Hejsa, jeg er en pige på 21 som har det her liv jeg ikke kan leve med mere, og nu vil jeg endeligt gerne have hjælp, så håber jeg kan finde den her, da jeg er lidt desperrat, og har prøvet at vise min omverden at jeg har brug for hjælp.
Lige nu er jeg godt nok på lykkepiller da, jeg har en svær depration ( sorry hvis der er stavefejl er ordblind.) Pillerne virker ikke selv om jeg er oppe på 150 g lige nu. Min hverdan er meget hår, og nogle gange bliver jeg bare under min dyne og græder og græder og hår det side dårligt, når jeg endelig kommer afsted vil jeg bare hjem, men føler alle kan se at jeg er såret og er bare en fejl.
Jeg ved hvad jeg burdte tænke, men jeg tænker ikke sådan og det ved jeg, men gør det stadig for det er sådan jeg har det.
Jeg føler jeg har brug for at rydde op i mit liv da jeg har en barndom og en ungdom som jeg ikke ønsker andre af få.
Som lille husker jeg ikke andet end t jeg sider på et værelse hver aften fordi min mor og far skændes, og mine søskende græder og jeg prøver på at trydste dem så godt jeg kan, eller at jeg så min mor og farne slå hinanden. De blev skildt og vi flyttede med min mor fordi hun fik truet mig til at sige jeg ville bo der.
Efter en episode hvor jeg så min mor sparke min søster i maven flere gangen tog jeg fat i hende og smed hende på gulvet. Hun har ikke gjort noget siden.
Nu vender lykken lidt da hun flytter sammen med sin nye mand, og jeg kommer på en ny skole, på skolen finder jeg 2 veninder og efter nogle år går jeg i 8 klasse, der er jeg vist nok 15…(2005.) Den sommer inde jeg starter på efterskole, bliver jeg forelsket i min veninde og vi bliver kærester. En vild episode på min eferskole fremkaldte en form for (angstanfald)hvor jeg besvimer, mine muskler trykker sig sammen, jeg trækker vejret/ hyperventilere vildt meget og sveder, og nogle gange er jeg helt væk, hvor de ikke kan få liv i mig. Jeg er bange for at dø, jeg oplevede dem 3 gange på efterskolen. I 2008 hvor jeg er 18, efter nogle måneder hvor Hun var begyndte at se ting og sager der ikke var der måtte jeg ikke se hende mere, og hun kom på sygehuset, efter 3 måneder/ hvor hendes familie holdte hende fra mig, begik hun selvmord. Hendes familie gav mig hele skylden, da hun efterlod et bred til mig inden hun døde.
Den sommer drak jeg og jeg drak så meget og begyndt at skære i mig selv, ret meget og drak mere, den sommer prøvede jeg at begå selvmord 3 gange, 1, jeg prøvede at drikke mig i hjæl og tog piller. 2, drak og hoppede i en storå, 3, min pulsåre.
Året efter møder jeg en fyr, og endeligt vil jeg aldrig forelske mig igen, men han reder mig fra der hvor jeg boede/ ved min mor, vi var rigtig grimme ved hinande, måde med ord men også i opførelsel.
Jeg kom væk og begyndte at blive glad, men nu har jeg fundet ud af at jeg bare bilder mig det hele ind at jeg er glad, som om jeg har glemt hele min fortid og nu er den her igen… og jeg vil have det god med den og med dolk om kring mig… jeg vil have det godt med mig selv, og sige til mig selv, jeg er sgu okay endeligt!!!!
Hej pige på 21 år
Det er da en barsk omgang du fortæller om og sejt af dig, at du er nået frem til gerne at ville have hjælp. Det lyder som om en psykolog kunne være hjælpsom i forhold til at få det godt med dig selv og folk omkring dig, det er da et godt mål. Du skriver ikke om du har misbrug. Hvis du har det kunne misbrugsbehandling hvor de har psykolog tilknyttet være relevant. Hvis ikke kan du få en henvisning fra lægen til psykolog (p.g.a. depression). Du skal dog fortsat betale noget selvom du får henvisning. Jeg kender jo ikke din økonomiske situation, men kan du ikke selv betale er det en mulighed at tale med sagsbehandler om hjælp til dette.
Hvis du har brug for en at snakke om hvad du kan gøre findes der forskellige muligheder for telefonrådgivning via nettet f.eks. psykiatrifondens telefonrådgivning
Jeg håber det lykkes dig at få hjælp så du kan nå dine mål om at få det godt med dig selv og andre.
Mange hilsner Silas