Spørgsmål i Brevkassen d. 5.11.2019

Hash psykose

KategoriBedøvende stofferCannabisFuckupsHashKonkrete bekymringerNysgerrighedPårørendePotSkunkTHC
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand16 år

Hej Jeg er en dreng på 16 år der har prøvet og ryge hash et par gange. Har prøvet det med en af mine kammerater som 5 gange og han har alle 5 gange fået en slags psykose. Han fortælle mig at han bliver meget bange og høre stemmer og er paranoid. Hvordan kan det være, er det en psykose han får eller hvad er det.

Svar fra rusmiddelekspert Morten Hørup

Hej

En hashpsykose er en psykotisk tilstand, som kan opstå efter indtagelse af THC. I forbindelse med hash-rusen, eller i perioden efter, kan nogle personer opleve en tilstand af uvirkelighed. Tilstanden kan være kortvarig, eller kan trække ud i dage eller uger.

Man kan føle sig overvåget og have fornemmelsen af at nogle følger efter én, eller at der er sat overvågningsudstyr op i ens lejlighed. Man kan blive bange for at bruge sin computer og telefon. Man kan også føle, at ens venner og familie er ude på noget og vil én ondt. Når man går på gaden, kan man opleve at andre mennesker taler om én og måske kigger meget efter personen.

Nogle kan opleve at høre lyde, som ikke har nogen logisk forklaring. Fx. at der bliver talt til én, mens man er alene, ens navn bliver kaldt eller mærkelige klik-lyde eller anden støj uden forklaring. Man kan også komme til at se ting, ingen andre kan se. Det kan være skygger, der flyver forbi, eller at man synes, at andres ansigter ser truende og uhyggelige ud. Andre oplevelser kan være, at genstande ændrer form, udseende eller farve.

Jo flere gange man oplever at komme i den beskrevne tilstand jo vigtigere er det at få hjælp eller helt stopper med at ryge hash. 

Din kammerat kan få hjælp ved at henvende sig til egen læge eller kontakte det lokale rusmiddelcenter. 

Han kan finde adresse og tlf. nr. på rusmiddelcenteret nederst på Netstofs hjemmeside i "Find hjælp" 

Hilsen

Morten

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde18 år

Thc slikkepind

Hej jeg er på sommerferie i Grækenland, og har købt 3 thc slikkepinde fordi mig og min veninde gruppe nogen gange ryger og prøver forskellige ting. Tænkte det kunne være sjovt med de her slikkepind...
Pige / kvinde50 år

passiv rygning

Hej Jeg arbejder på et plejecenter, hvor en beboer ryger hash, han skal lufter ud inden jeg kommer der ind, men tit lugter det også på gangen, skal jeg være nervøs for at jeg kan teste positiv, hvi...
Dreng / mand50 år

Hvad ryger min overbo?

Hej, Jeg har en terrasse og min overbo (psykisk syg) har et vindue med skodder foran. Tidligere har jeg informeret hende, at jeg ikke vil have at hun ryger cannabis i vinduet pga. lugten på min ter...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Næste chat er torsdag 17. oktober :)

Læs mere >