Min 13-årige datter og risikoadfærd
Spørgsmål fraPige / kvinde13 år
De sidste to måneder har min datter på 13 sneget ud af huset om natten for, sammen med en veninde, at tage på +18 klubber og hænge ud med en kæreste på 15 år hun har fået, som ryger og sælger hash. Vi har i denne uge fundet ud af, at min datter i løbet af det sidste år har prøvet alkohol, vape, snus og alkohol og at hun har haft seksuel kontakt (ikke samleje) med flere fyre. Hun er ellers sund og rask, trives godt i skolen, hvor hun følger godt med. Efter vi har fundet ud af at hun har sneget sig ud på natteeventyr har vi bedt om at få adgang til hendes sociale medier og hun er reflekteret over at det ikke er smart det hun har haft gang i. Hvad vil I råde os til at gøre herfra?
Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht
Kære forældre
Det lader til at I har en god kontakt til Jeres datter, som I har kunnet udnytte i denne situation.
Når unge, går i panik, over at deres forældre har opdaget, at de har eksperimenteret med rusmidler og eller med livet, og det må man jo sige at Jeres datter har gjort i meget stor stil.
Så plejer jeg at sige at forældrene går gennem 3 faser:
- Panik – nu låser vi dig inden, og du må ikke se dine venner mere, indfører stuearrest, laver kontrol, følger til og fra fritidsaktiviteter og blokerer internettet. Panikken kan have forskellige udtryksformer, men den kan opsummeres ved kontrol og flere regler.
- Selvbebrejdelse – hvad har vi dog gjort forkert siden at vores barn er begyndt at træffe alle de forkerte valg. Hænger ud med de forkerte, begynder at ryge, tager stoffer. Skulle vi have lavet flere regler/skulle vi have haft færre regler? Vi troede jo på hende, hun var en god pige. Kan opsummeres vi skulle have gjort det modsatte af det vi gjorde.
- Hjælpe fasen– hvad kan vi gøre for at hjælpe dig videre på en god måde. Det er vigtigt ikke at blive i fase 1 og 2, men at komme videre og nå frem til hjælpefasen. Jeg plejer at sige til de unge at de 2 første faser er ok, forældrene må bare ikke blive hængende der – de skal nå til 3. fase.
Bliver forældrene i fase 1 og 2, så ender I med at blive en del af problemet og forstærke den uheldige rolle den unge er kommet i.
Det er ikke kontrol og selvbebrejdelser der hjælper den unge videre i livet. Det jeg har oplevet har haft størst effekt, det er mere samvær, altså samvær, hvor I laver noget sammen, som jeres datter synes er sjovt. Det, der ofte sker i teenageårene, er at de unge løsriver sig, og forældrene trækker sig lidt, og så står de unge pludselig i situationer de ikke kan magte og da kommunikationen er dårlig mellem teenager og forældre, samt de unge godt ved at forældrene bliver sure over de ting de har lavet, så spørger de ikke om hjælp hos forældrene/de voksne.
Så selv om du ikke kan sætte hak ud ved punkt 1 og 2, så vil jeg anbefale at du besøger punkt 3, og finder ud af hvordan du kan skabe mere nærvær og samvær med din datter, det kan godt være I ikke skal spille ludo som I gjorde tidligere, men så må I finde ud af hvad det nye “fælles projekt” skal være.
Det er det nye fælles, der skal hjælpe jeres datter videre, og det er det nye fælles, der skal give jer tilliden til jeres datter tilbage.
Håber det gav stof til eftertanke 😉
mvh.
Flemming