Hej,
Jeg er mor til to på hhv. 3 og 5 år, og deres far har på 5. år sclerose, der indtil videre primært har ramt ham på balancen og psyken (tanker omkring fremtiden). For et år siden blev vi skilt, da jeg opdagede, at han havde et dagligt hashmisbrug (dette har jeg aldrig kunnet mærke på ham) og fordi han gentagne gange løj om dette. Jeg flyttede dog aldrig, da jeg fandt konsekvenserne for uoverskuelige og gerne ville støtte ham både i forhold til sclerosen og i hans kamp for at komme ud af misbruget. Jeg opdager så nu et år senere, at han igen ryger dagligt, og her har jeg vældig svært ved at finde ud af hvordan jeg med mine børn for øje bør handle. Jeg oplever ham jo vitterligt ikke skæv, ingen uden for vores familie ville nogensinde tro, at han ryger, han er velfungerende, passer sit arbejde, har sunde fritidsinteresser osv. og lever generelt bare et ansvarsfuldt liv på virkelig mange områder. Men må han, trods jeg ikke mærker noget på ham, køre bil med vores børn? Må han være alene med dem, bør vi flytte? Og hvis svaret til at flytte er ja, må han så få tildelt samvær med dem?
Hvis jeg oplevede ham den mindste smule påvirket ville jeg slet ikke være i tvivl om svarene, men hvad jeg oplever herhjemme er så langt fra stereotypen på en hashmisbruger, men bør jeg alligevel handle? Han anerkender sit misbrug, men vil ikke i behandling.. Hjælp en forvirret mor, der bare gerne vil gøre det bedste for sine børn.
Dbh.
Hej
Godt du skriver hertil. Det kan være en udfordring, at bo sammen med en der ryger hash fordi det kan være svært, at bevare tilliden.
Du skriver, at han gerne ville ud af det, men at det ikke er lykkes for ham. Han har trods aftalen om, at stoppe forsat ikke været ærlig overfor dig.
Ang. Bilkørsel: Hvis han bliver stoppet og de tager en prøve vil der være en meget stor risiko for, at han den vil være positiv og at han vil miste kørekortet og få en bøde. Sker der en ulykke vil forsikringen ikke dække, hvis de tager en blodprøve og finder ud af at han har kørt i påvirket tilstand.
Jeg tænker, ud fra det du skriver, at han er kronisk påvirket og derfor opdager du det heller ikke. ”Det er jo bare sådan han er” agtigt. Der er nogen der kan have en ”normal” hverdag med alt, hvad der hører til, mens de har et hashmisbrug. Ofte vil de, på et tidspunkt, falde igennem.
Mit råd vil være, at I sammen kontakter et misbrugscenter og finder ud af, hvad I begge ønsker og hvordan I kommer videre herfra. Vil han stoppe skal han finde ud af, hvad det kræver af ham. I skal arbejde med tillid og jeres egne grænser. I skal finde ud af, hvad I tænker om, at han er påvirket sammen med børnene, eller hvor akut påvirket han er sammen med dem. Og hvad er konsekvenserne for dig/ham og jer, hvis han vil forsætte?
Jeg håber, at I finder en vej og at I finder nogen der kan hjælpe med, at navigere rundt og finde den bedste løsning for jer alle 4.
De bedste hilser
Løkke