Bekymret for min datter og hendes hashmisbrug…

Jeg er bekymret for min datter og hendes misbrug af hash. De sidste to år har hun haft en kæreste, ganske venlig og sød, men han har fra starten af haft et misbrug af hash og dette er medvirkende årsag til, at han i en alder af 25 år ingen skole/-uddannelsesbagrund har med sig og livet har ikke været med ham i hele hans barndom og stor del af hans ungdom. Er dog pt. begyndt et forløb på PGU (pæd.grund.uddann). Min datter er 22 år og har med hård kamp gennemført en HF, hun fik en depression i det første år og blev erklæret studieindaktiv grundet for meget fravær dvs. mistede sin SU, måtte ikke deltage i undervisningen osv, så hun måtte gennemfører som selvstuderende med sin depression "ved hånden". Hun klarede det og jeg har været der for hende når hun har haft brug for det uanset på, hvilket tid af døgnet det har måtte være. 

Min datter og jeg har et godt og meget tillidsfulgt forhold til hinanden, dette forhold har hun også til sin 2 år yngre søster samt mostre og bedsteforældre, så et godt og meget kærligt netværk er om hende. Hun er på nuværende tidspunkt igang med Pæd.uddann. og er på 6 sem. og dette passer hun fint og er glad for sit valg.

Alt i alt kan man jo sige, at det går jo ganske godt…eller?? Hun ryger hash og dette gør hendes kæreste også, de ryger dagligt. Jeg ved dette da jeg har talt med min datter om det, jeg havde en mistanke om det ret hurtigt, da jeg blev bekendt med hendes kæreste og konfronterede hende med min bekymring og hun valgte, at fortælle at det ikke var andet end en gang i mellem. Der gik lidt tid og jeg tog det op med hende igen og hun fortalte at det var et problem og deres økonomin ikke var god heller, da de kun havde hendes SU at leve for. Jeg hjalp med div. mad og regninger, men stilede også en forventning om, at de med hjælp skulle få styr på deres livssituation, hvad hash angik. Jeg har set gennem det sidste år, at min datter jo passer sit studie, og bildt mig ind, at det gik den rigtige vej. Nu har hun ringet og fortalt, at de ingen penge har til mdr. og om jeg kunne hjælpe, hun havde det skidt med det og jeg ville vide hvad der var gået galt, trods det at det ikke vedkommer mig. Jeg havde en mistanke om, at det var gæld til misbruget. Min datter vælger at fortælle mig, at jeg har ret i min bekymring og at hun har det meget skidt over det hele og at hun endnu engang skal bede om hjælp fordi de ikke har styr på det. Hun er meget ærlig omkring alt, men mener samtidig at jeg er meget hård og ikke forstår, at de ikke bare sådan kan holde op. Men jeg mener at det kan de, men det kræver hjælp. Min bekymring er nu, at jeg faktisk har fået sagt til hende, at jeg ønsker, at hun stopper sit misbrug nu, men at jeg vil være der hele tiden for hende døgnet igennem. Jeg har meget alvorligt sat hende stolen for døren, udtrykt min kærlighed til hende, men samtidigt fortalt at jeg ikke mere vil se "passivt" til, at hun/de fortsætter med at have et misbrug. Er bange for om min handling er for barsk og bliver bange for de mulige konsekvenser dette evt. kan få, ødelægges et meget fint tillidsforhold?…måske hun ikke vælger det, jeg ønsker for hendes liv? og samtidig ved jeg også, at jeg ikke har ret til at tilrettelægge hendes liv. Det er en svær situation og har brug for, at få et prej om mine valg kan træffes på en mere hensigtmæssig måde. En bekymret mor til en 22 årig pige/kvinde.