Min Far

Du må undskylde at det tog mig næsten 2 uger for at besvare din mail.
Sagen er at jeg synes at det er svært at skrive noget fornuftigt til dig. 
Jeg tænker at det må være rigtig svært at vide at din far er mere interesseret i stoffer end i dig. Og selvfølgeligt er det også svært at finde ud af det af sig selv ved at rode i ens mors gamle brev. Det vil helt klart være bedre hvis din mor havde sagt sandheden lige fra starten. Løgn og hemmeligheder er aldrig en god ting.
Så, jeg synes at det er sejt at du ikke troede på din mor og søgt efter sandheden…fandt den…og bagefter spurgte din farmor. Godt gået for en pige på 14 år som muligvis har depression!!!

Hvis jeg kan give dig en råd, så synes jeg at du skulle prøve at deltage i en ”unge gruppe” for unge mennesker som har enten en mor eller en far der tager stoffer. Det vil måske hjælpe dig at møde andre mennesker som oplever lidt af det samme som dig, og så vil du måske få nogle ideer om hvordan du kan tackle din situation.
En anden mulighed kunne være at du taler med en psykolog eller lign. om hvordan du har det. Som sagt er det ikke nemt at vokse op uden far…og heller ikke i en familie hvor der har været vold, så det kan være en hjælp at kunne snakke om det.

Alt i alt, så synes jeg at det er rigtigt godt at du er en initiativrig pige som spørger sin mor og mormor, søger i gamle papirer, skriver til mig. Tror mig, din energi og lyst til at vide og forstår hvad der foregår er nogle super gode egenskaber som skal nok hjælpe dig igennem livet. Så, brug dem: har du lyst til at møde din far, så gør det, og har du lyst til at forstå hvad det er at være en stofmisbruger, så læse nogle bøger eller snak med nogle misbrugere…du kan stole på din nysgerrighed og åbenbart har du en god intuition.

Jeg ønsker dig held og lykke med det.
Skrive igen hvis du har lyst til det.

God sommer.
Eric