Spørgsmål i Brevkassen d. 3.3.2026

Opiater og promille på 3,5

KategoriAndre stofferBekymringBlandet med alkoholForældreKonkrete bekymringer
rusmiddelekspert-lone
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde54 år

jeg skriver fordi jeg er bange for at min søn er i problemer og jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe. Hans venner kontaktede mig panikslagne fredag nat, da han havde det dårligt i metroen og ikke kunne trække vejret – de havde ringet efter en ambulance, som ikke ville komme. Jeg styrtede afsted og de ringede bange 2 gange mere. Da jeg nåede frem var der 2 betjente som forsøgte at få liv i ham, og de ville egentligt have hjulpet mig med ham ud i en taxa, så hans far kunne tage imod os, selvom jeg virkeligt var bange for han faldt hele tiden ud. Der var ikke mistanke om stoffer kun en tårnhøj promille. Han skvattede sammen så ingen kunne holde ham, spjættede med benene og havde fråde om munden og vendte det hvide ud af øjnene. Ambulancen kom – stadig ikke mistanke om stoffer for ikke noget sved og ingen små pupiller. På hospitalet drøftede de intensiv – stadig ikke mistanke om stoffer. Det viste sig at han havde en kropstemperatur på 35,4, lavt blodtryk og en promille på 3.5 3 timer efter at han var stoppe med at drikke. Jeg var – og er – rædselsslagen, vi kunne have mistet ham. Næste dag kunne han huske det hele og at han havde fået det dårligt på baren, jeg kontaktede politiet som bad os tage en druggingtest. Den viste positivt (urinprøve) på opiater. Herefter skulle han have taget blodprøve og der er indledt en efterforskning. Han tager det ikke alvorligt – de havde efterladt deres drinks uden opsyn, han slår det hen, og skyder skylden på druggingen og tager ikke ansvar for promillen på 3.5 som INGEN forstår at han overhovedet kunne have i sig. Han vejer ca. 68-70 kg, er spinkel og almindelig højde på ca. 180 cm. Han er halvt inder hvis det betyder noget. Jeg ved ikke hvordan jeg skal tale med ham om det, han har ved flere episoder drukket for meget men ikke som det her, og han ender i nogle uheldige episoder. I julen endte han i detentionen – det var en misforståelse, men han var for fuld til at rede den ud, og han var så aggresiv som jeg aldrig har set ham – jeg troede han var på coke eller et eller andet. men da jeg lagde armene om ham faldt han ned med det samme. en anden gang er en kammerats far kommet kørende med ham fordi de var bange da han havde svært ved at trække vejret og hans far tog ham på skadestuen, hvor promillen var 1,8. Roskilde Festival tør jeg ikke tænke på, jeg ved ikke noget, men hans venner siger han kunne drikke næste morgen hvilket ingen af de andre kunne. Derudover er han siden en knæskade i foråret 2025 blevet mere sur og opfarende, tilbagetrukket og går ture, han træner ikke ret meget og er stoppet med fodbold som han har dyrket siden han var 4 år 3 gange om ugen. Jeg tror ikke at hans skole går godt, og jeg forstår ikke hvor han har penge fra – han sagde sit job op lige før jul (dårligt job men alligevel). Jeg ved ikke hvad der foregår inde i ham psykisk og fysisk, har han abstinenser, har han taget skade, hvad sker der. I denne uge er han komme hjem 2 gange fra skolen (2.G) kl. 09 med voldsom migræne og voldsom opkastning. Hænger det sammen med weekenden, hvordan kunne han have en så høj promille, hvad med drugging, hvordan påvirker det. jeg er så bange for at han har taget skade, men onsdag før weekenden kom han også hjem fra skole med hovedpine og feber. Hele familien er i krise og vi kan ikke mere – jeg er bange for at moste ham (han er 18,5) og samtidig vil jeg bevare relationen til ham. Hvordan kan jeg forstå, og hvad kan jeg gøre? BH SAM

Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe

rusmiddelekspert-lone

 

Kære SAM

Tak for dit brev – jeg kan godt forstå at du som forælder er i en bekymrende situation. Du er både magtesløs, bange og oplever ting som er helt uforståelige.

En unge mand på 18,5 år er på mange måde stadig en ung teenager der både er risikovillig, umoden og et sted i livet hvor ungefællesskabet betyder meget. Altså det at være sammen med jævnaldrende og gøre det samme som dem. Man vil helst ikke være anderledes. Det betyder at han ubevidst vil gøre meget for at føle sig som de andre.

Når han fortæller at han kan huske alt, så må det forstås sådan at han husker noget. Fordi med en promille på 3,5 så må oplevelserne være forvrænget – også selvom der kan være øjeblikke hvor oplevelsen stemmer overens med virkeligheden. Det giver derfor ingen mening at diskutere hvad der var rigtigt eller forkert med ham. I hans erindring oplever han ikke alvoren. Det bedste vil være at holde sig til fakta – altså promille på 3,5, lav kropstemperatur, lavt blodtryk, du havde vejrtrækningsproblemer, dine venner var fortvivlet, politiet var der osv. – DET ER alvorligt.

Samtidig tænker jeg at kan være vigtigt at indtage den position, at han ikke kan gøre for det her. Dels har nogen måske drugget ham, dels tåler han måske alkohol dårligere end andre og når forskellige rusmidler blandes og indtages i store mængder, bliver virkningen helt uforudsigelig.

Alkohol og opiater er en farlig kombination, da begge stoffer virker sløvende på centralnervesystemet og de dæmper hjernes signaler om at række vejret.

Nogle mennesker omsætter alkohol dårligere end andre. Der kan være tale om et genetisk betinget vilkår som er årsagen. Ofte ved man ikke om det er sådan før man har gjort sig erfaringer.

Det bedste du kan gøre, er at bevare dialogen, forstå at erkendelse er en proces og at det her ikke gøres med vilje. Jeg kan anbefale at tage kontakt til et rusmiddelcenter med en ungeafdeling, fordi de er klædt på tage tale med forældre.

Bedste hilsner Lone Walsøe

rusmiddelekspert-lone
rusmiddelekspert Lone Walsøe

Ansat på Rusmiddelcenter Slagelse´s unge-afdeling Perron 3 i mere end 10 år. Lone har desuden mange års erfaring som behandler af alkohol- og stofmisbrug på voksenområdet. Har desuden erfaring fra sit arbejde med forældrekurser og selvhjælpsgrupper for forældre til børn og unge i misbrug. Lone deler gerne ud af sin viden om, hvordan man kan håndtere unges problemer med rusmidler, hvis du er bekymret for en ung, du er tæt på.
Uddannet Socialpædagog, Kunst- og Familie-psykoterapeut.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

32 år

Skyfall – udvidet test ( syntetisk)

Hej Jeg vil gerne høre, om det er muligt at påvise stofferne i urinen, som kan findes i produkter som “Skyfall”, i en udvidet laboratorietest for syntetiske stoffer. Jeg spørger, fordi jeg i...
Dreng / mand17 år

MDMA og dosis

Hej Min ven har købt 1 gram MDMA af hans ven og vi har aftalt at tage det sammen. Vi er lidt i tvivl om hvor meget vi skal tage og han siger, at hans ven har fortalt ham, at vi bare kan tage halvde...
Dreng / mand40 år

Falsk positiv på THC og kokain

Kære Panel, Jeg træner dagligt og har købt kreatin og protein pulver samt cbd olie fra usa. Jeg har taget en test med sticks som viser sig at være positiv. Jeg har aldrig taget kokain eller røget h...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4