Hvorfor ?

Hej med dig,

Tak for dit spørgsmål. Som jeg læser det, spørger du om, hvorfor man tager stoffer eller drikker alkohol, selv om man har sagt til sig selv, at man ikke vil gøre det. Men måske mener du mere end dette i dit spørgsmål.

Dit spørgsmål omhandler noget, som er meget genkendeligt og alligevel meget svært at forstå: Hvorfor gør man ting, man hader, eller som man har lovet sig selv ikke at gøre?
Det minder mig om mennesker, jeg har talt med, som var opvokset i familier med misbrug og som lovede sig selv aldrig at tage stoffer eller drikke sig fuld, når de blev voksne, og alligevel endte de med at gøre nogenlunde det samme som deres forældre.

Man kan svare på dette spørgsmål på mange forskellige måder, men jeg vil begrænse mig til to mulige forklaringer.

Den ene er, at “man ikke er herre i eget hus”. Man kan kun styre sig selv i et begrænset omfang, og vi rummer mange kræfter, som er uden for vores kontrol og som har deres egen dagsorden. F.eks. kan man ikke styre sine følelser og beslutte, at man skal være forelsket, hvis man ikke er det, eller omvendt kan man ikke beslutte at være ligeglad med en person, hvis man er forelsket i den. På lignende måde kan man ikke beslutte sig for at være rolig, hvis man er bange eller stresset, og omvendt, når man er rolig, kan man ikke få sig selv til at være bange eller stresset.
Det, jeg vil sige med disse eksempler, er at man rummer kræfter, som nemt kan vise sig at være stærkere end ens fornuft og viljestyrke. Betyder det så, at man skal give op og lade sig styre af disse kræfter? Selvfølgelig ikke. Men man skal heller ikke tro, at man er forkert, fordi man ikke kan styre disse kræfter.
En måde at løse dette problem på kan være at lære at undgå de situationer, hvor man mister kontrol. Man kan også træne sig selv i at få mere styr over sig selv, men det er ligesom med muskler: Det kommer ikke nemt og hurtigt, og hvis man ikke bliver ved med at træne, så mister man hurtigt de evner, man har fået.
Når det kommer til indtagelsen af alkohol og stoffer, er det dog ikke kun tale om følelser som er ustyrlige, men også om noget man gør, dvs. at hvis man ikke kan styre sin lyst og trang til rusmidler, kan man dog for det meste, styre den arm som fører rusmidler til munden, og dermed har man lidt mere magt over situationen.

Den anden ting er, at vi som individer har et begrænset repertoire, og at vi har tendens til at gøre det, vi er vant til, og omvendt, at vi har meget svært ved at forestille os – og prøve – ting, vi ikke kender eller ikke er vant til.
Dette betyder, at når vi møder både kendte og ukendte situationer, vil vi som det første prøve de løsninger, vi er vant til at bruge, også selv om vi godt kan se, at disse løsninger ikke kommer til at virke. Ikke fordi vi tror, at denne gang de kommer til at virke, men fordi vi ikke kan forestille os andre brugbare muligheder.
For at give dig et lidt mærkeligt (og dårligt) eksempel: Hvis man er en buddhistisk munk, som er vokset op i et kloster med andre munke, hvor man mediterer når man møder et problem, så er det meget sandsynligt at man vil meditere, hvis man møder et nyt problem som objektivt kræver handling, f.eks. at man forsvarer sig selv hvis man bliver overfaldet.
Og hvis der kom en person forbi, som siger: ”Du skal slå igen”, vil munken sandsynligvis tænke: ”Ja, du har måske ret, men jeg aner ikke, hvordan man slås.” og så vil den prøve at meditere igen, selv om den godt kan se at det ikke er den passende måde at tackle problemet.
“Løsningen” her er at arbejde på at udvide sit repertoire, så man har “flere kort” at spille med når man møder nye problemer, eller gamle problemer som man ikke er god til at tackle/løse.

Der er andre grunde til, at ”man falder i fælden, når man hader den så meget”, men hvis man er opmærksom på de to, jeg har beskrevet – og arbejder med dem – burde man komme et godt stykke hen ad vejen 😊.

Jeg håber at jeg har besvaret dit spørgsmål, på en måde som giver mening for dig.
Bh
Eric