
Kære Panel, Jeg træner dagligt og har købt kreatin og protein pulver samt cbd olie fra usa. Jeg har taget en test med sticks som viser sig at være positiv. Jeg har aldrig taget kokain eller røget hash?

Hej og tak for dit spørgsmål.
I forhold til THC:
CBD-olie fra USA kan indeholde spor af THC, selvom der står “THC-free” på produktet. Så det kan give en positiv test. Kreatin og proteinpulver giver ikke udslag på THC.
I forhold til kokain:
Jeg tænker ikke lige, at det du nævner burde kunne give udslag på kokain, men en stick-test kan fejle, det er i princippet kun et screeningsværktøj.
Hvis det har betydning for arbejde/uddannelse eller noget andet vigtigt, så skal du/de bruge en laboratorietest.
Skriv endelig tilbage, hvis du har brug for mere.
vh
Søren

Søren Holm arbejder som rusmiddelbehandler på ungdomscenteret i Aarhus Kommune.
Søren har de sidste mange år arbejdet med forebyggelse, rådgivning og behandling indenfor rusmiddelområdet.
SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.