Bekymret for min søn
Spørgsmål fraPige / kvinde46 år
Kære brevkasse.
Min søn ryger pot/skunk, og siger at han gør det i weekender. Jeg er sindssygt bekymret, røg selv en del i en årrække fra jeg var 16 til i starten af 20'erne, og det fjorde ikke boget godt for mig. Jeg var nedtrykt, havde dårligt selvværd, tvivlede på mig selv, var egoistisk, og havde svært ved at passe min skole.
Når jeg ved at hash/pot/skunk er mange gange stærkere nu end dengang, bliver jeg så bange for hvordan det vil påvirke min søn.
Jeg oplever allerede, at han er i dårligt humør, og har svært ved at passe gymnasiet. Han har en del venner, og er næsten aldrig hjemme, han prioriterer fester og vennerne over alt andet.
Han har meget svært ved at tage sig sammen til næsten alt. Jeg vækker ham stadig om morgenen flere gange, vi kommer op at skændes, og vi kommer ikke rigtig nogen vegne i vores samtaler. Han bagatelliserer sin rygning, siger at alle gør det, tager CBD olie og siger at dette nedsætter den påvirkning THC har, og siger, at jeg ikke ved noget om pot/skunk og at han har styr på det.
Når jeg siger, at jeg synes han har forandret sig, siger han at det ikke har noget med rygning at gøre, det er fordi han er træt af skolen, gerne vil flytte hjemmefra, gerne vil have flere penge.
Nogen gange tænker jeg, at vi har en OK dialog, men mange gange bliver jeg desperat og bekymret og skælder ham ud. Vi ses ikke særlig tit, han går typisk ud med venner når jeg kommer hjem fra arbejde, han løfter ikke en finger herhjemme, og det er svært at få skabt mulighed for at få talt om hans rygning.
Det som gør mig mest bekymret er, at han ikke selv synes at rygning er et problem. Han finder alle mulige forklaringer på hvorfor skolen ikke går godt.
Hvor går jeg hen herfra? Hvordan griber jeg den videre snak an? Jeg har spurgt om han vil med i rådgivning, om ikke for sin egen, så for min skyld, fordi jeg er så bekymret, menndrr vil han ikke.
Mvh Mor
Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe
Kære Mor
Tak for dit brev. Jeg forstår din bekymring og forstår at du tillige bygger den på egne erfaringer. Du skriver ikke hvor gammel din søn er, men jeg forstår at han bor hjemme og går i gymnasiet.
Jeg synes du allerede gør nogle gode ting. Feks. at du fortæller ham, du kan se forandringer og at det bekymre dig.
Din søn bagatellisere og forsvarer sit forbrug, formentlig fordi det der er det vigtigste for ham, er at begå sig blandt vennerne. Så når du presser på for at få ham til at se noget andet – forstå dine bekymringer – ”kan han næsten ikke andet” end trække sig eller forsvarer sig. Når dialogen udvikler sig til konflikter, bliver det yderligere ubehageligt at være sammen og det giver tillige fornyet begrundelse til at ryge. Han kommer til at føle sig forkert sammen med sig og rigtig sammen med vennerne som forstår ham.
- Så, tag foden af speederen – altså lad være med at presse ham for hårdt til forandring, men giv ham lidt luft og lidt tid.
- Find på noget hvor du kan invitere til samvær UDEN at nævne hashen og hans forbrug og uden at have en anden dagsorden.
- Spørg nysgerrigt og oprigtigt undrende til hans trivsel – lyt – og lav ikke konklusioner på forhånd – og forbered dig på at rumme også det du ikke har lyst til at høre.
- Selvom du selv har erfaringer, er det ikke sikkert du kan overføre direkte – det er dine erfaringer ikke hans
For at få en mere personlig sparring vil jeg anbefale dig at tage kontakt til det nærmeste Rusmiddelcenter. De fleste centre har ungeafdelinger som er gearet til at hjælpe og støtte forældrene – nogle har endda forældrekurser som klæder forældrene på med en mindre konfliktfyldt tilgang.
Jeg kan desuden anbefale Anine Boisens bog "Unge og hash" en guide til forældre og professionelle.
Bedste hilsner Lone