Jeg er snart 17 år gammel, går i 1.g på gymnasiet. Det er snart et år siden jeg spontant røg min første joint. Jeg elskede det og kendte enligt ikke hvad den helt præcise effekt var. Jeg vidste bare det ikke var farligt for normalen, og at man ikke kunne dø af det. På det tidspunkt gik jeg på efterskole, så det var kun i nogle få weekenden jeg havde mulighed for at tænde op i en pind. Men tiden gik og så stoppede jeg på efterskole. I sommerferien røg jeg meget, rigtig meget. Og det stoppede ikke da jeg begyndte på gymnasiet. Jeg røg hver dag flere gange om dagen indtil oktober, hvor jeg fik et arbejde. Alt gik okay, og var faktisk ikke opmærksom på at jeg ikke fulgte ordenligt med i skolen, lavede mine lektier, eller i det hele taget foretog mig andet end at side på en bænk med ven og ryge urter. Jeg er en motiverede og ambitiøs dreng, der ønsker at klarer sig godt og udvikle mig fagligt samt personligt. Men jeg føler hashen har sat min udvikling på pause. Jeg plejede at være super skarp, intelligent og oplagt. Men jeg kan mærke på mig selv, at er jeg ikke længere. Jeg er bange for at hashen har ødelagt balancen i min hjerne, da jeg virkelig kan mærke det bla. på min hukommelse. I morgen er det en uge siden jeg røg sidst, og jeg har haft nogle mærkbare abstinenser. Det tager 2+ timer for mig at falde i søvn. Jeg går og er lidt halvdeprimeret, og mangler lidt en grund til det hele. Men det afhænger mig ikke fra at stoppe, ihvertfald ikke på nuværende tidspunkt. Hele min omgangskreds ryger mere eller mindre, og næsten mit største problem. Jeg føler jeg har gjort det til en del af min identitet, selvom jeg ikke ønsker det. For nu klarer jeg mig og tænker klart, men jeg er desværre bange for at falde i igen.