Tilbagefald efter halvandet år
Spørgsmål fraPige / kvinde29 år
Min kæreste gennem små 10 år og far til vores 3-årige datter er faldet i igen. Han har i sine 20'ere festet lidt for hårdt med amf. For halvandet år siden var jeg klar til at smutte og tage vores datter med og det fik ham så til at gå i samtale-behandling. Her til aften har han så været ude ved en ven og jeg vågner kl. 03.30, fordi jeg hører han kommer hjem. Jeg går ned og han kommer med en masse undskyldninger og jeg finder så hans pengepung gemt ved siden af toilettet, da jeg går ud for at tisse. Jeg kigger i den lomme, hvor jeg ved han ville lægge det og der ligger så en lille pose. Jeg bliver så umådelig skuffet og "tom inden i" over at han bare smider alt det hårde arbejde på gulvet. Jeg har virkelig kæmpet en hård kamp for at få tilliden til ham tilbage og så går han ud og bruger penge på sådan noget lort, når økonomien er stram og det hele ellers lige gik så godt. Jeg har haft bange anelser tidligere på året og spørger til, hvor mange gange det er sket og han siger selvfølgelig at dette er den første gang han er faldet i. Men nu tror jeg jo ikke på ham. Hvordan kan han igen komme derud, hvor han hellere tager end at snakke med mig. Jeg forstår ikke, at han ikke har haft ringet til sin tidligere vejleder, hvis han har brug for at snakke med en anden. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg havde ikke regnet med at vi helt kunne undgå et tilbagefald på et eller andet tidspunkt, men jeg er bare så skuffet over at han lyver om det og at han først indrømmer det, da jeg smider posen på bordet??? Han siger undskyld og at han skammer sig… Men nu har han løjet, igen… Så hvordan kan jeg tro på noget som helst han siger. den tillid vi har arbejdet så hårdt på at bygge op igen og nu pist væk! Vi har snakket med om hans misbrug tidligere og jeg har gjort det meget klart overfor ham, at det var løgnene der var værst ved det hele. Jeg er helt LOST! Undskyld den lange smøre. Hvad gør jeg? Hvordan motiverer jeg ham bedst til at starte forfra igen? Hvem kan vi få anonym hjælp ved i Svendborg, når han er fyldt 30 nu?
Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht
Hej
Tak for dit brev. Lange breve er nok det mindste.
Jeg synes du tackler det fint, og jeg tror ikke der er noget du kunne have gjort meget anderledes.
Jeg er enig med dig i at det største problem er at tilliden er væk – hvordan den lige kommer tilbage ved jeg ikke. Det er dig der skal give tillid, men det er din kæreste der skal ændre på noget for at få din tillid tilbage. Han er nødt til at vide hvad der skal til for at din tillid til ham skal komme tilbage. Så må han jo overveje om han vil det. Han har jo genvundet tilliden en gang før. Jeg tror at du den gang satte nogle betingelser for jeres forhold. Det er du nødt til at gøre igen. Så i første omgang, så handler det om hvad du vil være med til? Hvor dine grænser går? Hvordan vil du vide at han gør det rigtige og ikke snyder? Er det fordi han er begyndt at se gamle "venner" fra stoftiden igen? Eller er der noget andet der er gået galt for ham? Ikke at det er en undskyldning, men så kan du måske bedre se faresignalerne en anden gang.
Når du har gjort dig klart hvad dine grænser og betingelser er, så er det din kærestes tur til at finde nogen at tale med, og finde ud af om han vil leve op til dine betingelser for et fortsat samliv/ægteskab. Jeg tænker det er vigtigt du holder fast, i det du når frem til, ikke kun af hensyn til dig selv, men af hensyn til jeres fælles datter. Som minimun at han går i behandling, du kan nemlig ikke være hans behandler, det vil helt ødelægge jeres forhold. En anden ting jeg tænker er vigtigt for dig at være opmærksom på, er at du kan ikke lave om på din kæreste (han kan vælge at gøre noget andet). Det du kan lave om på er dig selv og det du gør, mange af dem jeg taler med opdager at når de gør noget andet end det de plejer i forhold til deres børn/kærester/ægtefæller, så sker der også noget andet i deres omgivelser (deres nærmeste reagerer og handler på de forandringer de mærker). Nu kender jeg jo ikke jer og jeres indbryrdes forhold, så jeg kan ikke lige sige hvad det er du kan/skal gøre anderledes, her kunne du have gavn af at tale med en pårørende rådgivning.
Du spørger om hvordan du bedst motiverer ham. Det synes jeg ikke er din opgave, at motivere ham, din opgave er at sætte rammer for hvad du vil være med til, og evt. være et tilbud om et stoffrit miljø han kan støtte sig til. Så er det op til ham som jeg skriver at finde en motivation i for eksempel kærligheden til dig og jeres datter, men du kan ikke give ham motivationen, den skal han selv finde.
http://behandlingscentersvendborg.dk/wp-content/uploads/2012/05/Har-du-et-misbrug-folder-opdateret-d.-31-5-20101.pdf Behandlingscenter Svendborg skriver i denne pjece at de også giver anonym rådgivning til folk over 25 år. Så her kan har tage hen. Jeg tænker også du ville have godt af at tale med nogen om dine problemer – at bo sammen med en der bruger stoffer – og jeg ved der forskellige steder er pårørende rådgivning. hvis du kontakter Behandlingscenter Svendborg, har de videen om hvad der findes til dig i dit område.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke, skulle du ønske noget af ovenstående uddybet, så skriver du bare igen.
mvh
Flemming