
Hej. Jeg har sidst taget en brusetablet antabus for 6 dage siden, drak 2 øl i går, er det ude af systemet nu?

Hej
Antabus udskilles forholdsvist hurtigt fra blodet men det virker ved at binde sig til et enzym som er med til at nedbryde alkohol og det antabus som er bundet til enzymet sidder der i længere tid.
Det betyder at man kan få antabusreaktion op til et par uger efter at have taget antabus. Der er også forskel på hvor kraftigt man reagerer på Antabus så hvor hurtigt man er ude af at reagere på alkoholindtagelse vil være forskelligt.
Hilsen
Henrik

Henrik Thiesen er overlæge og institutionsleder i Københavns Kommune. Han har arbejdet på rusmiddelbehandlingsområdet i 28 år og har været tilknyttet Netstof siden 2009. Henrik Thiesen er efteruddannet inden for rusmidler og alkohol ved Rutgers University i USA og har bidraget til et utal af konferencer og artikler.
SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.