i lang tid, nu går jeg den anden i møde. Jeg glemte at genkalde min drøm inden jeg stod op, så det gør jeg bare i morgen i stedet. Jeg vil beskæftige mig med nogle gode ting, som at læse, gå ture og danse/strække ud. Tror også jeg vil starte på at snitte et lille skaktårn ud af et stykke træ og måske en kam til min kæreste, fordi hun kan godt lide at vide hvor hun har sit hår hahah.

Jeg sørger for at drikke en masse dejligt vand og spise frisk frugt og grønt. Nu hvor jeg tager weed ud af ligningen tror jeg at jeg får et godt boost energimæssigt, men jeg kan også mærke at mine tanker i går, da jeg skulle sove, var mere ustyrlige end sædvanligt men hver gang jeg kom til at forfølge en tanke noterede jeg det bare og bragte fokus tilbage på mit åndedræt og underlaget og min træthed – det virkede.

Jeg er glad for at I har kickstartet min afvænningsproces. Jeg har lært lidt om afhængigheder og jeg forestiller mig at alle os mennesker har nogle behov. Det er vigtigt at vi lytter på de behov så vi kan give kroppen det den har brug for. Det handler om gode og dårlige vaner. Den sidste lille uge har jeg prøvet at blive mere bevidst om hvordan jeg har det før, under og efter jeg har røget og også overvejet: hvad er det jeg tror det her kan give mig. Samme tilgang har jeg også haft til mobil, computer, mad, osv. alle forbrug. Der er i virkeligheden mange inkl. mig selv der har en masse usynlige eller mere accepterede misbrug, såsom kaffe og sociale medier.

Det hæmmer koncentrationsevnen og i en konstant søgen på lykke opnår vi kun en midlertidig syntetisk variant som er langtfra den stabile glædesfølelse i livet.

Jeg vil opfordre jer alle til at blive mere bevidste omkring jeres handlinger og tanker og at skrive ned, så i får noget ophobet viden. Det har gjort meget godt for mig og jeg tror på at vi alle kan finde hvert vores element i livet og det ved man kun selv hvad er, hvis man ikke kan mærke det så kan det måske hjælpe at prøve nogle nye ting og rykke nogle grænser. Det er muligvis i sandhed det der vil tilfredsstille os, det kan være alt fra at udvikle bæredygtige løsninger, lave mad til folk, danse eller bygge rumraketter. Jeg vil igennem mit liv forsøge på ikke at dø og samtidig at udvikle mig, nyde og skabe.

30 jan. 21

Jeg har ikke røget weed siden sidst jeg skrev undtaget én gang hvor jeg en aften kedede mig og havde lyst til at deltage i et kæmpe rave og danse mega meget eller noget andet vildt. Noget forløsende. Jeg tænkte meget over det og jeg valgte at prøve at træde ud af min negative tankegang omkring det og bare værdsætte at jeg ikke havde røget i 4 dage og at det er bedre at gå 4 skridt frem og et tilbage end bare at stå stille i den her sammenhæng og så samtidig også nyde det hvis jeg nu røg. Jeg endte med at tage hjem til nogle venner og vi var nogle stykker der drak og røg og det var en smule festagtigt hvilket jeg virkelig havde savnet. Dagen efter havde jeg lidt tømmermænd og havde bare lyst til at have en clean og stille dag. Siden har jeg ikke røget og jeg har faktisk heller ikke givet det så meget tanke. Jeg har meget bedre overblik over hvad jeg vil i hverdagen. Jeg læser meget og bruger mere tid på familie og venner. Jeg er ekstremt glad for at jeg har vendt mit liv om på den måde her. d. 1 feb. starter jeg på hf online for at få udeboende SU og benytte mig af alt den gratis uddannelse jeg kan få. Jeg har nogle ret klare mål i livet som jeg kan mærke i maven jeg skal og det er en bred vifte af ting, så jeg forsøger derfor på ikke at indskrænke mig (fik nemlig lige en mindre nedsmeltning, da jeg skulle vælge fag, fordi det jo kan føles som om det er altafgørende for ens fremtid, men nu har jeg det super godt med det) Jeg har en fin pizza i ovnen og et lille glas vin ved siden af mig.

-Livet er skønt.

ps. jeg er begyndt at drømme igen og det er mega fedt (jo egentlig meget af tilværelsen jeg har misset ud på i lang tid), men der er stadig brug for træning før jeg kan huske dem ordentligt.

I øvrigt er det fedt at slutte af med et koldt skyl i badet hver morgen, det fungerer bedre end kaffe og er meget sundt for kroppen. (Jeg plejer at starte det ved min umiddelbart foretrukne temp og så langsomt skrue ned for varmen)

pps. håber ikke jeg fik rygestoppet til at lyde alt for nemt fordi det kræver selvfølgelig noget selvbeherskelse og jeg har ved at skrive det her i aften faktisk fået lidt lyst til at ryge, så tror måske jeg går ned og køber en bøtte snus i stedet. Når weeden først er helt ude af systemet og jeg er sikker på at have kontrol over det tænker jeg godt at jeg kan finde på at ryge en gang imellem når jeg får lyst, men med måde. (opdaterer hvis det bliver aktuelt)

btw hvis I vil leve så godt og så lang tid som muligt så læs Lifespan af David Sinclair, det vil jeg gøre.

Beklager det røg lidt off topic – Jeg ønsker jer alt godt <3

peace d;-P

Hej alle – super fedt forum.

jeg er en kvinde på 49, som har røget regelmæssigt siden jeg var i 16 års alderen. Jeg har forsøgt at stoppe helt mange gange, men er aldrig lykkes med det. Min længste “pause” var på 5 år og dér erstattede jeg mit hashmisbrug med alkohol og kokain i stedet Sideløbende med misbruget udviklede jeg langsomt en mild grad af tvangstanker, som kombineret med en stærk livsangst, fik min læge til at udskrive benzodiazepiner til mig. Resultatet blev et blandingsmisbrug af benzoer og hash.
Jeg bestrider et fleksjob 25 timer om ugen – jeg er fleksjobber på grund af en dårlig ryg, men har i virkeligheden heller ikke Overskud til at arbejde mere, fordi jeg altid er småskidt eller meget træt.
I dag kl. 15 røg jeg så min – hvad jeg håber og tror på – bliver den sidste joint i mange mange år, for jeg kan ikke holde til det her mere. Jeg lever et rædselsfuldt og ensomt dobbeltliv uden at have hjemme nogle steder. Ingen mand og ingen børn, fordi jeg altid har sat mit eget behov for at være påvirket foran alt andet. Jeg er blevet for gammel og for klog til at bruge alle mine penge og al min livsenergi på at bruge, skaffe – bruge, skaffe – bruge, skaffe. Det er flovt, at jeg ingenting andet vil. Fuck hvor jeg håber jeg holder denne her gang.
Jeg ser frem til at lade mig inspirere af jer andre på vores individuelle rejser.

Ja så ramte jeg 6. dagen uden hash. Angst, dårlig mave, sveden, søvnløshed osv. er slemt, men jeg bider tænderne sammen. Jeg føler heldigvis ingen trang til at skaffe. Alene tanken om påny at skulle gennemgå afgiftningen skræmmer livet af mig. Græder som en pisket et par gange om dagen, men det er sundt og forløsende at “smelte isbjergene”, kan jeg mærke.
Vender tilbage med mere nyt. Håber I andre holder ud

Ja – så rammer jeg to måneder uden én eneste joint om 6 dage. Jeg får det bedre og bedre og bedre. Jeg har masser af lort og følgevirkninger at slås med, men selv den værste dag som røgfri er tusind gange mere fri og farverig end den bedste dag med røg. Hold ud derude – I kan godt <3

Jeg har nu læst hele tråden igennem, og jeg har blot ét ord at dele med jer alle. TAK!

Jeg sidder lige nu på 3. dagen og føler mig kvalt i kedsomhed, svedture, dårlig appetit og andre ting, jeg næsten ikke kan overskue. Jeg har de sidste 3 dage forsøgt at kvæle min følelse af min elendige tilværelse med en stærk specialøl hver aften i håbet om at kunne falde i søvn, hvilket er lykkedes mig.

Jeg er 29 år, har kæreste, hus, en søn på 2 år samt en lederstilling på en større dansk virksomhed. Jeg lever et dobbeltliv, hvor kun jeg selv om 2 af mine kammerater, som også ryger, kender til mit misbrug, som har været aktuelt de sidste 7-8 år.

Jeg er træt af det, og har siden mandag prøvet at finde på undskyldninger for at ryge en weekendjoint, når det igen er fredag. I har lige hjulpet mig på vej til at droppe tanken om weekendjointen. JEG SKAL FUCKING HOLDE UD!

Tak for jer, tak for tråden og alle jeres indlæg!

Jeg er en kvinde på 46 år.
Sidder her i sofaen, er gået ind i min 5. Uge uden pot eller tjald. Jeg har røget hver dag de sidste 30 år og har efter egen mening fungeret Ok, gennemført uddannelse, fået børn, altid været i arbejde.
Havde gennem lang tænkt på at stoppe og for 5 uger siden indtraf miraklet, jeg blev træt af frygten for at miste kørekortet, arbejdet osv. og endnu mere træt af kvaliteten på hashen var så elendig, så røg det sidste af mit mini stash og har ikke røget siden, jo smøger … alt for mange men ikke hash eller pot.
Efter 2 uger uden røg, begyndte jeg at kunne huske mine drømme igen, har været ramt af kedsomheden den første uge men den er forsvundet igen, tak for det, for det har været det værste ved rygestoppet.
Har læst denne tråd igennem flere gange og tak for jeres ærlighed, det har hjulpet mig med en bedre selvforståelse, det eneste sted jeg har kunne finde noget som har kunne “hjælpe” mig.
Jeg tager en dag af gangen men tror jeg er helt færdig med det grønne, da jeg ikke savner osteklokken men smagen af god maroc savner jeg, dog ikke at blive skæv/normal.
Mit bedste råd må være, du kan stoppe når du selv når til det punkt, at du har lyst til at stoppe, jeg ønsker jer alle det bedste.
Med ønsket om alt det bedste til jer alle,
Bh. Mig

i Januar 2020 satte jeg mig ned og granskede nettet for hjælp til et rygestop.
Jeg var blevet 33 år.
Den røg som i slut teenage år og op i 20’erne gav anledning til fest, hyggeligt samvær og de bedste grinere man kunne forstille sig. Var blevet skiftet ud med angst, paranoia og isolation.

Listen over negative konsekvenser ved mit daglige forbrug, føltes uendelig.
og listen over de positive ting ved røgen, var blevet mere og mere udtværet.

Jeg har klaret mig godt i uddannelse og altid passet mit job.
Men til sidst var det eneste jeg brændte for, at komme hjem foran pc’en og fyre en fed. Glemme alt omkring mig og give mig 100% hen i mine spil.

Der skulle altså ske noget med mit liv!

D. 19/01/20 røg jeg min sidste joint og har ikke røget siden.

Det var en hård tur.
I mit tilfælde var det særligt de første 3 mdr. deprimerende og kedsommelige.
Man går nærmest rundt med en form for hjertesorger. Livet var bare ikke det samme uden Mary Jane.
Film var ikke ligeså spændende og jeg havde ikke samme indlevelse i mine spil.
Men stille og roligt tænker man mindre og mindre på røgen.
Og efter et halvt år, tænkte jeg på så meget andet end at ryge weed.

Et godt tip: Jeg brugte typisk 6-800 kr i ugen på røg. (kæreste og venner røg også med)
Derfor lagde jeg 800 kr. til side, hver uge det næste halve år. Det var vigtigt for mig at have en gullerod at jage.
Allerede efter 3 mdr. lå der 9600 kr. i opsparing.
Skræmmende at man i årevis, gladeligt har røget alle de penge op.
Hvis vi ikke havde haft corona tilstande, ville kæresten og jeg have taget på ferie. men det blev istedet til en TV opgradering, som i den grad gjorde det mere spændende at se film igen.

Nu efter 1½ år, kan jeg stadig føle mig draget af tanken om en joint i ny og næ. Jeg tror aldrig man vil glemme sin første store kærlighed. Men jeg er ikke styret af et misbrug længere.

Jeg vil derfor også takke for de inspirerende historier jeg har læst herinde. Det var absolut med til af give mig motivation for at blive ved med at holde mig fra røgen. TAK!

-Bertil

Sikke en brugbar tråd, og sikke mange stærke sjæle herinde!
Jeg vil vildt gerne have gode råd, da min mand er på 1. Rygestops dag. Han stopper pga mig, ikke fordi han selv vil.
Jeg er cool med at han ryger ind imellem, med venner osv, men det der hver dag hele tiden er jeg done med.
Jeg vil super gerne støtte ham, og jeg tænker at jo flere ting vi kan lave ude (gå ture, opleve osv) jo bedre, for at distrahere ham.
Men jeg ved også at han bliver irritabel uden sit røg.
Har I nogle gode råd?

Så nærmer jeg mig snart 7 måneder uden røg. Det går rigtigt godt. Jeg vågner mere og mere op. Griber mit liv. Synes tiden flyver afsted. Kan faktisk ikke rigtigt forstå, hvordan jeg kunne bruge al den tid på bare at skaffe og bruge og skaffe og bruge. Hvor er det fedt at kunne være til. Går til NA møde en gang ugentligt. Det gør mig godt. Hold ud. I kan godt.

Læser meget på nettet, selv om der efter min mening, slet ikke er nok om dette emne, og alt for meget om hvor fedt hash er.

Min historie:
Er en kvinde 45 år der har røget hash dagligt (med meget få undtagelser) siden jeg har været 17.
Har ønsket at stoppe flere gange, Men har nok ikke haft viljen.
NU skal det så være, og jeg har ikke røget i 12 dage!
Første nat var hård. Svedte som et svin og sov virkelig dårligt. Drømte også en del, hvilket jeg ikke kan huske hvornår sidst skete.
De efterfølgende nætter har jeg sovet godt, og drømt så godt som hver nat, hvilket er et kæmpe plus.
Jeg keder mig. Hvad skal man fortage sig. Det jeg nød at gøre da jeg var skæv, såsom at se serier, spille på telefonen og andre stenede ting, giver mig slet ikke det samme i dag – det keder mig.
Jeg kan mærke at min lunte er kortere, jeg bliver hurtigere irriteret, men det er allerede ved at blive bedre.
Jeg går lange ture hver dag, det har jeg aldrig gidet før. Men udover det synes jeg sgu ikke jeg har fået meget energi efter at være stoppet. Nogen der har erfaring med hvornår den kommer? For det håber jeg da den gør!
Men alt i alt er jeg meget glad for at være stoppet. Jeg har indset at hash intet godt gør for mig, og aldrig har gjort. Jeg kan ikke forestille mig at jeg kommer til at hoppe på den igen.
Jeg har heldigvis et godt job jeg er rigtig glad for. Det hjælper at komme afsted hver morgen, så dagene ikke er så lange.

Bare lidt fra mig… Prøver at komme med opdatering om en uge eller to, lige så meget for min egen skyld, men måske andre er interesseret… Ha’ det godt derude.

Knus herfra 🙂

Det så fedt, at høre om alle de mennesker, som motiveres og som finder hjælp i denne tråd. Hvorfor det også er vigtigt, at holde gang i tråden, idet der ikke findes andre steder som dette på internettet.

Jeg havde det på præcis samme måde, den gang jeg tog beslutningen om at kvitte hashen. Og fra tid til anden er det dejligt, at følge med og se hvad der sker på disse breddegrader.

Det er et stykke tid siden, at jeg har været herinde. Jeg har simpelhen haft så meget andet at se til. Men hold nu kæft, hvor jeg bliver glad, når jeg læser, at det er lykkes for endnu flere at komme ud af deres misbrug.

Jeg ved nemlig godt, hvor svært det kan være! Hvor utrolig lidt der skal til, før man har ringet til sin pusher, fået leveret en klump, nulret, ristet og mixet, og så fyret op for dyret. For der efter at beklage sig og skamme sig over sin egen svaghed, fordi man lod sig overtale igen, igen, igen og igen.

I virkeligheden skal man bare lige over de første måneder, for så visker de nye dage, de gamle dage ud. Måske ikke helt ud! Jeg kan nemlig godt selv komme til, at tænke over røgen og de gamle hashtrip. Selv den dag i dag. Der er et eller andet nostalgisk over det. Men det er noget, som efterhånden kun ganske kort dukker op i mine tanker, lidt ligesom en due der kort flyver hen over min himmel, for igen at forsvinde ud i horisonten.

En kort opdatering på det private. På næste mandag, den 1. november 2021, er det 20 måneder siden, at jeg sagde stop. Siden sidste opdatering er jeg endelig blevet færdig med mit studie (sommeren 2021), og har i forlængelse heraf, fundet mig et job. Ellers nyder jeg livet, og alt hvad det måtte bringe med sig.

Rigtig god rygestop til alle som måtte overveje det, er i gang eller er kommet “helskindet” igennem.

Vi kan godt!
Go weekend til alle 🙂

(Læs også mit tidligere indlæg fra den 20. juli 2020)

– Mohammed

Jeg er en moden mand på 69 som kun har vaped skunk i ca 5 år . Jeg gør det dagligt efter aftensmaden og nyder oftest skunkens virkning på sind og krop. Jeg synes dog, at virkningen er blevet noget mindre end tidligere og vil høre fra en erfaren skunkbruger, hvor mange dages pause man skal tage for at kunne begynde ” forfra” igen ?

Jeg er 28 år og har røget hver dag siden jeg var 16. Jeg har prøvet at stoppe en 10 gange uden nogen former for held. Bliver det anerledes denne gang? Nej, jeg tror det desværre ikke. , men jeg krydser fingre. Forløbet er det samme hver gang. Får 2 timers søvn den første nat, 2 nat starter drømmene som er vanvittige, altid noget med jeg kører børn ned eller andre sindsyge ting. Stopper som regel i en 3-4 dage, men tænder så op igen da kedsomheden bliver for meget. Har desværre ikke udrettet noget som helst de sidste 10 år. Ingen job, ingen uddannelse og livet har omhandlet joints foran computeren til klokken 6-7 stykker om morgenen. Vågne kl 14-15 stykker. Ligge lidt i sengen og så ellers forsætte en hverdag uden det store indhold. Har massere venner så det er ikke problemet. En struktureret hver dag har længe været noget jeg har ønsket, men samtidig også frygter da jeg keder mig i den leverpostejs hverdag vi danskere åbenbart elsker. Jeg vil gerne prøve at få det ud af systemet for at føle mig som er “almindeligt” menneske. Se om der overhovedet er nogen forskel. Følelseskold, ringe hukommelse og en ikke eksisterende indlæringsevne er blot nogen af de ting jeg har oplevet de sidste mange år. Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg skriver. Fik bare lige lyst til at dele efter jeg så i andre havde skrevet. Held og Lykke.

det er sgu noget af en ændring i livet når man ligger sutten, jeg ryger smøger så det dulmer lidt – men temperement og drømme og al de der symptomer ja det går amok den første måned – jeg har prøvet aa og ma og bla bla – intet har virket for mig – tjalden har givet mig det pusterum hele mit liv, eller siden teenager – jeg er i 40 erne idag og er nu stoppet helt selv på 35 dag – det har været den måned med flest nedture nogensinde, størst træthed og bare fucking ligeglad med alt – men det som om at de sidste dage har gvet mig en masse input fra fortiden – nogen er svære at være i og jeg mærker tydelig trangen til tjalden når tankerne spinder af og løber løbsk i fortid, ind i nutid og forsvinder i en uinteressant fremtid -men jeg stopper mine tanker ved at gøre noget fysisk- så snart jeg stopper fyrer de løs igen – men jeg synes sgu at ved at jeg minder mig selv om at jeg lagt sutten på hylden og at livet godt må være svært og at det hele er fucking mørkt gråt og røvsygt i november- Ja og hvad så – hvis der skal en tjalle til – for at det bliver bedre- så jeg sgu efterhånden nået dertil hvor jeg først bliver depri over mig selv – jeg sidder meget alene med alt det her og har bare lyst til at dele- jeg skriver meget især om natten – om dagen føler jeg at min energi er helt i bund – jeg har ikke noget job pt. og da jeg har røget meget igennem mit liv – har jeg stor respekt for jer der kan passe et job og stoppe med tjalle – jeg fungerer simpelthen ikke og er meget svingende i humør – tænker som tidligere nævnt i kommentarer at der nok er diagnose i hatten – men det hjælper bare ikke rigtig mig – for jeg gider ikke deres medicin eller terapi – jeg har gået gennem den sidste måned i selskab med min kat og en helvedes portion accept og jeg har lyst til at fortsætte – for ærligt er jeg blevet træt af at dræbe al det jeg ikke “tør”forholde mig til i min fortid – jeg har en kaotisk og helt igennem vanvittig fortid – men det som om lysten til at være clean og tage livet som det er – betyder mere for mig end at fake den med tjalle også stadigvæk indimellem have de nedture og noiaer osv. den også har bragt mig – som sagt ryger jeg smøger og ja jeg er sgu afhængig og hvis ikke smøger finder jeg noget andet der kan dræbe mig langsomt- det er accepteret – men det jeg er stolt af og kan mærke dybt inde er at jeg trænger igennem til noget jeg i mange år har lagt låg på – jeg håber virkelig jeg holder mit rygestop – ikke fordi jeg har det nemt med det – men mere fordi jeg godt vil ind bagved kulissen og pille i såret – der gør mig til den jeg har bygget op gennem misbrug osv. så jo kender sgu udemærket den grå g kedelig tilgang til alt – jeg mener ALT – men samtidig stopper jeg den tanke og roser migselv for at bryde mit mønster – og såer det ikke så kedeligt – det koster sved og tårer – men hellere det end de ligegyldige timer hvor røgen ligger låg på – og igen jeg er i 40erne og har sgu aldrig tænkt såen før – det ville jeg nok ønske jeg havde – men fuck it det sgu aldrig for sent – det lidt såen at fylde 40 også stadig hænge i de der tåger der fylder hverdagen og pludselig – så bliver jeg ikke skæv mere – jeg går bare og opdigter et liv der ikke findes – da jeg stoppede gik alt i mig amok i 14 dage – jeg raset totalt ud og flippet totalt og været agreesiv og vanvittig – men det er taget af , men jeg blev sgu bange for mig selv og det jeg har gået igennem på en måned – det skal sgu ikke ødelægges ved at ligge sig med sutten igen og lade tågernesætte låg på – sådan er det for mig , jeg vil ikke dømme nogen – for jeg tror alle har deres grund – men jeg opleverat mit misbrug handler handler om at ligge låg på det i min fortid – som jeg ikke kunne finde ud af – og jeg oplever også at jeg hælder til noget helt absurd i mine humørsvingninger- men samtidig ved jeg ikke helt om en diagnose kunne hjælpe mig – da jeg ikke vil ha medicin. Alt i alt vil jeg bare sige at jeg endelig efter 30 års stabilt og habilt misbrug endelig er nået til at det gørmig fri – selvom det er fucker svært – så tager jeg mig af de drømme og vanvids tanker jeg har – og det er sgu den nye skæve for mig også det faktisk slet ikke så kedeligt for fuck der er knald på drømme og alle de døde danser igen og det er sgu fedt at se alle de hoveder og fortiden i drømmenes slør. Tak for iskriver her – det hjælper sgu lige at vide i er der og har det svært også – og igen det er min version med tåger og låg på fortid – jeg siger slet ikke det sådan for alle – men for mig er det . pas på jer og gi det en chance og de dage ier holdt indtil videre, måi ikke spilde på at falde tilbage – det blirsgu ikke nemmere med årerne … heeeeeeey

Hej alle sammen 🙂

Jeg har røget fast i 5 år, hvor jeg det sidste 1,5 år røg 0,6g om dagen. Mit misbrug startede da jeg fik en svær depression, hvor rygning kunne få mig til at slappe af, så jeg hverken græd, havde selvmordstanker og endda kunne passe mine daglige pligter.
Som tiden gik, blev mit misbrug større, og jeg fik gentagende gange depression. Jeg har haft forskellige psykologer, har en dygtig læge og været til udredning på psykologisk afdeling – dog uden at finde en diagnose.
Jeg har haft en svær opvækst, med en alkoholiseret far og en hjerneskadet mor, hvor jeg ikke kunne være barn, og måtte blive voksen før tid. Her i mine voksne år fandt jeg ud af, at det var én af hovedårsagerne til, at jeg måtte ryge. I samspil med en virkelig dygtig psykolog, er jeg nu tættere på kernen, end jeg nogensinde før har været. Jeg fandt ud af, at mit nervesystem simpelthen aldrig er blevet udviklet til at kunne falde ned igen, og derfor røg jeg. Jeg fandt ud af, at jeg røg for at kunne mærke den ro og tryghed, som jeg manglede i min opvækst. Det gik for alvor op for mig, da jeg hørte Tobias Rahims sang “stimulanser”, hvor jeg brød fuldkommen sammen. Jeg manglede min mor, og de ar jeg har fra en meget tidlig alder, har frosset sig fast, og givet mig mønstre jeg ikke var bevidst om. Der er sket mange flere ting igennem min opvækst, men det der skete i min tidlige barndom, var det mest skelsættende.

Jeg har længe gerne villet stoppe, prøvet og fejlet. Men efter at have hørt den sang, tog jeg en beslutning: grundene til at jeg ryger, vil aldrig kunne afhjælpes af rygning – det er en lappeløsning og et plaster på såret. Hvis jeg skal få det godt, og få opfyldt mine ønsker for mit liv, er jeg nødt til at stoppe.
Og det gjorde jeg.
Jeg har nu været stoppet i 3 mdr., dog med enkelte tilbagevendinger. Hver gang har jeg mærket konsekvensen af rygning, og det har ført mig tilbage på sporet. Jeg bliver ikke længere afslappet af det, som jeg ønskede. Og dagene efter er forfærdelige med humørsvingninger, irritabilitet og håbløshed.

Jeg har fulgt denne tråd og læst den mange gange igennem mit stop, hvilket har givet mig håb og styrke – så mange tak for det <3

Mit budskab er også, find ud af hvorfor du ryger, deri ligger vejen til stoppet.

Tak for jer og tak for at dele jeres historier 🙂

Hej alle sammen. Har læst hvad der er at læse og det er noget af det bedste læsning længe. Jeg er 24 og har røget i 10 år hverdag nu. Har formået at blive vvs’er og at bygge mit eget hus. Altid kunne komme op om morgnen og ordne dagens opgaver. Men de sidste 2 års tid har jeg kunne se en drastisk ændring på min hverdag. Jeg kan sætte tøj til vask og lade det rådne og lugte i maskinen i flere uger uden at gøre noget ved det… jeg har ikke værret i bad i 2 ugers tid og får næsten ikke børstet tænder. Har værret stoppet nogle gange før men 1 hygge joint ødelægger alt det hårde arbejde. Jeg har ikke røget i 2 dage nu og det er slemt. Hvis jeg ikke havde fundet denne tråd var jeg hoppet i igen idag. Tak for åbenhedden så det kan ses at man ikke er alene i sin svære tid.

Hej. Tak for dit indlæg. Jeg er en 25 årig universitetsstuderende med en borderline personlighedsforstyrrelse der ryger hash dagligt(siden jeg var 18-19). Jeg har ikke oplevet et ikke-skævt voksenliv. Det skræmmer mig. Jeg er præcis ligesom dig, blot yngre. Ingen aner at jeg ryger hver dag, udover min bedste veninde. Jeg er hunderæd for at jeg ikke klarer kandidaten hvis jeg ikke stopper. Men er også bange ligenu fordi jeg virkelig har lyst til en joint og tænker, måske kan jeg være ryge i weekenden? Men det vil jeg nok aldrig holde. Og så på den anden side er det nok naivt at tænke at jeg bare kan tage en kold tyrker nu. Ryger mest for at sove jo… helt rundt på gulvet. Men tak for dit indlæg.

Hej alle sammen i er fucking dejlige !
Sætter så meget pris på at kunne læse disse ting.
Jeg skriver alt dette, også selvom det gør så fucking ondt og er monster pinligt.

Jeg har været udsat for en røvtur.

Jeg startede med at miste min far da jeg var 3 min mor da jeg 6.
Kom i plejefamilie og var der i 7 år.
Der var ualmindeligt meget had imellem min familie og plejefamilien, dette resulterede i at hver anden weekend havde jeg en pause hos min mor, også skulle jeg høre på hvor dårlig min mor var i de næste 2 uger.

Der er også strid med kommunen, der blev sendt breve fra begge parter.

Jeg fik min yngste storebror derud efter et par år, dette gik så dårligt da jeg allerede var en del af deres flok, de holdte ham ude og lod mig gå imod ham i diskussioner, jeg vidste ikke bedre.

Han smuttede uden besked og jeg blev derefter spurgt til hvad jeg ville, jeg tog med min familie.

Jeg så stadig plejefamilien efterfølgende da de ikke var på den sorte liste i min verden.

Der går nogle år med min mor og hun kan bare ikke håndtere det, hun vælger at flytte fra vores bolig uden at tage mig med, så jeg stod uden hus over hovedet som 15 årig, jeg ringede til min plejefamilie og fik dem til at kontakte kommunen og hjælpe med at finde bolig, boligen der bliver fundet er i første omgang hos en kammerat derefter skolehjem i 4 uger, her efter flyttede jeg ind i min lejlighed som jeg stadig bor i, 32 KVM.

Jeg forsøgte efterfølgende at holde fast i både min og deres familie, men det styrtdykker da jeg begynder at ryge hash, de typer jeg gjorder det sammen med var så forskellige, nogle var rocker hardcore i følge dem selv, de andre mere almindelige skoledrenge, men pointen er jeg troede hash var slemt, og ergo bliver jeg slemmere.
Både min familie og plejefamilien kommer med trælse kommentarer omkring det at jeg bruger hash, dette gjorder at jeg stoppede med at opsøge dem og omvendt.

Da jeg har fået lejligheden går det op for mig at jeg ikke længere har energi til at bevare min fritids job, så jeg siger op og starter på produktionsskole her går det galt med at finde de typer som jo også røg.

Dagene gik og jeg røg mere og mere, for jeg havde et massivt hul at fylde ud, og da tolerancen var opbygget jamen så var der også fart på røgen !

Jeg finder en kæreste da jeg bliver 16 år.
Den fornæmmelse jeg havde da jeg røg var alt jeg havde manglet, jeg blev glad for det, delte det med min kæreste da hun efter langtid med masser af overbevising om hvor fedt det var valgte at hoppe i.
I
Jeg starter med at ryge meget oveni at jeg drikker meget, drikkeriet stoppede først da jeg gik fra min kæreste som 19 årig, og her går det egentlig bare ned ad bakke… Jeg tager desperat kontakt til mennesker som jeg vidste jeg holdte af efter at have mistet alt hvad jeg havde imens og før min kæreste.
Jeg skiftede meget imellem alle slags mennesker, alt fra helt almindelig til den anden side.
Jeg er heldig og får kontakt til en som er den eneste jeg snakker med idag, vi har groet sammen i 8 år, primært bare mig i min lille lejlighed, jeg startede med at gro da jeg finder ud af hvad cannabis i virkeligheden er, jeg dykker dybt ned i det og finder ud af at det i virkeligheden ikke er et stærkt stof.

Dette resultere i at jeg stopper med at se hvad jeg gør som værende forkert, kæmpe drejnings moment i min opfattelse af det, så nu var jeg ikke bange for det mere og nu havde jeg jo en masse selv, så jeg begynder at ryge meget mere, her går det ud over min kost, jeg spiser ikke ligeså meget, fordi inaktiviteten var så voldsom, og ja jeg havde bumser i numsen, tog ikke til læge da jeg trode det var hvad det var, det gik nok væk.

Dette skete ikke desværre, det blev kun dårligere og dårligere og mit forbrug steg og steg i kraft med smerterne, jeg begynder at tage til læge, jeg får afvide at jeg bare skal tage disse piller også må jeg komme retur hvis det ikke havde effekt og få nye, dette står på indtil jeg er 21 år.

Så jeg taber bare mig selv mere og mere, jeg havde aldrig penge til at starte med og det kom heller aldrig, da jeg blev 18 var det kontanthjælp.

Piller, tobak og hash det tærre på min økonomi, jeg begynder at købe mælkechokolade dagligt dette fordi det gav mulighed for at øge min røg og få en fornemmelse af velvære, dette var billigt, det fremprovokere min betændelse tilstand, jeg får ny læge efter at have taget mange piller(penicillin), det giver et ryk i hele situationen, jeg bliver henvist til psykiatrien i min by og en anden, dette skete ikke på samme tid men med et års mellemrum, jeg forsøgte at vise mine problemer og den nye læge forsøgte, der var ingen hjælp at hente ud over flere piller(Antidepressiv), ingen psykolog samtaler, dette skal jeg betale for selv, og her kommer vi tilbage til det faktum at alt er gået til røg.

Der sker intet og jeg fortsætter med at blive dårlig, de vælger at operer mig men tager bestemt ikke alt det som at der var.

Der går et år mere og jeg er helt ovre den ret lille operation, men der kommer mere ud af mig, jeg begynder at gå med kvindelige bind fordi det løber så meget, De operere på mig igen tager det hele, dog skal dette hele af sig selv, så fjernelse af en hel del væv og dybt, det heler aldrig rigtigt sammen over det næste år, nu er jeg 23 år gammel og har en flappe mit på min røv, der går 2 år hvor jeg har det næsten godt trods for flappen, der kommer igen en masse betændelse ud og jeg tager til læge igen og bliver denne gang henvist til plastikkirugi og her får jeg hjælp, 2020 september 25 år gammel og 3 operation på samme sted, fra stjernen til halebenet 28 sting, jeg er ret sikker på jeg er ramt af alt hvad man kalder for ensomhed og tomhed, jeg har tasken pakket godt op med urt og olie, og fik lov at ryge på hospitalet indenfor.
Virkelig nogle dejlige sygeplejersker !

Alt dette er nu overstået og jeg kan ikke komme videre, jeg har ikke snakket med folk imens jeg har været syg og har været alene.
Kun den ene ven har været der i den tid, også en anden som ikke er der mere.

Trods for alt hvad jeg har lært igennem alle disse sværer år, så har jeg stadigvæk valgt at ødelægge mig selv, og imens fortalt mig selv der ikke var noget galt i at ryge cannabis.

Og jeg tror stadigvæk på at der ikke er noget galt i at bruge cannabis eller andet.
Men jeg mærker på min egen krop at den siger totalt fra, nu hvor jeg endelig har fået styr på smerterne og fået sagt alt fra som har haft stor effekt på mine tanker.

Det som jeg har kunne formå indtil videre er at stoppe med at spise sukker, kold tyrker.

Er ved at trappe ud af cannabis, men det skræmmer mig at skulle være uden det, fordi så er jeg endelig alene, trods for jeg har været det siden jeg var 6…

Om der ligger mere i det psykisk skal jeg ikke kunne sige, men jeg har svært ved at sige det fra.

Så selvom at det er det sundeste alternativ så har jeg formået at tage alt min bagage og fylde op med urt og lort.

Det er garanteret skide svært at forstå det jeg skriver, og det er jeg klar over, men det har været svært at skrive.

For mig har cannabis ikke været problemet men heller ikke løsningen, men hvor ville jeg gerne være i kontrol over det.

Min mangel på appetit og alle symptomer i beskriver har jeg haft uden at stoppe med at ryge 100 %.

Jeg har aldrig haft problemer med at drømme, det har altid virket og jeg er sikker på det er fordi jeg har det bedre der end her.

Aldrig har jeg haft mareridt imens jeg har røget, dette er jeg bange for at sker hvis jeg stopper, da dette ofte skete inden.

Jeg har ingen selvtillid fordi jeg ikke føler mig noget værd, jeg er 27 år gammel.

jeg har en hobby jeg ikke kan tale om og problemer folk næppe vil kunne relatere til, samtaler for mig er svært, uden at vælte ud med mit lort.

Så det er simpelthen derfor denne besked er så lang.

Startede med slik og sodavand da jeg meget lille, så alkohol og smøger, derefter hash og har prøvet en del forskellige ting men dem der har hunget ved er sukker, tobak og cannabis.

Specielt chokolade har givet mig eufori så jeg har kunne være i min isolation.

Min sygdom gjorder også jeg følte skam, og min økonomi gør jeg ikke har muligheden for at gøre ret meget.

Idag ved jeg ikke hvordan jeg skal forholde mig til det, jeg er selvfølgelig i kontakt med egen læge, mit største ønske er at være fri, fri fra mine egne selvdestruktive mønstre, men jeg syntes det gør ondt at sige farvel til det, jeg har ingen forkærlig for nervegift(tobak og alkohol) længere eller for sukker(stærkere end kokain).

Jeg vil bare gerne ryge men føler jeg isolere mig fordi jeg ikke opfylder lovens lange arm.
Jeg bliver meget træt når jeg ryger, som om at jeg bare har fået nok af det, meget skyldes mangel på sukker, og hvis jeg røg hårdt ender det med hovedpine sidst på dagen eller en lur.

Jeg føler med alle der går igennem et eller andet, for selv om det virker som ingen ting for andre så når man står i det vælter man bare alt for tit.

Jeg er færdig med at skrive nu og kom du så langt her så tusinde tak for at læse min tekst, det er utraditionelt at skrive således som jeg gør men jeg føler jeg har brug for det.

Hvis noget ikke giver mening må jeg forsøge at uddybe mig.

Jeg brugte 5-6 år på sygdom og i den tid mistede jeg alt og opgav alt.

At få et liv virker håbløst.

Det er skrevet måske elendigt, men det så godt det kan blive.

Kære du,

Det kan være rigtig svært at komme ud af et hashmisbrug, og sjældent noget man kan klare alene. Det bedste vil være hvis du kunne søge hjælp et sted. Det kan være hos en voksen du stoler på. Du må huske, at det er ikke din skyld, at du er kommet ud i et misbrug, og det er bare så super flot at du gerne vil ud af det.

Rigtig god vind med projektet

Jeg er autist og for mig har jeg rigtig nemt ved at falde i, har røget siden jeg var 15 on og off indtil jeg blev omkring de 25 hvor jeg blev opdaget på den instiution for autister jeg var tilknyttet. det resulterede i jeg var nødtil at stoppe da de lavede urin prøver i laaangtid, jeg stoppede Og kom ud af det.

men jeg her så nemt ved at falde tilbage i dårlige vaner og mønstre grundet min diagnose, hashen for mig har fjernet alle mine tankemyldre, frustrationer i hverdagen, reduceret mot stress niveau osv.

men! Så får 7 år siden jeg er 32 idag fandt jeg sammen med den mest fantastiske pige og vi har været sammen i 7 år.

vi fandt en lejlighed sammen for 3 år siden hvor vi stod med denne dejlige lejlighed som efter første år vi boede skulle fuldrenoveres over en 8 mdrs periode hvor vi var genhuset, der startede jeg mit misbrug igen, for at få et break for alle hverdags problemerne. desværre for mig kunne min kæreste ikke indfinde sig i det længere og fik en ordenlig mavepuster i onsdags sidste uge hvor hun siger det er enten hende eller hashen. jeg blev så vred og var klar til at smide hele livet væk for hashen? Men så tænkte jeg mig om da jeg var faldet lidt til ro, jeg havde masser liggende som jeg forinden den ubehagelig episode for mig jeg næsten lige havde købt et par dage før hun konfrontrerede mig om det, jeg tid brøllede og tiggede og bad hende om ikke at forlade mig intet hjalp til jeg gik hen til skabet tog mit hash kørte tilbage til hvor jeg købte det og fik mine penge retur og afleverede dem pænt i hånden på min kæreste da jeg kom hjem.

det blev hun lykkelig over og valgte at blive, jeg har ikke røget siden i onsdags nu og har svedeture konstant, nedsat appetit og som jeg i forvejen er meget slank og kun vejer 49kg meget nervøs for at tabe mig yderligere, men egentlig synes jeg selv jeg klarer mig super godt selvom det jo kun er 6 dage siden jeg slukkede den sidste, men jeg er 110% motiveret selvom det gjorde ondt skal jeg aldrig røre hashen igen for så ved jeg hvad der sker, så bor jeg alene og single, og det vil jeg ikke!

vreden har altid været der frustrationer osv pga min autisme, istedetfor har jeg nu skaffet mig CBD for at kunne slappe af og det hjælper! Ikke bare på min appetit er blevet bedre bare idag da jeg brugte de første dråber kunne jeg pludseligt drikke mine ernærings drikke jeg får på recept pga underernæring, igår kunne jeg knap drikke en halv (200ml flaske med indhold af 400 kalorier pr flaske) men idag drikker jeg dem som om min sult ikke fejlede noget, mit CBD olie er uden thc indhold så det er ikke munchies sulten vi kender fra hashen der kommer tilbage, men for mig hjælper det og kan måske hjælpe andre

jeg valgte dog at benytte mig af CBD udelukkende pga min autisme for det kan nedtone mine symptomer osv.

jeg her det fint og det kun som sagt 6 dage efter 2 års non stop rygning hver eneste dag mellem 1-2 gram om dagen ! Ja jeg var ude i et meget stort misbrug men jeg synes faktisk ikke jeg mærker andet end jeg drypper og drypper.

min vrede er der stadig eller dvs pga min autisme, men CBD hjælper på min vredesudbrud, så nu sidder jeg her og er så stolt af mig selv for troede at denne gang kom jeg aldrig ud af det igen da jeg ikke engang før hvor jeg røg mange år bare ikke så stort omfang sagtens kunne styre det men er glad for det spark jeg fik bagi selvom det kom som en mavepuster.

jeg er helt 100% fast besluttet i at jeg Aldrig skal tilbage i det igen, da jeg helt klart hellere vil have et liv sammen med min kæreste end et liv med hashen uden hende.

det var min historie 🙂

mvh K.

Håber at der også er plads til mig i dette forum… Jeg er ved at miste mig selv over, at jeg har mistet den mand jeg er ulykkeligt forelsket i. Jeg skriver dette indlæg med tårer i øjnene… Jeg har godt nok ikke et årelangt forhold på bagen med ham, men det gør stadig ufatteligt ondt. Vores forhold varede et par måneder, men det var nogle måneder der desværre var nok til, at han kunne efterlade store indtryk hos mig. Udover misbruget var han verdens dejligste fyr. Der var ingen finger at sætte på ham. Han var 21 og jeg 25 på det tidspunkt.

Jeg gik fra ham direkte (dagen efter) efter at han løftede sløret for sit dobbeltliv. Jeg gik uden at lytte, uden at kigge mig tilbage, meget afklaret og sikker i min beslutning. For jeg skulle i hvert fald ikke bygge et ægteskab, og et liv op med en mand som røg hash, endda på daglig basis igennem flere år. Sidenote: jeg arbejder til dagligt som sygeplejerske, og har igennem arbejdet også set nogle indlæggelser…

Tanken skræmte mig og tog næsten livet af mig, for jeg kunne slet ikke placere ham i den rygning han nu indrømmede over for mig. Det skal lige siges, at jeg slet ikke når at få et indblik i hans dybere forhold til forbruget, mening, tanker om at stoppe eller mangel på samme. Jeg skulle bare væk i en fart. Jeg var bange for skuffelsen, hvis jeg blev. Mistilliden. At blive såret. Alt. For jeg kender stoppeprocessen.

Der gik 8 måneder. 8 måneder med 0 kontakt. I alle 8 måneder, stort set hver dag gik jeg og funderede over ham, bekymrede mig meget om hans ve og vel og gik sådan og ønsketænkte at han var stoppet eller i hvert fald var nået til erkendelsen om at han havde et problem. Alt sammen mhp. evt at finde sammen med ham igen, for jeg kunne ikke glemme ham selvom jeg prøvede alt. Kunne ikke abstrahere fra ideen og alle tankerne om hvilket fantastisk liv vi kunne have haft sammen.
Så ramte samvittigheden mig godt og grundigt; skulle jeg have blevet og lyttet til ham og hjulpet ham, eller i det mindste have gjort et forsøg i at henvise ham til det rigtige sted at søge hjælp hos? Nå, det ender så med at jeg får taget mig sammen og kontakter ham og spørger om han vil mødes og tale – det vil han gerne siger han. Vi mødes. Ser hinanden igen efter 8 måneder. Han taler lidt frem og tilbage om han heller ikke rigtig er kommet videre siden mig, resten af samtalen handler så om, at han spørger mig om jeg ikke vil støtte ham i et rygestop. MEN men, jeg havde på fornemmelsen at han kun talte om at stoppe FORDI jeg kontaktede ham. Ellers havde han aldrig gjort sig en seriøs overvejelse er jeg ret sikker på. Men lige meget hvad lukkede han mig ind i hans liv igen denne dag…… Jeg var jordens lykkeligste kvinde denne dag, da jeg troede vi endelig havde fundet hinanden igen :'( Jeg var klar til at give alt af mig selv for at støtte denne mand i hans livs vigtigste men samtidigt hårdeste beslutning om at stoppe.

Men… Da jeg så et par dage efter spørger ham indtil stoppet (ikke fordi jeg forventede han stopper over en dag selvfølgelig), men da jeg bare sådan på afslappet vis spørger ham om hvordan morgenen havde været uden morgenjointen, så bliver han meget groft irriteret og misforstår mig fuldstændig :O. Sådan virkelig. Han flipper ud og får også sagt nogle hårde ting til mig i tlf. Han vælger dagen efter at mødes med mig for at gøre det slut mellem os. Det hele virkede som en joke. Jeg følte mig som en joke. Jeg følte mig elennnnndiiiigggggggg den dag.

Var denne mand just not ready to commit og lægge hashen på hylden, eller var jeg ikke kvinden som skulle være hans store kærlighed alligevel? Når man er der hvor han er, vil man så til hver en tid vælge hashen fremfor en potentiel livspartner han i øvrigt altid har sat op på et piedestal. Jeg var den bedste, og han havde svært ved at forestille sig en kvinde lige så god som mig – men det skulle bare ikke være os. Var hans sidste ord.

Et 3. spørgsmål. Er det muligt for en hashryger at have nogle øjeblikke i løbet af dagen hvor man bliver eftertænksom? Eftertænksom i den forstand at det fx går op for en hvad man har fravalgt, blot for at kunne ryge i ro og mag.. At følelser rammer én? For han fremstod virkelig følelseskold denne dag han afsluttede, vil næsten sige empatiforladt. Og desuden hel kold i blikket. Det var som om hans øjne havde mistet helt liv :-/ Det er svært at beskrive men han virkede på en måde uhyggelig, en side jeg aldrig havde set fra ham før… I can’t unsee it… Det sidder fast og har svært ved at acceptere at jeg har set sådan en side af ham

Jeg har tydeligvis svært ved at acceptere hele situationen. Jeg burde i virkeligheden bare pakke ynkeligheden væk og stoppe med at græde over noget som aldrig skulle blive til noget større. Men jeg kan bare ikke. Jeg synes jeg mangler svar på nogle ting. Men det er svar jeg aldrig kommer til at få da han har lukket mig helt ude at sit liv nu. Han har ikke skrevet et ord siden (der er gået 1 måned nu), så jeg ved det er slut.

Jeg var bare villig til at gå RIGTIG langt for det, for ham. Mens det var så let for ham lukke mig ude over sådan en lille ting. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil med dette indlæg. Måske bare lufte ud i hjertet idk. Men I skal have tusind tak for at læse med.

Hej,

Jeg har i en længere periode fuldt med på denne tråd.

Jeg har selv røget i over 10 år, stort set dagligt – dog ikke et helt gram hver dag, nok nærmere et halvt.

Jeg har været “clean”/ikke røget haft i over 3 måneder nu.

Problemerne ift. rygestoppet, var.helt klart værst de første 2-5 uger. Svedture, manglende appetit, humørsvinger og så… KEDSOMHEDEN.

Nu, 3 måneder efter, vil jeg give jer et indblik i, hvordan mit liv nu ser ud.

Svedturerne er væk. Appetitten er tilbage. Mit humær svinger ikke så meget, som det gjorde under rygestoppet.

…Men kedsomheden. Ja, den er desværre den samme, hvis ikke værre nu. Jeg forsøger at acceptere, at livet bare ikke er sjovere end det er.

Livet er gråt og kedeligt mange gange. Livet er pisse monotomt. Samfundets evige hjul og alt det der.

Jeg har altid set serier, gamet, spillet brætspil osv. Det gør jeg ikke mere, efter jeg er stoppet med at ryge hash. For nu, synes jeg det er pisse kedeligt, hvis ikke med det samme, men så allerede efter 5.10 minutter.

Jeg har forsøgt at aktivere mig fysisk. Løb. Træning m.m. Det kan jeg dog ikke få ind i en fast rytme, for ligesom alt andet. Det er også pisse kedeligt, og bliver kedeligt efter 5-10 minutter.

Så her er MIN sandhed.

Da jeg røg hash, var livet sjovere. Det er min helt 100% ærlige menig.

Jeg havde lyst til mere i livet. Jeg var (tro det eller ej), mere social, mere aktiv og generelt gladere, da jeg røg hash. Jeg fungerede bedre. Jeg havde flere venner og mine venner var gladere for mig. Sex var så godt! Mit arbejde kørte bare derud af.

Nu! Midt i rygestoppet og nu efterfølgende. Livet er blevet mere trist og mere kedeligt.

Jeg ved godt, at det ikke er det, som I vil høre (jer, som overvejer eller prøver at stoppe), men jeg vil ikke lyve for jer.

Jeg kunne selv huske, hvor træls og nedladende det var, at folk forsøgte at “overbevise” mig om, at livet er mere meningsfuldt og mere positivt uden hash. Der skulle bare lige gå lidt tid. Det er det ikke. Ikke for mig i hvert fald. Så ville jeg lyve over for mig selv.

MEN! Hvorfor så stoppe med at ryge hash?

Mit rygestop kom, da min datter blev omkring 2 år. Det gik op for mig, at hvis jeg skulle bringe min datter ind i et liv, som ikke skulle anses som værende lige så kedeligt som mit, så skal hun (hvis muligt), aldrig udsættes for hash eller lignende stoffer.

For når først du har smagt en regnbue, så vil du ikke smage andet.

Så hvis du ønsker at stoppe, så prøv at tænk på, hvilke grunde der kunne være.

Det er svært, hvis ikke umuligt, at finde positive grunde målrettet mod dig selv.

Men det er ikke muligt (faktisk endnu mere muligt), at finde årsager til at stoppe på grund af andre, eller på andres vegne.

Hvis ikke din datter, så dine venner, kæreste eller fremtidige personer du måtte møde og indgå et socialt liv med. Beskyt dem mod det “sødere liv”.

For samfundet tror jeg aldrig kommer til at acceptere hash (lige meget hvor mange partier der nu forsøger at legalisere hash). Så du bliver nødt til at leve i skjul. Og netop DET har konsekvenser.

Der er tidspunkter og steder du simpelthen ikke kan ryge på dagen, fordi du er et offentligt sted, på arbejde, spiser på en restaurant med din kæreste, leger med dine børn etc.

Selvom allle disse eksempler ville være sjovere skæv/påvirket, så har du ikke mulighed for det, uden at få politiet på nakken eller blive fyret (eller konstant at frygte det).

Jeg håber min ærlighed ikke skræmmer nogle eller får jer til at fortsætte. Hvis det gør, så er jeg ked af det, men i det mindste fortjener alle sandheden, uanset om den er positiv eller ej.

Bare et stort tak til alle jer der deler. Det betyder hele verden for mig. Tror også mange andre.