Spørgsmål i Brevkassen d. 21.1.2013

Misbrug

KategoriAndre stofferNysgerrighedPårørendeViden

Spørgsmål fraDreng / mand15 år

Hej ´jeg hedder Jens, jeg er igang med en projektopgave om Stoffer, og jeg vil gerne vide om du kunne svare på de her spørgsmål:

Hvornår har man pligt til at gribe ind hvis ens lærer eller nabo tager stoffer?

Hvem sælger stoffer?

Hvad kan man gøre for at stoppe unge i at tage stoffer?

Hej Jens

Jeg tror ikke, man har direkte pligt til at gribe ind, hvis ens lærer eller nabo tager stoffer. Men hvis man er bekymret, for en man kender, eller hvis ens lærer ikke kan passe sit arbejde på grund af misbrug, så synes jeg, det er en rigtig god ide at reagere og inddrage andre i sagen.

Det er ofte folk, der selv tager stoffer som sælger stoffer. Det kan foregå på gaden, fra en lejlighed eller fra en villa, det er meget forskelligt. Der er pushere i næsten alle byer i Danmark og det er svært at sige noget om, hvordan man kan genkende dem, men de ligner selvfølgelig ikke Jehovas Vidner ret meget 😉

 

De personer, der søger hjælp i behandlingssystemet, får typisk tilbudt tre forskellige former for hjælp:

1) Samtaler en til to gange om ugen (det man kalder: Ambulante samtaler)

2) Gruppeforløb flere gange om ugen typisk sammen med andre misbrugere, hvor man bl.a.

taler om sine misbrugsproblemer (det man kalder Dagbehandling)

3) Ophold på et behandlingscenter ofte i 4-6 måneder (det kalder man døgnbehandling).

Det kan indimellem være det er en anden form for behandling, der skal til. Det kan også være familien eller vennerne, der hjælper en ung ud af misbruget. Jeg kender en, der så en bestemt film (der ikke engang handlede om misbrug, men mere bare livet i almindelighed) og så besluttede han sig for at stoppe dagen efter og det lykkedes for ham, så det kan være meget forskellige ting, der hjælper.

Det er næsten udelukkede samtale metoder, man anvender i misbrugsbehandlingen.

 

Håber du kan bruge mine svar

 

Søren

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Elvanse blandet med alkohol og joints – hvad er mest sikkert?

Hej. Jeg er 16 år og tager Elvanse. Til sidste skoledag skal jeg drikke alkohol fra kl. 13 og ryge joints. Jeg er bange for at blande det, men jeg tør ikke spørge min egen læge, da mine forældre ik...

Tæller det som “at tage stoffer”?

Hej:) Jeg er i behandling i psykiatrien, og de spørger mig indimellem om jeg har taget stoffer før. Jeg har taget min fars opioider (han har dem på recept, fordi han har gigt). Lyver jeg når jeg si...

Peptider

Jeg oplever at min veninde begynder at bruge ulovlige peptider fra mærkelige steder. Jeg ved ikke så meget om det så jeg er nemlig ret bekymret, hvad er risiko for det? ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4