Spørgsmål i Brevkassen d. 27.6.2013

Hvornår er det et misbrug? Hvilken behandling ku være passende

KategoriAmfetaminForbrug eller misbrugKonkrete bekymringerKrop og sundhedPårørendeRitalin
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde27 år

Hej Jeg er gift med min mand, vi har været sammen i lidt over 10 år, og har netop liget fået vores første barn sammen. Vi er begge uddannet og arbejder. Min mand har for nogle år siden fået udredt at han efter egen mistanke har symptomer på AD(primært koncentrationsbesvær, og der med ikke ADHD) han medicineres med consertra daglig 18 mg og oplever en go effekt af det, og vores hverdag er ikke påvirket her af. Han har i flere år taget amfatamin sammen med sine venner til fester, da han var yngre gjorde han det hver gang han var til fest, hvilket periodevis var én gang hver weekend. I starten var jeg ikke klar over det men fandt ud af det en dag. Jeg har aldrig brudt mig om det, og altid bekymret mig meget om det, han har flere gange sagt og lovet mig at han ikke længere gjorde det. – hver gang jeg har opdaget det, har han sagt til mig at nu liver han og stoppe og han skal nok lade være med at tage det. Han har ofte sagt til mig, at han har helt styr på det, og ikke har et misbrug fordi han selv kan styre hvornår han vil tage det. Endvidere siger han, at han ikke har nogle bivirkninger af det efterfølgende. Jeg troede at han endelig var stoppet med det, men har I år opdaget at han flere gange har taget det. Det gør mig så ked af det og bange at han ikke kan ligge det fra sig og retfærdigør det, når jeg konfrontere ham med det. Jeg føler slet ikke jeg er opdraget til overhoved at acceptere den slags. Jeg skuffer mig selv så meget hver gang jeg går på kompromis med det, og lader mig bilde ind at nu er han stoppet. Nu er vi så blevet forældre, og han har igen taget det, det gør mig så ked af det, jeg kan slet ikke forstå hvordan han kan få sig selv til det. For mig virker det så uansvarligt, og sørgeligt at gøre sådan noget når man er forældre, og at man virkelig ikke kan holde sig fra det er meget bekymrende. Han bliver ved med at sige at, det ikker farligt for ham, og at hans krop er vant til det iform af den daglige consertra og at der ikke er forskel på det og amfataminen. Endvidere siger han at han kan tåle det fordi han lider af ad/ADHD. Han mener ikke at han oplever nogle bivirkninger. Vi har denne gang desværre måtte tage en lang diskusion om det, da jeg ikke længere stoler på ham når han siger han vil stoppe, da jeg oplever det bare er noget han siger uden at mene det, for at få ro. Jeg kan og vil ikke længere acceptere det her, jeg føler vi er for gode til at bøvle med sådan noget og specielt når man har et barn. Han siger han ikke har lyst til at stoppe, og ej heller ser sig i stand til det, han er vild med den følelse rusen giver ham, og han ser ingen tegn på hvordan det kan skade ham. Han mener jeg jeg fjollet og der ikke er grund til bekymring. Samtidig retfærdiggøre han det ved at sige t stort set alle tager det nu og hans det dr i sådan et lille omfang at hvis jeg pressede ham til behandling så ville alle grine da han ikke har et misbrug. Jeg elsker min mand højt, men jeg er nået grænsen nu, og vil ikke byde min datter det, jeg kan ikke leve med tanken om at min mand og hendes far tager amfatamin. Han har her til sagt at hvis mit krav er er han skal snakke med en professionel så skal jeg arrangere det for ham, men han tror ikke på det vil hjælpe. ( jeg er med på han har sagt at han faktisk ikke føler lyst til at stoppe da han ikke selv mener det er et problem eller farligt for ham, og at han kun tager det ca. 6-12 gange på et år. Jeg vil gerne vide om det er mig der er helt forkert på den og overreagere? Kan man ikke sige der er et uhensigtsmæssigt forbrug/misbrug? Er amfatamin ikke farligt? Selv om man har taget det i mange år, så kan man vel godt lige pludselig se en reaktion? – i så fald hvilke? Er det rigtigt at det ikke er farligt hvis man har en ADHD lidelse. (Når han tager det siger han at han tager fra et 1/2 / 1 helt gram, og ikke har haft behov for at øge det gennem årene. Han siger hans medicin er det samme som amfatamin? Hvor vil vi/jeg evt kunne finde en professionel som vil kunne tage nogle samtaler med min mand? – jeg tænker om musbrugscenteret måske er i overkandten? Samt at han har lyst til at være anonym og ikke møde nogle efterfølgende som sku have set ham der? Vil en psykolog kunne hjælpe? I såfal vil det være en speciel psykolog som vi skal lede efter? Jeg håber i kan hjælpe mig med besvarelse på mine spørgsmål. På forhånd tak.

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Tak fordi du skriver.

Hej

jeg tænker jeg har to muligheder, 1 at besvare alle dine spørgsmål, men så tror jeg ikke jeg har hjulpet dig. Jeg fornemmer nemlig at I har en løbende diskussion om dette emne, og at jeres samtale forløber lidt efter et skema, du finder nogle argumenter for hvorfor han skal stoppe og han skyder dine argumenter ned et efter et, og så er du ligesom tilbage til udgangspunktet, at han ikke ændre holdning eller væremåde.

Grundlæggende er amfetamin et stof der påvirker hjernen – idet alle rusmidler fra alkohol og opefter virker berusende – fordi de påvirker hjernen. Vi er forskellige som mennesker, nogen kan tage et stof i mange år uden der sker noget, og pludselig sker der noget uventet. Andre kan bare fortsætte i det "uendelige" uden der sker noget. Andre igen oplever efter få gange at de får det dårligt og får ubehagelige oplevelser, andre igen mærker slet ikke nogen virkning. De fleste vil dog på et tidspunkt opleve at det rusmiddel de tager giver dem nogle utilsigtede virkninger. Han vil selvfølgelig hævde at han ikke tager skade og at han har styr på det og hvis han oplever noget "forkert" så stopper han bare. Hvis du vil vide hvor mange der tager det så slå op i Sundhedsstyrelsens årlige redegørelse, du kan bare ikke bruge tallene til noget for han vil sige (tror jeg) de ikke passer, endnu et argument skudt ned.

Det du har brug for er at gå i tænkeboks, og finde ud af hvad hans forbrug (hans egen udlægning) eller misbrug (din udlægning) betyder for dig? Hvad gør det ved dig? hvad betyder det for jeres barn? Jeg tænker at alt fra en pårørende rådgivning (søg på nettet) til en psykolog eller en anden rådgiver/klog ven kan hjælpe dig med at blive klar i hovedet og finde ud af hvad hans forbrug/misbrug gør ved dig.

Dernæst skal du finde ud af hvad du vil gøre ved det? Rejser du hvis han ikke stopper? Bliver du og accepterer at det er sådan han er og det kan du ikke ændre på? Eller er der en 3. vej? Jeg ved det ikke, jeg kunne guide dig til at finde ud af det, hvis du sad over for mig, men du er nødt til at finde en, der hvor du er, som kan hjælpe dig med at blive klar i hovedet, og udfordre det du siger, så du bliver mere klar på hvad du mener.

Når du er blevet klar på ovenstående, er du nødt til at fortælle til din mand, hvad dine grænser er, og hvordan du har tænkt dig at reagere/handle, hvis han ikke kan acceptere dine følelser omkring det, at han har et forbrug/misbrug, så er det ham der har et problem, fordi så har du en handleplan(som du så er nødt til at følge). Så slipper du for at skulle forsvare dine standpunkter, for de bunder i dine følelser for det han gør, og det kan han jo ikke sige ikke er sandt. For det er det du oplever og føler. Han kan være uenig, stille spørgsmål for at forstå, men det er sådan du er og det er den person han har forelsket sig i. I den proces er det vigtigt du ikke siger noget du ikke vil leve op til. Samt at du siger det du mener.

Så i bund og grund handler det ikke om hvad han gør, men hvad du vælger at gøre i dit liv. På den måde går du også fra passivt hele tiden at reagere på hvad han gør, til at du selv begynder at sætte en dagsorden, som han er nødt til at forholde sig til. Jeg ved godt det er nemt at skrive, det er også nemt at forstå (tror jeg), men det bliver svært at lægge dit liv om og begynde at forholde dig til tilværelsen på en aktiv måde. Det vil gøre ondt/være svært, men sådan er det at lægge sit liv om. Det er svært, bøvlet, ubehageligt, men dejligt når det så lykkes.  

Hvis du fastholder du gerne vil have præcise svar på alle dine spørgsmål, så send dem igen, jeg tror bare ikke, med min erfaring, at det er de svar der vil hjælpe dig, det vil bare være brænde til jeres måde at leve på, og som ikke har flyttet noget de sidste 10 år. Så hvorfor ikke prøve noget nyt. Prøv at blive herre i dit eget liv. I stedet for at prøve at blive herre i hans liv.

mvh

Flemming

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde20 år

mdma og skelen

hej havde læst i bl.a. havde nogle læger som rådgivere, derfor spørger jeg her. jeg har taget mdma et par gange i løbet af året, men de sidste to gange har jeg skelet fuldstændig ukontrollerbart. m...
Pige / kvinde28 år

Levertal

Hej. Jeg har fået målt mit levertal (gamma-GT) som desværre var blevet lidt højt pga. mit overforbrug af alkohol (tallet var på 62). Jeg har derfor besluttet mig for at stoppe med at drikke, da det...
Pige / kvinde16 år

Levertal

Hejsa Jeg skal have taget levertal og blodprøve i næste uge fordi jeg skal starte på isotretinoin. Og der bliver holdt 2 fester i weekenden, så jeg ville spørge om det påvirker mine levertal meget ...
Se flere spørgsmål >