Eftervirkninger efter hash misbrug af ung mand

Kære forælder

Det lyder til, at I har stået i en svær situation i lang tid, og at I allerede har gjort meget for at hjælpe jeres søn.

Det er ikke usædvanligt, at unge efter et længere hashforbrug kan opleve problemer med motivation, koncentration og hukommelse, især når man begynder i teenageårene. Samtidig kan angst, depression og en eventuel psykose også i sig selv give mange af de samme problemer. Derfor er det vigtigt at være varsom med at konkludere, at det kun skyldes hash. Ofte er der flere ting på spil på én gang.

Den gode nyhed er, at bedring er mulig. Forskning tyder på, at de fleste kognitive funktioner bliver bedre med tiden, men tempoet er meget forskelligt fra person til person, især hvis der også er social angst, depression og/eller følger efter en psykose.

Hvis I spørger, hvad han konkret kan gøre for at arbejde med sit kognitive funktionsniveau, så vil jeg især pege på fem ting:

For det første er det vigtigt at holde sig fra hash og andre rusmidler. Hvis hjernen skal have de bedste betingelser for at komme sig, så er det en stor fordel, at den ikke påvirkes af rusmidler. Også alkohol kan forstyrre bedring.

For det andet er det vigtigt at stabilisere hverdagen. Søvn, motion, faste rutiner og regelmæssige måltider kan virke banalt, men det er ofte helt centrale. At motionscenteret fungerer godt, er derfor et meget positivt tegn.

For det tredje er det en god ide at arbejde stille og roligt med at styrke de kognitive funktioner. Det kan være faste rutiner med korte læseintervaller, én opgave ad gangen og pauser undervejs. Mange har glæde af at starte meget småt, så hjernen ikke overbelastes og han får oplevelsen af at mislykkes.

For det fjerde er det vigtigt, at hans sociale angst bliver behandlet målrettet. Ved social angst anbefales kognitiv adfærdsterapi, og gerne en form som er specifikt rettet mod social angst. Når angsten fylder meget, kan den i sig selv blokere for både initiativ, koncentration og hukommelse og dermed også for uddannelse og/eller arbejde. Derfor er det ikke kun et spørgsmål om “hjernetræning”, men også om at få behandlet det, som står i vejen for, at han kan bruge sine evner.

For det femte vil jeg mene, at det er relevant at bede om en ny og mere grundig vurdering, hvis han stadig et år efter ophør er så påvirket, som I beskriver. Især fordi der er mistanke om, at han kan have haft en psykose. Ved psykose sammen med stofbrug anbefales en grundig tværfaglig vurdering, og det er vigtigt, at både de psykiske symptomer, kognitive vanskeligheder og stofhistorikken tænkes sammen i en udredning.

I kan derfor overveje at tage kontakt til egen læge igen og bede om en fornyet vurdering.

Det er også vigtigt at sige, at alternativ behandling som kropsterapi og zoneterapi kan føles støttende for nogle, men hvis han fortsat har betydelige problemer med funktion, hukommelse, koncentration og angst, så bør det ikke stå alene. Der er brug for, at han bliver vurderet og behandlet mere målrettet i det almindelige sundhedssystem.

Som forældre kan I især hjælpe ved at holde fast i håbet, sænke tempoet og tænke i små skridt. Det hjælper ofte mere med små realistiske mål end med store planer. Det kan for eksempel være at få en fast døgnrytme, komme ud af huset dagligt, øve korte sociale situationer og gradvist bygge mere på.

Kort sagt: Der er håb om bedring, og hjernen kan i høj grad komme sig. Men når problemerne har stået på så længe og påvirker hans hverdag så meget, så er det vigtigt både at arbejde med struktur og samtidig få en ny faglig vurdering af angst, depression, kognitive vanskeligheder og mulig psykose.

De bedste hilsner
Søren